fredag den 6. marts 2009
Anerkendelse - fortælling og seksualitet
Anerkendelse i forhold til vores fiktive fortælling:
I henhold til fortællingen er det vigtigt at der under konfrontationen mellem Lise og Stefan bliver givet plads til, at de evt. selv kan løse situationen, før pædagogerne træder ind. Dette sker også i vores fiktive fortælling. Lise får lov at reagere på Stefans kys, og hun får lov til at fortælle, at hun ikke bryder sig om det. Stefan reagerer først irriteret, men det at der ikke er nogen som skrider ind, og Lise begynder at græde, gør at Stefan kan se at de ikke har været helt enige i situationen.
Muligvis kunne der godt have trådt en pædagog ind i situationen, og evt. spurgt til konflikten, og spurgt begge parter til hvordan de havde det, og om de havde en løsning til, hvordan de kunne blive gode venner igen.
Det er også utroligt vigtigt at Kamilla er lyttende og tilstedeværende da Lise konfronterer hende, og har brug for at snakke med en pædagog. Hun lytter også i fortællingen til hvad Lise har brug for at snakke om, og til hvordan hun har det i forholdet til Stefan.
Hvad vi ikke kan se ud af fortællingen er om Kamilla har fokus på mere end blot Lises fortælling om hendes problemer, men om hun også sætter sig ind i Lises situation, og lægger mærke til Lises metakommunikation. Hvordan er Lises ansigtsudtryk, når hun fortæller, er hendes øjne triste, bruger hun kroppen til at forklare; For at se hvor oprørt Lise egentlig er i den her situation.
Anerkendelse omkring seksualitet:
Det er vigtigt at være åben som pædagog, og lytte til hvad brugeren eller brugerne har brug for af hjælp i den givne situation. At finde ud af, om brugerne har brug for hjælp til samværstid, til spørgsmål omrking seksualitet eller andet. En pædagog kan evt. spørge ind til, hvis emnet bliver bragt på bane, om brugeren ved hvordan man beskytter sig rigtigt under sex. Om Brugeren ved hvor egne grænser går osv.
At give brugeren så meget hjælp som muligt, dog med brugerens egen hjælp og egen tanke på og omkring seksualitet
I henhold til fortællingen er det vigtigt at der under konfrontationen mellem Lise og Stefan bliver givet plads til, at de evt. selv kan løse situationen, før pædagogerne træder ind. Dette sker også i vores fiktive fortælling. Lise får lov at reagere på Stefans kys, og hun får lov til at fortælle, at hun ikke bryder sig om det. Stefan reagerer først irriteret, men det at der ikke er nogen som skrider ind, og Lise begynder at græde, gør at Stefan kan se at de ikke har været helt enige i situationen.
Muligvis kunne der godt have trådt en pædagog ind i situationen, og evt. spurgt til konflikten, og spurgt begge parter til hvordan de havde det, og om de havde en løsning til, hvordan de kunne blive gode venner igen.
Det er også utroligt vigtigt at Kamilla er lyttende og tilstedeværende da Lise konfronterer hende, og har brug for at snakke med en pædagog. Hun lytter også i fortællingen til hvad Lise har brug for at snakke om, og til hvordan hun har det i forholdet til Stefan.
Hvad vi ikke kan se ud af fortællingen er om Kamilla har fokus på mere end blot Lises fortælling om hendes problemer, men om hun også sætter sig ind i Lises situation, og lægger mærke til Lises metakommunikation. Hvordan er Lises ansigtsudtryk, når hun fortæller, er hendes øjne triste, bruger hun kroppen til at forklare; For at se hvor oprørt Lise egentlig er i den her situation.
Anerkendelse omkring seksualitet:
Det er vigtigt at være åben som pædagog, og lytte til hvad brugeren eller brugerne har brug for af hjælp i den givne situation. At finde ud af, om brugerne har brug for hjælp til samværstid, til spørgsmål omrking seksualitet eller andet. En pædagog kan evt. spørge ind til, hvis emnet bliver bragt på bane, om brugeren ved hvordan man beskytter sig rigtigt under sex. Om Brugeren ved hvor egne grænser går osv.
At give brugeren så meget hjælp som muligt, dog med brugerens egen hjælp og egen tanke på og omkring seksualitet
onsdag den 4. marts 2009
Dilemmaer
Dilemma omkring seksualitet.
Pædagog:
Hvad skal pædagogen råde brugeren til? Hvad nu, hvis man ikke opdager brugerens råb om hjælp til at sætte grænser overfor en eventuel partner. Eller modsat hvad nu, hvis man får sat en grænse som forhindrer brugeren i at udleve sin seksualitet. En anden vinkel på det er dilemmaet omkring det at lytte til brugerens forældre, og prøve at påvirke brugeren til at efterleve de ønsker forældrene har. I vores tilfælde ville det være at lytte til Lises forældre og forsøge at afholde Lise fra at være alene med Stefan. Modsat ville pædagogen kunne påvirke Lise til at gå ”mod” sine forældre og støtte hende i at kunne tackle det at være alene med Stefan. Pædagogerne i vores fortælling vælger at hjælpe Lise til at opstille nogle regler for samværet med Stefan.
Klub:
Hvor meget ansvar kan klubben tage i forhold til at understøtte brugernes seksualitet. Skal klubben tillade kys, berøringer osv. i det åbne rum, eller skal der være regler om hvorvidt disse ting kun må foregå visse steder eller slet ikke i klubben. Skal man forsøge med forbud for ikke at overskride grænserne hos de brugere som ikke føler sig trykke ved et sådan miljø. Eller skal man tillade det for ikke at undertrykke de brugere som føler sig tilpasse ved denne adfærd og som har et behov for at udtrykke sin seksualitet.
Forældre:
Som forældre til en udviklingshæmmede står man i et dilemma mht. hvor meget man skal lade sit barn bestemme selv. Hvornår er den udviklingshæmmede i stand til at bestemme selv og hvornår er der brug for hjælp fra forældrene. Især seksualitet er svært for nogle forældre. På den ene side er det forældrenes lille barn, som de selvfølgelig vil beskytte overfor eventuelle ubehagelige oplevelser. På den anden side er det et voksent menneske, som har seksuelle behov. En mellemvej mellem de to synspunkter ville være at vejlede den udviklingshæmmede mht. eventuelle kærestesorger, prævention og det at tage et ansvar for sig selv.
Pædagog:
Hvad skal pædagogen råde brugeren til? Hvad nu, hvis man ikke opdager brugerens råb om hjælp til at sætte grænser overfor en eventuel partner. Eller modsat hvad nu, hvis man får sat en grænse som forhindrer brugeren i at udleve sin seksualitet. En anden vinkel på det er dilemmaet omkring det at lytte til brugerens forældre, og prøve at påvirke brugeren til at efterleve de ønsker forældrene har. I vores tilfælde ville det være at lytte til Lises forældre og forsøge at afholde Lise fra at være alene med Stefan. Modsat ville pædagogen kunne påvirke Lise til at gå ”mod” sine forældre og støtte hende i at kunne tackle det at være alene med Stefan. Pædagogerne i vores fortælling vælger at hjælpe Lise til at opstille nogle regler for samværet med Stefan.
Klub:
Hvor meget ansvar kan klubben tage i forhold til at understøtte brugernes seksualitet. Skal klubben tillade kys, berøringer osv. i det åbne rum, eller skal der være regler om hvorvidt disse ting kun må foregå visse steder eller slet ikke i klubben. Skal man forsøge med forbud for ikke at overskride grænserne hos de brugere som ikke føler sig trykke ved et sådan miljø. Eller skal man tillade det for ikke at undertrykke de brugere som føler sig tilpasse ved denne adfærd og som har et behov for at udtrykke sin seksualitet.
Forældre:
Som forældre til en udviklingshæmmede står man i et dilemma mht. hvor meget man skal lade sit barn bestemme selv. Hvornår er den udviklingshæmmede i stand til at bestemme selv og hvornår er der brug for hjælp fra forældrene. Især seksualitet er svært for nogle forældre. På den ene side er det forældrenes lille barn, som de selvfølgelig vil beskytte overfor eventuelle ubehagelige oplevelser. På den anden side er det et voksent menneske, som har seksuelle behov. En mellemvej mellem de to synspunkter ville være at vejlede den udviklingshæmmede mht. eventuelle kærestesorger, prævention og det at tage et ansvar for sig selv.
Skæld ud, teori
Skæld ud
De fleste undersøgelser viser at skæld ud foregår hver dag rundt om i danske institutioner, alligevel er det et emne, som ikke bliver talt ret meget om. Der er en vis tabuirisering om emnet, da det at skælde ud ikke er en positiv ting, og dermed ikke noget pædagogen er stolt over at indrømme at man anvender dagligt.
Der er ikke nogle overordnede regler for anvendelsen af skæld ud, det er forskelligt fra institution til institution hvordan man griber det an. Nogle er meget fokuserede i at nedbringe skæld ud’en og andre har ikke nogen speciel politik for området. Ligeledes er det forskelligt fra pædagog til pædagog, hvor det hos den ene er det ene der udløser skæld ud, og hos den anden pædagog er det noget andet. Pædagogerne reagerer ud fra egne normer.
Der skældes typisk ud over er regelbrud, uro, uorden eller fysisk og psykisk vold.
Et redskab til at nedbringe skæld ud i institutionerne kan være at ændre pædagogernes måde at agere overfor brugerne. Ofte taler de til brugerne og ikke med dem. Undersøgelsen viser at man ved at tale MED brugerne undgår at skulle skælde dem meget ud. De forstår pædagogen bedre, når de taler med dem og ikke til dem, og derved vil ”reglerne” ikke blive overtrådt så ofte.
Ofte bliver de verbale "overgreb" fra pædagogen misforstået af brugerne, de tror pædagogen mener de er dumme, selvom det egentlig er situationen der er dum. Det er hårdt for selvværdet at blive skældt ud. Hvis man hele tiden får af vide at man har gjort noget forkert, tror man til sidst at man ikke kan gøre noget rigtigt, og at man ikke er noget værd.
De fleste undersøgelser viser at skæld ud foregår hver dag rundt om i danske institutioner, alligevel er det et emne, som ikke bliver talt ret meget om. Der er en vis tabuirisering om emnet, da det at skælde ud ikke er en positiv ting, og dermed ikke noget pædagogen er stolt over at indrømme at man anvender dagligt.
Der er ikke nogle overordnede regler for anvendelsen af skæld ud, det er forskelligt fra institution til institution hvordan man griber det an. Nogle er meget fokuserede i at nedbringe skæld ud’en og andre har ikke nogen speciel politik for området. Ligeledes er det forskelligt fra pædagog til pædagog, hvor det hos den ene er det ene der udløser skæld ud, og hos den anden pædagog er det noget andet. Pædagogerne reagerer ud fra egne normer.
Der skældes typisk ud over er regelbrud, uro, uorden eller fysisk og psykisk vold.
Et redskab til at nedbringe skæld ud i institutionerne kan være at ændre pædagogernes måde at agere overfor brugerne. Ofte taler de til brugerne og ikke med dem. Undersøgelsen viser at man ved at tale MED brugerne undgår at skulle skælde dem meget ud. De forstår pædagogen bedre, når de taler med dem og ikke til dem, og derved vil ”reglerne” ikke blive overtrådt så ofte.
Ofte bliver de verbale "overgreb" fra pædagogen misforstået af brugerne, de tror pædagogen mener de er dumme, selvom det egentlig er situationen der er dum. Det er hårdt for selvværdet at blive skældt ud. Hvis man hele tiden får af vide at man har gjort noget forkert, tror man til sidst at man ikke kan gøre noget rigtigt, og at man ikke er noget værd.
Fortælling.
Et sted i Danmark (Brik 1 – Tid og Sted)
Det er en rigtig kold eftermiddag, og dørene er stadig låst. Uden for blæser det kraftig og der falder nogle få snefnug på fortovet. Klokken er nu 13.55 og døren låses op.
På den anden side af døren bliver man mødt af et vælg af glade farver.
Opslagstavlen er fyldt med plakater med alt lige fra fest til daglige aktiviteter. Inde til højre ses garderoben. Under bøjlerne står en blå tandemcykel, som for vintertiden er sat i bero. Bøjlerne venter på at blive tynget af jakker. Her hænger allerede to jakker under markaten ”Glemt tøj”.
Videre inde til højre er hylder fyldt med sakse, lim, stof og perler. Et stort bord med personlighed og en dejlig sofa som har sjæl og et slidt look. Et stort poolbord, hvor man stadig kan høre lyden af kugler slå mod hinanden. I rummet ved siden af er der lyst og venligt, her dufter stadig af de materialer, som for nyligt er blevet brugt til at udforme det nye køkkenalrum. Bordet i midten summer af hygge og samvær. Her er blevet vendt mange ting, store som små. Her er både blevet grint og grædt.
Tilbage i entreen står en stor flot dekoreret bar. Bag baren står et køleskab fyldt med kolde forfriskninger og væggene er fyldt med smukke malerier.
Længere fremme åbnes en dør ind til et stort nymalet diskotek. Duften af nye møbler har spredt sig i hele rummet. Små hjerter hænger ned fra loft og stolper. Væggene prydes af hjemmelavede computerdesignet plakater. I hjørnet står et sammenlappet gråt trommesæt, som fortæller sin lange historie; Og ned fra loftet skinner snore med spejlpalietter.
Tilbage i rummet med baren. Lyset fra det store vinduesparti falder på det røde fodboldbord. De slidte håndtag fortæller en historie om alle de tætte kampe som er foregået i tidernes løb.
Ved siden af fodboldbordet er åbningen til teknikkens verden. Flere gamle stationære computere fylder bordene langs væggen. Tastaturenes fedtede knapper lider af bogstavslid. Væggene er igen fyldt med tankevækkende malerier, som viser vej tilbage til entreen.
Inde til højre ses nu et stort tv og en nedslidt rødblomstret sofa, som indbyder til ro og fred.
Lige ved indgangen er et lille kontor, med plads til kun det mest nødvendige. Et rum præget af harmonisk ordensans.
Persongalleri:
Klokken var omkring 13.50 og Merethe steg af bussen. Hun arbejder i Klub 85 og er rigtig glad for hendes job. Hun er uddannet pædagog og har været det i ca. 5 år. Før Klub 85 har hun været børnehavepædagog, men ville gerne have lidt mere udfordring og søgte derfor jobbet i klubben. Da Merethe træder af bussen, og ud i det meget kolde vejr, er hun glad for hun har taget hendes varme halstørklæde og hende nye røde jakke på i dag. De sorte vinterstøvler er lidt slidte i snuden, men de kan sagtens overleve denne sæson.
Merethe er 38 år og er gift. Hun har en pige på 6 år, som lige er startet i 1. klasse. Merethe traver af sted langs fortovet og kan nu se indgangen til Klub 85. Hun glæder sig til at komme ned og møde de forskellige mennesker dernede. Hun elsker dynamikken i klubben. Hun krydser vejen og går hen til indgangen mod døren. I dag er det torsdag og Merethe åbner klubben. Hun kan ud af glasruden se den anden pædagog, Kamilla, er på vej.
Kamilla er 35 år gammel. Hun er nyuddannet pædagog, og har kun været i klubben i knap et år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem ca. 10 år, og hun har en søn på 9 år.
Kamilla er på arbejde hver dag klubben holder åbent, og hun er glad for sine kollegaer.
Hun er også aktiv sammen med brugerne. Hun er et rigtig glad og åbent menneske, som
inspirerer til et godt fællesskab i klubben. Kamilla er i gang med at lave en udstilling af malerier sammen med bruger; Det glæder hende utrolig meget at se dem udfolde deres kreative evner.
Kamilla tager fat i håndtaget i døren ind til Klub 85. Hun tager sin jakke af, og hænger den over i garderoben til højre. Hun kan Merethe ude i køkkenet, og går ud til hende.
Merethe er i gang med at lave kaffe og the til dem alle.
Lise er på vej til Klub 85 på hendes scooter. Klokken er 14.20 og det er ikke længe siden døren er åbnet i klubben. Hun ved at det er Merethe og Kamilla som er i klubben i dag.
Lise er 27 år og har gået i Klub 85 i 9 år.
Hun elsker at komme og være sammen med sine venner og være i kreativværkstedet.
Lise er også med i et band i klubben. Hun er rigtig god til at synge, synes hun selv og spille på keyboard. Lise og de andre i bandet har været rundt omkring i hele Danmark og rundt om i verden med deres optrædener.
Lise er udviklingshæmmet og bor stadig hos hendes forældre lige uden for Randers, men hun håber snart på at kunne få sin egen lejlighed inde i byen. Et sted hvor hun kan få lov at klare sig selv.
Lise har langt brunt hår, som altid er sat op i en hestehale. Hendes yndlingsfarve er lyserød, og det afspejles i hendes tøj, som altid har et præg af lyserød i sig.
Lise er nu nået til klubben. Hun sætter sin røde scooter, med Wasa og Ota klistermærker, omme i gården, og går hen til døren.Hun glæder sig til at se hendes nye kæreste Stefan, og til aftensmåltidet som i aften består af boller i karry.
Døren åbner igen, og ind kommer Stefan.
Stefan er 25 år, han har halvlangt leverpostej farvet hår, som sidder fedtet ned i panden. Cowboybukserne er slidte ved knæene, men ikke slidte på den fede måde. Bæltet er strammet godt til lige under maven. T-shirten er falmet lidt i farven og trykket på maven er næsten utydeligt, efter de mange ture i vaskemaskinen. Kondiskoene i størrelse 43. er et par år gamle og sålen er begyndt at slippe lidt under storetåen. Lige over øret kan man se afmærkningen efter hans briller. Bag de tykke brilleglas kan man se de mørke øjne, det er tydeligt at se at der gemmer sig en følelsesladet historie i dem.
Stefan er udviklingshæmmet, og han bor i bofællesskab sammen med andre udviklingshæmmede. Sandheden er at Stefan har det svært med piger. Han kommer til at overskride deres grænser og det går ofte først op for ham, når det er for sent. Stefan er også begyndt i klub, her går han 1-2 gange om ugen sammen med andre udviklingshæmmede. Stefan elsker at komme i klubben. Han har gode kammerater og i klubben kan man lave lige hvad man vil.
Stefan har fået ny kæreste. Det er Lise.
Efterhånden som klokken nærmer sig 15.30 kommer der mere liv i klubben. Bordet i køkkenet er så småt fyldt med kaffekopper og franskbrødsmadder. 2 af computerne i computerlokalet er besat og en kamp er begyndt ved fodboldbordet.
Lise synes det er svært at være kærester med Stefan. Hun synes han vil kysse hele tiden, og det synes hun er træls. Pædagogerne har iagttaget, at Lise er begyndt at udelukke sig selv fra de forskellige grupper. Stefan derimod praler utrolig meget om ham og Lise til kameraterne. Han ligger ikke skjul på at han får hvad han vil have.
Lise sidder inde ved det store kreativbord og laver perler, da Stefan kommer hen og kysser hende. Lise bliver forskrækket og farer op, så stolen vælter bagud. Lise kigger vredt på Stefan og siger: ”Jeg gider ikke kysse nu!” Stefan udbryder: ”Det er sådan man gør, når man er kærester; og lige nu vil jeg altså kysse!” Lise begynder at græde. Stefan ligger armene om Lise, og han forsørger at trøste hende med en undskyldning. Han siger også, at han elsker hende, og at hun ikke skal være sur på ham mere. Stefan og Lise går hvert til sit, og tilbringer ikke meget tid sammen mere den eftermiddag. Da klokken nærmer sig 20 og det store aftensmåltid er afsluttet, vil Stefan gerne have Lise med hjem. Stefan tager fat i Lise og siger: ”Jeg synes, vi skal tage hjem til mig og se en film”. Lise virker nervøs og er lidt afventede med hendes svar, hvorefter hun siger: ”Jeg skal lige ind og synge med en af de andre i bandet, så skal vi ikke vente lidt?” Stefan ser lidt irriteret ud, men går med til at vente lidt. På vej ind i diskoteket støder Lise på Kamilla. Kamilla ser på Lise og hun kan fornemme at hun virker lidt nedtrykt. ”Hej Lise, hygger du dig i dag?”, spørger Kamilla. Lise svarer: ”Ja, det gør jeg, men har du lige tid til at snakke med mig om noget?” ”Selvfølgelig har jeg det. Lad os sætte os ind i sofaen”, svarer Kamilla. Efter en lang snak mellem Lise og Kamilla, finder Kamilla frem til at Lise til tider har svært at sige fra overfor Stefan. Lise har nogle grænser som Stefan tit overtræder. Da Kamilla er nyuddannet, og har lidt svært ved at se hvordan hun skal gribe situationen an, drøfter hun det med den mere erfarne pædagog, Merethe. Efter en samtale mellem pædagogerne tager Kamilla endnu en snak med Lise. Kamilla spørger hende om hun har lyst til at tage en snak sammen med Stefan, hvor Kamilla også vil være til stede. Lise overvejer det et kort sekund, men vælger at svare ja. Under snakken med Lise og Stefan udarbejder de nogle regler for samværet mellem kæresteparret. Et par af reglerne går på, at der er afsat aftalt tid til samværet mellem dem i klubben og Stefan skal acceptere Lises nej.
En time senere forlader Lise og Stefan klubben sammen. De er i godt humør og snakker på vej ud af døren. Kort tid senere ringer Lises forældre og spørger om Lise har forladt klubben. Pædagogerne forklarer, at Lise er gået fra klubben sammen med Stefan for kort tid siden. Forældrene siger, at de har forklaret hende at de ikke vil acceptere at Lise og Stefan ser hinanden uden opsyn, og hun ikke må besøge Stefan på hans værelse.
Det er en rigtig kold eftermiddag, og dørene er stadig låst. Uden for blæser det kraftig og der falder nogle få snefnug på fortovet. Klokken er nu 13.55 og døren låses op.
På den anden side af døren bliver man mødt af et vælg af glade farver.
Opslagstavlen er fyldt med plakater med alt lige fra fest til daglige aktiviteter. Inde til højre ses garderoben. Under bøjlerne står en blå tandemcykel, som for vintertiden er sat i bero. Bøjlerne venter på at blive tynget af jakker. Her hænger allerede to jakker under markaten ”Glemt tøj”.
Videre inde til højre er hylder fyldt med sakse, lim, stof og perler. Et stort bord med personlighed og en dejlig sofa som har sjæl og et slidt look. Et stort poolbord, hvor man stadig kan høre lyden af kugler slå mod hinanden. I rummet ved siden af er der lyst og venligt, her dufter stadig af de materialer, som for nyligt er blevet brugt til at udforme det nye køkkenalrum. Bordet i midten summer af hygge og samvær. Her er blevet vendt mange ting, store som små. Her er både blevet grint og grædt.
Tilbage i entreen står en stor flot dekoreret bar. Bag baren står et køleskab fyldt med kolde forfriskninger og væggene er fyldt med smukke malerier.
Længere fremme åbnes en dør ind til et stort nymalet diskotek. Duften af nye møbler har spredt sig i hele rummet. Små hjerter hænger ned fra loft og stolper. Væggene prydes af hjemmelavede computerdesignet plakater. I hjørnet står et sammenlappet gråt trommesæt, som fortæller sin lange historie; Og ned fra loftet skinner snore med spejlpalietter.
Tilbage i rummet med baren. Lyset fra det store vinduesparti falder på det røde fodboldbord. De slidte håndtag fortæller en historie om alle de tætte kampe som er foregået i tidernes løb.
Ved siden af fodboldbordet er åbningen til teknikkens verden. Flere gamle stationære computere fylder bordene langs væggen. Tastaturenes fedtede knapper lider af bogstavslid. Væggene er igen fyldt med tankevækkende malerier, som viser vej tilbage til entreen.
Inde til højre ses nu et stort tv og en nedslidt rødblomstret sofa, som indbyder til ro og fred.
Lige ved indgangen er et lille kontor, med plads til kun det mest nødvendige. Et rum præget af harmonisk ordensans.
Persongalleri:
Klokken var omkring 13.50 og Merethe steg af bussen. Hun arbejder i Klub 85 og er rigtig glad for hendes job. Hun er uddannet pædagog og har været det i ca. 5 år. Før Klub 85 har hun været børnehavepædagog, men ville gerne have lidt mere udfordring og søgte derfor jobbet i klubben. Da Merethe træder af bussen, og ud i det meget kolde vejr, er hun glad for hun har taget hendes varme halstørklæde og hende nye røde jakke på i dag. De sorte vinterstøvler er lidt slidte i snuden, men de kan sagtens overleve denne sæson.
Merethe er 38 år og er gift. Hun har en pige på 6 år, som lige er startet i 1. klasse. Merethe traver af sted langs fortovet og kan nu se indgangen til Klub 85. Hun glæder sig til at komme ned og møde de forskellige mennesker dernede. Hun elsker dynamikken i klubben. Hun krydser vejen og går hen til indgangen mod døren. I dag er det torsdag og Merethe åbner klubben. Hun kan ud af glasruden se den anden pædagog, Kamilla, er på vej.
Kamilla er 35 år gammel. Hun er nyuddannet pædagog, og har kun været i klubben i knap et år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem ca. 10 år, og hun har en søn på 9 år.
Kamilla er på arbejde hver dag klubben holder åbent, og hun er glad for sine kollegaer.
Hun er også aktiv sammen med brugerne. Hun er et rigtig glad og åbent menneske, som
inspirerer til et godt fællesskab i klubben. Kamilla er i gang med at lave en udstilling af malerier sammen med bruger; Det glæder hende utrolig meget at se dem udfolde deres kreative evner.
Kamilla tager fat i håndtaget i døren ind til Klub 85. Hun tager sin jakke af, og hænger den over i garderoben til højre. Hun kan Merethe ude i køkkenet, og går ud til hende.
Merethe er i gang med at lave kaffe og the til dem alle.
Lise er på vej til Klub 85 på hendes scooter. Klokken er 14.20 og det er ikke længe siden døren er åbnet i klubben. Hun ved at det er Merethe og Kamilla som er i klubben i dag.
Lise er 27 år og har gået i Klub 85 i 9 år.
Hun elsker at komme og være sammen med sine venner og være i kreativværkstedet.
Lise er også med i et band i klubben. Hun er rigtig god til at synge, synes hun selv og spille på keyboard. Lise og de andre i bandet har været rundt omkring i hele Danmark og rundt om i verden med deres optrædener.
Lise er udviklingshæmmet og bor stadig hos hendes forældre lige uden for Randers, men hun håber snart på at kunne få sin egen lejlighed inde i byen. Et sted hvor hun kan få lov at klare sig selv.
Lise har langt brunt hår, som altid er sat op i en hestehale. Hendes yndlingsfarve er lyserød, og det afspejles i hendes tøj, som altid har et præg af lyserød i sig.
Lise er nu nået til klubben. Hun sætter sin røde scooter, med Wasa og Ota klistermærker, omme i gården, og går hen til døren.Hun glæder sig til at se hendes nye kæreste Stefan, og til aftensmåltidet som i aften består af boller i karry.
Døren åbner igen, og ind kommer Stefan.
Stefan er 25 år, han har halvlangt leverpostej farvet hår, som sidder fedtet ned i panden. Cowboybukserne er slidte ved knæene, men ikke slidte på den fede måde. Bæltet er strammet godt til lige under maven. T-shirten er falmet lidt i farven og trykket på maven er næsten utydeligt, efter de mange ture i vaskemaskinen. Kondiskoene i størrelse 43. er et par år gamle og sålen er begyndt at slippe lidt under storetåen. Lige over øret kan man se afmærkningen efter hans briller. Bag de tykke brilleglas kan man se de mørke øjne, det er tydeligt at se at der gemmer sig en følelsesladet historie i dem.
Stefan er udviklingshæmmet, og han bor i bofællesskab sammen med andre udviklingshæmmede. Sandheden er at Stefan har det svært med piger. Han kommer til at overskride deres grænser og det går ofte først op for ham, når det er for sent. Stefan er også begyndt i klub, her går han 1-2 gange om ugen sammen med andre udviklingshæmmede. Stefan elsker at komme i klubben. Han har gode kammerater og i klubben kan man lave lige hvad man vil.
Stefan har fået ny kæreste. Det er Lise.
Efterhånden som klokken nærmer sig 15.30 kommer der mere liv i klubben. Bordet i køkkenet er så småt fyldt med kaffekopper og franskbrødsmadder. 2 af computerne i computerlokalet er besat og en kamp er begyndt ved fodboldbordet.
Lise synes det er svært at være kærester med Stefan. Hun synes han vil kysse hele tiden, og det synes hun er træls. Pædagogerne har iagttaget, at Lise er begyndt at udelukke sig selv fra de forskellige grupper. Stefan derimod praler utrolig meget om ham og Lise til kameraterne. Han ligger ikke skjul på at han får hvad han vil have.
Lise sidder inde ved det store kreativbord og laver perler, da Stefan kommer hen og kysser hende. Lise bliver forskrækket og farer op, så stolen vælter bagud. Lise kigger vredt på Stefan og siger: ”Jeg gider ikke kysse nu!” Stefan udbryder: ”Det er sådan man gør, når man er kærester; og lige nu vil jeg altså kysse!” Lise begynder at græde. Stefan ligger armene om Lise, og han forsørger at trøste hende med en undskyldning. Han siger også, at han elsker hende, og at hun ikke skal være sur på ham mere. Stefan og Lise går hvert til sit, og tilbringer ikke meget tid sammen mere den eftermiddag. Da klokken nærmer sig 20 og det store aftensmåltid er afsluttet, vil Stefan gerne have Lise med hjem. Stefan tager fat i Lise og siger: ”Jeg synes, vi skal tage hjem til mig og se en film”. Lise virker nervøs og er lidt afventede med hendes svar, hvorefter hun siger: ”Jeg skal lige ind og synge med en af de andre i bandet, så skal vi ikke vente lidt?” Stefan ser lidt irriteret ud, men går med til at vente lidt. På vej ind i diskoteket støder Lise på Kamilla. Kamilla ser på Lise og hun kan fornemme at hun virker lidt nedtrykt. ”Hej Lise, hygger du dig i dag?”, spørger Kamilla. Lise svarer: ”Ja, det gør jeg, men har du lige tid til at snakke med mig om noget?” ”Selvfølgelig har jeg det. Lad os sætte os ind i sofaen”, svarer Kamilla. Efter en lang snak mellem Lise og Kamilla, finder Kamilla frem til at Lise til tider har svært at sige fra overfor Stefan. Lise har nogle grænser som Stefan tit overtræder. Da Kamilla er nyuddannet, og har lidt svært ved at se hvordan hun skal gribe situationen an, drøfter hun det med den mere erfarne pædagog, Merethe. Efter en samtale mellem pædagogerne tager Kamilla endnu en snak med Lise. Kamilla spørger hende om hun har lyst til at tage en snak sammen med Stefan, hvor Kamilla også vil være til stede. Lise overvejer det et kort sekund, men vælger at svare ja. Under snakken med Lise og Stefan udarbejder de nogle regler for samværet mellem kæresteparret. Et par af reglerne går på, at der er afsat aftalt tid til samværet mellem dem i klubben og Stefan skal acceptere Lises nej.
En time senere forlader Lise og Stefan klubben sammen. De er i godt humør og snakker på vej ud af døren. Kort tid senere ringer Lises forældre og spørger om Lise har forladt klubben. Pædagogerne forklarer, at Lise er gået fra klubben sammen med Stefan for kort tid siden. Forældrene siger, at de har forklaret hende at de ikke vil acceptere at Lise og Stefan ser hinanden uden opsyn, og hun ikke må besøge Stefan på hans værelse.
søndag den 1. marts 2009
Anerkendende pædagogik
Anerkendende Pædagogik
At være anerkendende handler om at være selvreflekterende. Som pædagog handler det om at forstå og acceptere at man ikke altid ser tingene på samme måde som brugeren. For at kunne være anerkendende, er det vigtigt at finde ud af hvem man selv er, for at kunne forstå andre mennesker og acceptere at vi ikke alle er ens, men stadig er ligeværd.
Anerkendende pædagogik er ikke en arbejdsmetode, men et menneskesyn.
At være anerkendende i en dialog med en bruger handler om at give brugeren lov til at få sine syn og fortolkninger frem, og handle derudfra. Være opmærksom på metakommunikationen. Give brugeren sin fulde opmærksomhed og vise at man lytter og er interesseret i at høre, hvad brugeren har brug for at fortælle.
Det er vigtigt stadig at sætte grænser hvis der sker en uacceptabel handling fra brugerens side, men her er det vigtigt stadig at lytte til brugerens oplevelse og forklaring af sin handling, og derefter fortælle at handlingen ikke er acceptabel for dig og stedet, men at du kan forstå følelsen eller tanken bag.
Vigtigt ikke at forveksle anerkendelse med ros!
At være anerkendende handler om at være selvreflekterende. Som pædagog handler det om at forstå og acceptere at man ikke altid ser tingene på samme måde som brugeren. For at kunne være anerkendende, er det vigtigt at finde ud af hvem man selv er, for at kunne forstå andre mennesker og acceptere at vi ikke alle er ens, men stadig er ligeværd.
Anerkendende pædagogik er ikke en arbejdsmetode, men et menneskesyn.
At være anerkendende i en dialog med en bruger handler om at give brugeren lov til at få sine syn og fortolkninger frem, og handle derudfra. Være opmærksom på metakommunikationen. Give brugeren sin fulde opmærksomhed og vise at man lytter og er interesseret i at høre, hvad brugeren har brug for at fortælle.
Det er vigtigt stadig at sætte grænser hvis der sker en uacceptabel handling fra brugerens side, men her er det vigtigt stadig at lytte til brugerens oplevelse og forklaring af sin handling, og derefter fortælle at handlingen ikke er acceptabel for dig og stedet, men at du kan forstå følelsen eller tanken bag.
Vigtigt ikke at forveksle anerkendelse med ros!
Gruppearbejde - Rollespil
Rollespil:
Underkendende situation:
- En pædagog stå i køkkenet og laver mad med 1 bruger. Ind kommer Bodil og vil fortælle/vise pædagogen hendes nye arm, fra fødselsdagen dagen før.
Bodil: "Se Karin, jeg har fået et nyt armbård i fødselsdagsgave".
Karin kigger på gryderne og har meget lidt kontakt med Bodil.
Karin: "Nøj, hvor flot. Hvor har du købt det henne"?
Bodil: "NEJ, jeg har fået det i fødselsdagsgave".
Karin: "Nå okay, jeg ser der lige senere".
Bodil går trist ud af lokalet.
Anerkendende situation:
Bodil: "Se Karin, jeg har fået nyt armbånd i fødselsdagsgave".
Karin kigger smilende på Bodil.
Karin: "Det ser virkelig flot ud, Bodil, men jeg vil gerne vente med at høre om det til efter jeg har lavet mad".
Bodil: "Okay, så viser jeg det bare til Lone først.
Karin: "Det synes jeg er en god idé".
Underkendende situation:
- En pædagog stå i køkkenet og laver mad med 1 bruger. Ind kommer Bodil og vil fortælle/vise pædagogen hendes nye arm, fra fødselsdagen dagen før.
Bodil: "Se Karin, jeg har fået et nyt armbård i fødselsdagsgave".
Karin kigger på gryderne og har meget lidt kontakt med Bodil.
Karin: "Nøj, hvor flot. Hvor har du købt det henne"?
Bodil: "NEJ, jeg har fået det i fødselsdagsgave".
Karin: "Nå okay, jeg ser der lige senere".
Bodil går trist ud af lokalet.
Anerkendende situation:
Bodil: "Se Karin, jeg har fået nyt armbånd i fødselsdagsgave".
Karin kigger smilende på Bodil.
Karin: "Det ser virkelig flot ud, Bodil, men jeg vil gerne vente med at høre om det til efter jeg har lavet mad".
Bodil: "Okay, så viser jeg det bare til Lone først.
Karin: "Det synes jeg er en god idé".
tirsdag den 24. februar 2009
mandag den 23. februar 2009
Persongalleri "Lise"
Det er en kold og blæsende dag, og Lise er på vej til Klub 85 på hendes scooter. Klokken er 14.20 og det er ikke længe siden døren er åbnet i klubben.
Lise er 27 år og har gået i Klub 85 i 9 år.
Hun elsker at komme og være sammen med sine venner og være i kreativværkstedet.
Lise er også med i et band i klubben. Hun er rigtig god til at synge, synes hun selv og spille på keyboard.
Lise og de andre i bandet har været rundt omkring i hele Danmark og rundt om i verden med deres optrædener.
Lise er udviklingshæmmet og bor stadig hos hendes forældre lige uden for Randers, men hun håber snart på at kunne få sin egen lejlighed inde i byen. Et sted hvor hun kan få lov at klare sig selv.
Lise har langt brunt hår, som altid er sat op i en hestehale. Hendes yndlingsfarve er lyserød. Det afspejles i hendes tøj, som altid har et præg af lyserød i sig.
Lise har fået en kæreste, som også går i Klub 85.
Lise er 27 år og har gået i Klub 85 i 9 år.
Hun elsker at komme og være sammen med sine venner og være i kreativværkstedet.
Lise er også med i et band i klubben. Hun er rigtig god til at synge, synes hun selv og spille på keyboard.
Lise og de andre i bandet har været rundt omkring i hele Danmark og rundt om i verden med deres optrædener.
Lise er udviklingshæmmet og bor stadig hos hendes forældre lige uden for Randers, men hun håber snart på at kunne få sin egen lejlighed inde i byen. Et sted hvor hun kan få lov at klare sig selv.
Lise har langt brunt hår, som altid er sat op i en hestehale. Hendes yndlingsfarve er lyserød. Det afspejles i hendes tøj, som altid har et præg af lyserød i sig.
Lise har fået en kæreste, som også går i Klub 85.
Persongalleri - Merethe
Der havde sneet dagen i forvejen og der lå stadig lidt sne rundt omkring på græsarealerne. Buskene og træerne var stadig helt bare. Rundt omkring kunne man se folk godt pakket ind i jakker, vanter og huer. Folk skyndte sig af sted på fortovene, så de skulle være mindst mulig ude i kulden.
Klokken var omkring 13.50 og Merethe steg af bussen. Hun arbejder i Klub 85 og er rigtig glad for hendes job. Hun er uddannet pædagog og har været det i ca. 5 år. Før Klub 85 har hun været børnehavepædagog, men ville gerne have lidt mere udfordring og søgte derfor jobbet i klubben. Da Merethe træder af bussen, og ud i det meget kolde vejr, er hun glad for hun har taget hendes varme halstørklæde og hende nye røde jakke på i dag. De sorte vinterstøvler er lidt slidte i snuden, men de kan sagtens overleve denne sæson.
Merethe er 38 år og er gift. Hun har en pige på 6 år, som lige er startet i 1. klasse. Merethe går over fortovet. Vejene er stadig lidt glatte, og hun kan se mange forskellige fodspor i den let smeltede sne, der er tilbage på vejen.
Der er ingen stemmer at høre, kun bilernes motorer. Det er i det hele en lidt trist dag udenfor. Det er som om solen ikke rigtig kommer igennem, og selvom klokken er 13.50 er himmelen stadig helt mørk. Merethe traver af sted langs fortovet og kan nu se indgangen til Klub 85. Hun glæder sig til at komme ned og møde de forskellige mennesker dernede. Hun elsker dynamikken i klubben. Hun krydser vejen og går hen til indgangen mod døren.
Klokken var omkring 13.50 og Merethe steg af bussen. Hun arbejder i Klub 85 og er rigtig glad for hendes job. Hun er uddannet pædagog og har været det i ca. 5 år. Før Klub 85 har hun været børnehavepædagog, men ville gerne have lidt mere udfordring og søgte derfor jobbet i klubben. Da Merethe træder af bussen, og ud i det meget kolde vejr, er hun glad for hun har taget hendes varme halstørklæde og hende nye røde jakke på i dag. De sorte vinterstøvler er lidt slidte i snuden, men de kan sagtens overleve denne sæson.
Merethe er 38 år og er gift. Hun har en pige på 6 år, som lige er startet i 1. klasse. Merethe går over fortovet. Vejene er stadig lidt glatte, og hun kan se mange forskellige fodspor i den let smeltede sne, der er tilbage på vejen.
Der er ingen stemmer at høre, kun bilernes motorer. Det er i det hele en lidt trist dag udenfor. Det er som om solen ikke rigtig kommer igennem, og selvom klokken er 13.50 er himmelen stadig helt mørk. Merethe traver af sted langs fortovet og kan nu se indgangen til Klub 85. Hun glæder sig til at komme ned og møde de forskellige mennesker dernede. Hun elsker dynamikken i klubben. Hun krydser vejen og går hen til indgangen mod døren.
personal galliri kamilla
kamilla er 35år gammel. hun er uddannelset som pætagog.
Hun bor sammen med sin kæreste i ca. 10år, og hun har en søn på 6år.
kamilla er på arbejde hver dag, og hun er glad far sine kollegaer.
Hun går til fysioterapeut to gange om ugen.
kamilla går i svømmehallen hver lørdag eftermiddag sammen med sin søn.
kamilla er aktiv og ansvarlig person.
Hun er akti sammen med brugeren og hun er et rigtig glad og øbent menneske.
kamilla giver selvstændighed til brugerne og hun arbejder i fællesskab og inspirerer.
kamilla lytter og respekterer brugernes ideer.
Hun bruger sin tid sammen med dem og laver aktiviteter.
kamilla er igang med at lave en udstilling af malerier sammen med bruger.
Det glæder hende urrolig meget at se dem udfolde deres kreative evner.
Wikipedia.
DEL 8
A) Wikipedia er navnet på et leksikon på internettet. Du kan både anvende opslagsværket og bidrage til indholdet. Projektet startede den 15. januar 2001 og findes (i september 2005) på 41 forskellige sprog - bl.a. engelsk og dansk.WikiWiki - "wiki wiki" betyder "hurtig" på hawaiisk og udtales på dansk "vikiviki". Wikipedia findes på adressen www.wikipedia.org. Wikipedia er et leksikon hvor alle kan gå ind og tilføje og ændre ting. Alle kan skrive "nyt" viden ind i dette leksikon, så derfor skal man tage lidt forbehold når man søger på dette leksikon.
C) Det er et godt leksikon mht. facts, men hjemmesiden er lidt uoverskueligt. Layoutet er også lidt kedeligt.
A) Wikipedia er navnet på et leksikon på internettet. Du kan både anvende opslagsværket og bidrage til indholdet. Projektet startede den 15. januar 2001 og findes (i september 2005) på 41 forskellige sprog - bl.a. engelsk og dansk.WikiWiki - "wiki wiki" betyder "hurtig" på hawaiisk og udtales på dansk "vikiviki". Wikipedia findes på adressen www.wikipedia.org. Wikipedia er et leksikon hvor alle kan gå ind og tilføje og ændre ting. Alle kan skrive "nyt" viden ind i dette leksikon, så derfor skal man tage lidt forbehold når man søger på dette leksikon.
C) Det er et godt leksikon mht. facts, men hjemmesiden er lidt uoverskueligt. Layoutet er også lidt kedeligt.
Blogs.
Del 7
A)
http://kryger.blogspot.com/
http://majalouisa.wordpress.com/
C) Overskrift.dk er Danmarks største weblog og RSS feed portal. Her kan du finde danske weblogs og tilhørende opdateret "Live Web" indhold. På Overskrift.dk kan du: søge i danske weblogs og nyhedssites. Indlæg og posts bliver opdateret time for time. Man kan finde danske weblogs, danske RSS feeds, oprette gratis brugerkonto, følge dine favorit-søgninger, tilmelde dit eget RSS feed og meget mere.
D) RSS (eng: Really Simple Syndication) betyder rigtig simpel syndikering eller let opdateringsstrøm. RSS er en betegnelse som bruges om en familie af filstandarder baseret på XML-data. Det er i øjeblikket tre forskellige standarder som RSS kan henvise til:
Really Simple Syndication (RSS 2.0)
Rich Site Summary (RSS 0.91, RSS 1.0)
RDF Site Summary (RSS 0.9 og 1.0)
RSS-feeds kan bruges til at gøre det nemmere for de besøgende at følge med i strømmen af informationer på ofte opdaterede hjemmesider så som nyhedssider/-tjenester og weblogs.
Teknologien fungerer på den måde, at en side tilbyder en syndikation via RSS, dvs. et RSS-feed, som består af sidens indhold i en XML-version, som er specielt indrettet til at forskellige former for RSS-læsere kan læse den. Ved at sætte en RSS-læser op til med jævne mellemrum at besøge sådan et RSS-feed og scanne den for ændringer, kan man følge med i opdateringer uden at skulle besøge hjemmesiden selv. Det sætter en i stand til at følge med på et stort antal hjemmesider på en gang.
Det, brugeren modtager i sin RSS-læser, er som regel en overskrift (eller et kort resumé), der er linket til websiden. Selve RSS-læseren kan man som bruger enten have liggende på sin egen computer, eller man kan benytte en af RSS-læserne tilgængelige på internettet.
Det er ikke helt ved siden af at tænke på et link til et RSS-feed som et dynamisk bogmærke. Browseren Mozilla Firefox kan tolke RSS-strømme som netop dynamiske bogmærker, kaldet "live bookmarks".
E)
A)
http://kryger.blogspot.com/
http://majalouisa.wordpress.com/
C) Overskrift.dk er Danmarks største weblog og RSS feed portal. Her kan du finde danske weblogs og tilhørende opdateret "Live Web" indhold. På Overskrift.dk kan du: søge i danske weblogs og nyhedssites. Indlæg og posts bliver opdateret time for time. Man kan finde danske weblogs, danske RSS feeds, oprette gratis brugerkonto, følge dine favorit-søgninger, tilmelde dit eget RSS feed og meget mere.
D) RSS (eng: Really Simple Syndication) betyder rigtig simpel syndikering eller let opdateringsstrøm. RSS er en betegnelse som bruges om en familie af filstandarder baseret på XML-data. Det er i øjeblikket tre forskellige standarder som RSS kan henvise til:
Really Simple Syndication (RSS 2.0)
Rich Site Summary (RSS 0.91, RSS 1.0)
RDF Site Summary (RSS 0.9 og 1.0)
RSS-feeds kan bruges til at gøre det nemmere for de besøgende at følge med i strømmen af informationer på ofte opdaterede hjemmesider så som nyhedssider/-tjenester og weblogs.
Teknologien fungerer på den måde, at en side tilbyder en syndikation via RSS, dvs. et RSS-feed, som består af sidens indhold i en XML-version, som er specielt indrettet til at forskellige former for RSS-læsere kan læse den. Ved at sætte en RSS-læser op til med jævne mellemrum at besøge sådan et RSS-feed og scanne den for ændringer, kan man følge med i opdateringer uden at skulle besøge hjemmesiden selv. Det sætter en i stand til at følge med på et stort antal hjemmesider på en gang.
Det, brugeren modtager i sin RSS-læser, er som regel en overskrift (eller et kort resumé), der er linket til websiden. Selve RSS-læseren kan man som bruger enten have liggende på sin egen computer, eller man kan benytte en af RSS-læserne tilgængelige på internettet.
Det er ikke helt ved siden af at tænke på et link til et RSS-feed som et dynamisk bogmærke. Browseren Mozilla Firefox kan tolke RSS-strømme som netop dynamiske bogmærker, kaldet "live bookmarks".
E)
pætagogisk relation
DEL 2
Det er forholdet mellem pætagog og bruger eller mellem pætagog og forældre og nstitution og barn omsorg der er fokus på relations dannelse nærvær, udtryks forme, samspil og være måder mellem børn og voksne.
http://www.bupl.dk/
http://www.hovedstasem.dk/da/resources/08s%20pp%207/$File/Intruduktion%20til%20pædagogik%207%20%20gang%20-%20Den%20pædagogiske%20relation.ppt
http://www.bupl.dk/pp/pp.nsf/dok/pucn?OpenDocument
Det er forholdet mellem pætagog og bruger eller mellem pætagog og forældre og nstitution og barn omsorg der er fokus på relations dannelse nærvær, udtryks forme, samspil og være måder mellem børn og voksne.
http://www.bupl.dk/
http://www.hovedstasem.dk/da/resources/08s%20pp%207/$File/Intruduktion%20til%20pædagogik%207%20%20gang%20-%20Den%20pædagogiske%20relation.ppt
http://www.bupl.dk/pp/pp.nsf/dok/pucn?OpenDocument
Pædagogiske Profil
DEL 5
A: En pædagogisk profil er et produkt som udvikles hele tiden. En formulering af de fælles pædagogiske værdier. Et grundlag for fælles faglig identitet. Her skrives om mål og værdier i det pædagogiske arbejde med børn og unge.
http://www.bupl.dk/web/internet.nsf/Indhold/DC83E56FBAF3B935C1256CAA0040308A!OpenDocument
Den pædagogiske profil danner en forståelse for pædagogens arbejde, som giver andre personer et indblik i mål og værdier og faglige kompetencer i pædagogens verden, hvilket vi synes er godt.
Og det giver også nogle retningslinier for pædagoger selv.
A: En pædagogisk profil er et produkt som udvikles hele tiden. En formulering af de fælles pædagogiske værdier. Et grundlag for fælles faglig identitet. Her skrives om mål og værdier i det pædagogiske arbejde med børn og unge.
http://www.bupl.dk/web/internet.nsf/Indhold/DC83E56FBAF3B935C1256CAA0040308A!OpenDocument
Den pædagogiske profil danner en forståelse for pædagogens arbejde, som giver andre personer et indblik i mål og værdier og faglige kompetencer i pædagogens verden, hvilket vi synes er godt.
Og det giver også nogle retningslinier for pædagoger selv.
Bøger og artikler.
DEL 4
A) http://www.socialpaedagogen.dk/Arkiv/2006/2006-08/Udviklingshæmmede%20-%20En%20anden%20verden.aspx?utm_source=Social&utm_medium=Emneside&utm_campaign=Emneside
http://www.socialpaedagogen.dk/Arkiv/2007/2007-06/Strandvænget%20-%20Kan%20du%20ikke%20lide%20lugten%20i%20bageriet.aspx?utm_source=Social&utm_medium=Emneside&utm_campaign=Emneside
Begge artikler tager udgansgpunkt i arbejdet som pædagog. Vores tema er mennesker med nedsat funktionsevne. Begge artikler fortæller om en daglidag ansat i et tilbud/bostøtte til mennesker med nedsat funktionsevne.
B) http://www.p-l-s.dk/fileadmin/user_upload/billeder/puls_pdf/PULS_6_2008_praktikunder.pdf
Her ligger der forskellige artikler, som har relvans med vores kommende 1. praktikperiode.
C)
D) Der findes kun en hjemmeside til vores institution, der findes ingen artikler.
E) http://www2.viauc.dk/Efteruddannelse/Sider/retninger.aspx?EducationID=226
F)
A) http://www.socialpaedagogen.dk/Arkiv/2006/2006-08/Udviklingshæmmede%20-%20En%20anden%20verden.aspx?utm_source=Social&utm_medium=Emneside&utm_campaign=Emneside
http://www.socialpaedagogen.dk/Arkiv/2007/2007-06/Strandvænget%20-%20Kan%20du%20ikke%20lide%20lugten%20i%20bageriet.aspx?utm_source=Social&utm_medium=Emneside&utm_campaign=Emneside
Begge artikler tager udgansgpunkt i arbejdet som pædagog. Vores tema er mennesker med nedsat funktionsevne. Begge artikler fortæller om en daglidag ansat i et tilbud/bostøtte til mennesker med nedsat funktionsevne.
B) http://www.p-l-s.dk/fileadmin/user_upload/billeder/puls_pdf/PULS_6_2008_praktikunder.pdf
Her ligger der forskellige artikler, som har relvans med vores kommende 1. praktikperiode.
C)
D) Der findes kun en hjemmeside til vores institution, der findes ingen artikler.
E) http://www2.viauc.dk/Efteruddannelse/Sider/retninger.aspx?EducationID=226
F)
Den Pædagogiske Profession
DEL 1
A: Definitionen af "Den Pædagogiske Profession" kan man i det store hele forklare som pædagogens funktionelle arbejdsområder og de kompetencer som en pædagog skal kunne. De teorier og begreber en pædagog skal kende og kunne bruge i det praktiske arbejde. gøre til handling i sit arbejde.
">http://www.bupl.dk/web/web033.nsf/3f019a4198afb160c12571620029f6e8/f0c1834248253fbcc12572d80032f24c/$FILE/Definition%20af%20begreber.pdf">
B:
http://www.dpu.dk/Everest/Publications/Om%20DPU\Institutter\Pædagogisk%20Sociologi\HPA/20080515105438/CurrentVersion/Kirsten%20Elisa%20Petersen%20projektbeskrivelsemaj2008.pdf?
">http://www.bupl.dk/web/internet.nsf/3a4987563758994ac1256c000025298b/6083e301ec7b1de9c12572290042152a!OpenDocument">
A: Definitionen af "Den Pædagogiske Profession" kan man i det store hele forklare som pædagogens funktionelle arbejdsområder og de kompetencer som en pædagog skal kunne. De teorier og begreber en pædagog skal kende og kunne bruge i det praktiske arbejde. gøre til handling i sit arbejde.
">http://www.bupl.dk/web/web033.nsf/3f019a4198afb160c12571620029f6e8/f0c1834248253fbcc12572d80032f24c/$FILE/Definition%20af%20begreber.pdf">
B:
http://www.dpu.dk/Everest/Publications/Om%20DPU\Institutter\Pædagogisk%20Sociologi\HPA/20080515105438/CurrentVersion/Kirsten%20Elisa%20Petersen%20projektbeskrivelsemaj2008.pdf?
">http://www.bupl.dk/web/internet.nsf/3a4987563758994ac1256c000025298b/6083e301ec7b1de9c12572290042152a!OpenDocument">
søndag den 22. februar 2009
Specialiseringsområder.
Del 3
A) Lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Kapitel 1
Formål m.v.
§ 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende får et teoretisk og praktisk grundlag for at udføre arbejde som pædagog.
Stk. 2. Uddannelsen skal kvalificere den studerende til at kunne
1) indgå i professionelle relationer med børn, unge og voksne brugere og samarbejde med, vejlede og støtte disses forældre og pårørende,
2) formidle samfundsmæssige mål og værdier til alle uanset sproglig og kulturel baggrund,
3) tilegne sig og gøre brug af relevante teorier og metoder i pædagogisk praksis,
4) tilrettelægge, udføre og koordinere pædagogisk begrundede aktiviteter og processer,
5) deltage i professionelt samarbejde, herunder med personale fra tilgrænsende områder, og
6) analysere, evaluere, dokumentere og udvikle pædagogisk praksis samt deltage i kvalitets- og udviklingsarbejde.
§ 2. Uddannelsen tager sigte på hele det pædagogiske beskæftigelsesområde med specialisering inden for et arbejds-, funktions- eller fagområde.
§ 3. Uddannelsen skal bidrage til at fremme de studerendes personlige udvikling, herunder de studerendes interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund, og skal give de studerende grundlag for videreuddannelse.
§ 4. Uddannelsen foregår på Centre for Videregående Uddannelse (CVU’er) og på seminarier, der af undervisningsministeren er godkendt til at uddanne pædagoger.
Kapitel 2
Indhold, varighed og struktur
Varighed
§ 5. Uddannelsen er normeret til 3½ år og tilrettelægges således, at der veksles mellem uddannelse på institution og på praktiksted.
Uddannelsens fag og faglige elementer
§ 6. Uddannelsen omfatter følgende grundlæggende fag og faglige elementer:
1) Pædagogik.
2) Dansk, kultur og kommunikation.
3) Individ, institution og samfund.
4) Ét af følgende linjefag efter den studerendes valg:
a) Sundhed, krop og bevægelse.
b) Udtryk, musik og drama.
c) Værksted, natur og teknik.
5) Praktikuddannelse.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om fagenes og de faglige elementers mål, organisering, omfang og centrale kundskabs- og færdighedsområder og kan fastsætte regler om de studerendes valg af linjefag.
§ 7. Den studerende vælger én af følgende specialiseringer:
1) Børn og unge.
2) Mennesker med nedsat funktionsevne.
3) Mennesker med sociale problemer.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om specialiseringernes mål, organisering, omfang og centrale kundskabs- og færdighedsområder og kan fastsætte regler om de studerendes valg af specialisering.
§ 8. Uddannelsen indeholder et tværprofessionelt element, der tilrettelægges af uddannelsesinstitutionen, og som sigter mod, at den studerende tilegner sig kompetencer til fremme af samarbejde med andre relevante professioner.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om det tværprofessionelle elements mål, omfang og placering.
§ 9. Praktikuddannelsen tilrettelægges med progression gennem uddannelsens første 3 år med henblik på, at den studerende tilegner sig kompetencer, der danner et fagligt grundlag for erhvervsmæssig beskæftigelse.
Stk. 2. Praktikuddannelsen tilrettelægges med udgangspunkt i fastlagte uddannelsesmål, således at den studerende indgår i tilrettelagte uddannelsesforløb, aktiviteter og arbejdsfunktioner, der har relation til disse mål, og således at der er sammenhæng med uddannelsen på uddannelsesinstitutionen, herunder bachelorprojektet.
Stk. 3. 1. års praktikperiode er normeret til ¼ år og er ulønnet. 2. års og 3. års praktikperioder er hver normeret til ½ år og er lønnede.
Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af praktik, om praktikvejledning og -bedømmelse og om uddannelsesinstitutionernes tilsyn med praktikken samt om hel eller delvis erstatning af den lønnede praktik med ulønnet praktik for studerende, der gennemfører dele af uddannelsen i udlandet.
Professionsbachelorprojektet
§ 10. I uddannelsen indgår for den enkelte studerende et professionsbachelorprojekt, der sigter mod, at den studerende tilegner sig
1) særlig indsigt i et afgrænset område eller problem af både teoretisk og praktisk karakter inden for et centralt pædagogisk arbejdsområde,
2) færdighed i at indsamle, dokumentere, analysere, reflektere og perspektivere viden og information inden for pædagogfaglige emner og problemstillinger og
3) færdighed i at formidle pædagogfaglige emner og problemstillinger.
Stk. 2. Professionsbachelorprojektet afsluttes efter 3. praktikperiode.
Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om professionsbachelorprojektets omfang og udformning m.v.
Øvrige bemyndigelser
§ 11. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om uddannelsen i øvrigt, herunder om
1) adgang til og optagelse på uddannelsen,
2) institutionens studieordning,
3) de studerendes deltagelsespligt, herunder mødepligt i praktikuddannelsen,
4) prøver og beviser,
5) kvalitetsudvikling og -kontrol, herunder om lærerkvalifikationer og censorinstitutionen, og
6) klager til institutionen fra de studerende, herunder om klagefrist.
§ 12. Undervisningsministeren fastsætter regler om, at studerende med særlige uddannelses- eller beskæftigelsesmæssige forudsætninger kan fritages for dele af uddannelsen.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om muligheden for særligt tilrettelagte uddannelsesforløb for studerende med særlige behov.
§ 13. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde fravige loven, hvis det sker for at fremme forsøgs- og udviklingsarbejde.
Kapitel 3
Klage
§ 14. Efter regler fastsat af undervisningsministeren kan klager over institutionens afgørelser indbringes for ministeren.
Stk. 2. Retlige spørgsmål ved afgørelser om en studerendes retsstilling kan altid indbringes for undervisningsministeren.
Kapitel 4
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 15. Loven træder i kraft den 1. januar 2007 og har virkning for studerende, der begynder på uddannelsen den 1. august 2007 eller senere.
Stk. 2. Undervisningsministeriet kan fastsætte overgangsbestemmelser for studerende, der er begyndt på deres uddannelse før den 1. august 2007.
§ 16. Lov om uddannelse af pædagoger, jf. lovbekendtgørelse nr. 980 af 1. november 2000, ophæves, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Bestemmelserne i kapitel 2 i den i stk. 1 nævnte lov finder fortsat anvendelse for de seminarier, der ikke er omfattet af reglerne om CVU’er i lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v., og som er godkendt til at udbyde pædagoguddannelsen før denne lovs ikrafttræden.
§ 17. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Givet på Christiansborg Slot, den 19. april 2006
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/Bertel Haarder
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=25070
B) De 3 specialiseringsområder er:
1) Børn og unge.
2) Mennesker med nedsat funktionsevne.
3) Mennesker med sociale problemer.
A) Lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Kapitel 1
Formål m.v.
§ 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende får et teoretisk og praktisk grundlag for at udføre arbejde som pædagog.
Stk. 2. Uddannelsen skal kvalificere den studerende til at kunne
1) indgå i professionelle relationer med børn, unge og voksne brugere og samarbejde med, vejlede og støtte disses forældre og pårørende,
2) formidle samfundsmæssige mål og værdier til alle uanset sproglig og kulturel baggrund,
3) tilegne sig og gøre brug af relevante teorier og metoder i pædagogisk praksis,
4) tilrettelægge, udføre og koordinere pædagogisk begrundede aktiviteter og processer,
5) deltage i professionelt samarbejde, herunder med personale fra tilgrænsende områder, og
6) analysere, evaluere, dokumentere og udvikle pædagogisk praksis samt deltage i kvalitets- og udviklingsarbejde.
§ 2. Uddannelsen tager sigte på hele det pædagogiske beskæftigelsesområde med specialisering inden for et arbejds-, funktions- eller fagområde.
§ 3. Uddannelsen skal bidrage til at fremme de studerendes personlige udvikling, herunder de studerendes interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund, og skal give de studerende grundlag for videreuddannelse.
§ 4. Uddannelsen foregår på Centre for Videregående Uddannelse (CVU’er) og på seminarier, der af undervisningsministeren er godkendt til at uddanne pædagoger.
Kapitel 2
Indhold, varighed og struktur
Varighed
§ 5. Uddannelsen er normeret til 3½ år og tilrettelægges således, at der veksles mellem uddannelse på institution og på praktiksted.
Uddannelsens fag og faglige elementer
§ 6. Uddannelsen omfatter følgende grundlæggende fag og faglige elementer:
1) Pædagogik.
2) Dansk, kultur og kommunikation.
3) Individ, institution og samfund.
4) Ét af følgende linjefag efter den studerendes valg:
a) Sundhed, krop og bevægelse.
b) Udtryk, musik og drama.
c) Værksted, natur og teknik.
5) Praktikuddannelse.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om fagenes og de faglige elementers mål, organisering, omfang og centrale kundskabs- og færdighedsområder og kan fastsætte regler om de studerendes valg af linjefag.
§ 7. Den studerende vælger én af følgende specialiseringer:
1) Børn og unge.
2) Mennesker med nedsat funktionsevne.
3) Mennesker med sociale problemer.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om specialiseringernes mål, organisering, omfang og centrale kundskabs- og færdighedsområder og kan fastsætte regler om de studerendes valg af specialisering.
§ 8. Uddannelsen indeholder et tværprofessionelt element, der tilrettelægges af uddannelsesinstitutionen, og som sigter mod, at den studerende tilegner sig kompetencer til fremme af samarbejde med andre relevante professioner.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om det tværprofessionelle elements mål, omfang og placering.
§ 9. Praktikuddannelsen tilrettelægges med progression gennem uddannelsens første 3 år med henblik på, at den studerende tilegner sig kompetencer, der danner et fagligt grundlag for erhvervsmæssig beskæftigelse.
Stk. 2. Praktikuddannelsen tilrettelægges med udgangspunkt i fastlagte uddannelsesmål, således at den studerende indgår i tilrettelagte uddannelsesforløb, aktiviteter og arbejdsfunktioner, der har relation til disse mål, og således at der er sammenhæng med uddannelsen på uddannelsesinstitutionen, herunder bachelorprojektet.
Stk. 3. 1. års praktikperiode er normeret til ¼ år og er ulønnet. 2. års og 3. års praktikperioder er hver normeret til ½ år og er lønnede.
Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af praktik, om praktikvejledning og -bedømmelse og om uddannelsesinstitutionernes tilsyn med praktikken samt om hel eller delvis erstatning af den lønnede praktik med ulønnet praktik for studerende, der gennemfører dele af uddannelsen i udlandet.
Professionsbachelorprojektet
§ 10. I uddannelsen indgår for den enkelte studerende et professionsbachelorprojekt, der sigter mod, at den studerende tilegner sig
1) særlig indsigt i et afgrænset område eller problem af både teoretisk og praktisk karakter inden for et centralt pædagogisk arbejdsområde,
2) færdighed i at indsamle, dokumentere, analysere, reflektere og perspektivere viden og information inden for pædagogfaglige emner og problemstillinger og
3) færdighed i at formidle pædagogfaglige emner og problemstillinger.
Stk. 2. Professionsbachelorprojektet afsluttes efter 3. praktikperiode.
Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om professionsbachelorprojektets omfang og udformning m.v.
Øvrige bemyndigelser
§ 11. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om uddannelsen i øvrigt, herunder om
1) adgang til og optagelse på uddannelsen,
2) institutionens studieordning,
3) de studerendes deltagelsespligt, herunder mødepligt i praktikuddannelsen,
4) prøver og beviser,
5) kvalitetsudvikling og -kontrol, herunder om lærerkvalifikationer og censorinstitutionen, og
6) klager til institutionen fra de studerende, herunder om klagefrist.
§ 12. Undervisningsministeren fastsætter regler om, at studerende med særlige uddannelses- eller beskæftigelsesmæssige forudsætninger kan fritages for dele af uddannelsen.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om muligheden for særligt tilrettelagte uddannelsesforløb for studerende med særlige behov.
§ 13. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde fravige loven, hvis det sker for at fremme forsøgs- og udviklingsarbejde.
Kapitel 3
Klage
§ 14. Efter regler fastsat af undervisningsministeren kan klager over institutionens afgørelser indbringes for ministeren.
Stk. 2. Retlige spørgsmål ved afgørelser om en studerendes retsstilling kan altid indbringes for undervisningsministeren.
Kapitel 4
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 15. Loven træder i kraft den 1. januar 2007 og har virkning for studerende, der begynder på uddannelsen den 1. august 2007 eller senere.
Stk. 2. Undervisningsministeriet kan fastsætte overgangsbestemmelser for studerende, der er begyndt på deres uddannelse før den 1. august 2007.
§ 16. Lov om uddannelse af pædagoger, jf. lovbekendtgørelse nr. 980 af 1. november 2000, ophæves, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Bestemmelserne i kapitel 2 i den i stk. 1 nævnte lov finder fortsat anvendelse for de seminarier, der ikke er omfattet af reglerne om CVU’er i lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v., og som er godkendt til at udbyde pædagoguddannelsen før denne lovs ikrafttræden.
§ 17. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Givet på Christiansborg Slot, den 19. april 2006
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/Bertel Haarder
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=25070
B) De 3 specialiseringsområder er:
1) Børn og unge.
2) Mennesker med nedsat funktionsevne.
3) Mennesker med sociale problemer.
C) http://www.jpsem.dk/Uddannelsen/Randers_intro.asp
D) De enkeltes fags CKF´er vil med forskellig vægtning alle være i spil i temaet. Særlig fokus rettes imod følgende:
* Opdragelse, dannelse, læring, omsorg, socialisering og udvikling (PÆD)
* Pædagogens fagidentitet og kompetanceområder aktuelt, historisk og komparativt (PÆD)
* Den samfundmæssige og socialpolitiske udvikling og betydning for pædagogens ansvarsområde i velfærdsstaten (IIS)
* Institutioners organisation, kultur, fysiske rammer og samfundsmæssige funktion samt interne og eksterne relationer (IIS)
* Internationale konventioner og lovgivning, herunder tavshedspligt, underretningspligt og videregivelse af oplysninger (IIS)
* Skriftlige, mundtlige, mediebaserede og digitale kommunikations- og formidlingsformer (DKK)
* Fortællinger, fiktions- og fakta-litteratur, billedsprog, rim og remser. (DKK)
E) En CKF er: Centrale kundskabs- og færdighedsområder.
http://www.jpsem.dk/Pdffiler/Studieordning/2007/Tilrettelaeggelse.pdf
Persongalleri Stefan
Stefan er 25 år, han har halvlangt leverpostej farvet hår, som sidder fedtet ned i panden. Cowboybukserne er slidte ved knæene, men ikke slidte på den fede måde. Bæltet er strammet godt til lige under maven. Stefan er ikke tyk. T-shirten er falmet lidt i farven og trykket på maven er næsten utydeligt, efter de mange ture i vaskemaskinen. Kondiskoene i størrelse 43. er et par år gamle og sålen er begyndt at slippe lidt under storetåen. Lige over øret kan man se afmærkningen efter hans briller, dem tager han ofte af, da han egentlig ikke synes at de er ret smarte. Bag de tykke brilleglas kan man se de mørke øjne, det er tydeligt at se at der gemmer sig en følelsesladet historie i dem.
Stefan er udviklingshæmmet, og han bor i bofællesskab sammen med andre udviklingshæmmede. Stefan blev ikke født sådan. Stefan blev tvangsfjernet fra familien lige inden han fyldte fire år. Han kom i en sød og imødekommende plejefamilie, men plejefamilien måtte kort tid efter konstatere at skaden allerede var sket. Stefan havde svært ved at falde til i familien. Han stolede ikke på voksen autoriteter. Et andet stort problem var, at han havde svært ved at håndtere den kærlighed, han blev mødt med. Og endnu sværere ved selv at vise følelser overfor andre. Stefan stivnede som en sten, hvis han følte sig presset. Stefan var i hans første leveår blevet udsat for seksuelle overgreb. Det havde ændret Stefans liv for altid. Familien og Stefans netværk fungerede ikke.
Stefan blev som 14 årig mistænkt for seksuelt overgreb på en pige i specialklassen, men da pigen ikke var helt sikker på sin historie, blev det ikke til en sag. Stefans nærmeste netværk var ikke i tvivl om at der havde været noget om historien. Der blev gennemført en række psykolog samtaler med Stefan. Det blev vurderet at han ikke var til fare for sine omgivelser. Sandheden er at Stefan stadig har det svært med piger. Han kommer til at overskrider deres grænser og det går ofte først op for ham, når det er for sent.
Stefan lider stadig under de overgreb, hans far begik mod ham, den dag i dag, men med hjælp fra professionelle har Stefan nu en hverdag som fungerer for ham, med trygge rammer og et netværk til at støtte ved eventuelle problemer. Stefan er også begyndt i klub, her går han 1-2 gange om ugen sammen med andre udviklingshæmmede. Stefan elsker at komme i klubben. Han har gode kammerater og i klubben kan man lave lige hvad man vil.
Stefan er udviklingshæmmet, og han bor i bofællesskab sammen med andre udviklingshæmmede. Stefan blev ikke født sådan. Stefan blev tvangsfjernet fra familien lige inden han fyldte fire år. Han kom i en sød og imødekommende plejefamilie, men plejefamilien måtte kort tid efter konstatere at skaden allerede var sket. Stefan havde svært ved at falde til i familien. Han stolede ikke på voksen autoriteter. Et andet stort problem var, at han havde svært ved at håndtere den kærlighed, han blev mødt med. Og endnu sværere ved selv at vise følelser overfor andre. Stefan stivnede som en sten, hvis han følte sig presset. Stefan var i hans første leveår blevet udsat for seksuelle overgreb. Det havde ændret Stefans liv for altid. Familien og Stefans netværk fungerede ikke.
Stefan blev som 14 årig mistænkt for seksuelt overgreb på en pige i specialklassen, men da pigen ikke var helt sikker på sin historie, blev det ikke til en sag. Stefans nærmeste netværk var ikke i tvivl om at der havde været noget om historien. Der blev gennemført en række psykolog samtaler med Stefan. Det blev vurderet at han ikke var til fare for sine omgivelser. Sandheden er at Stefan stadig har det svært med piger. Han kommer til at overskrider deres grænser og det går ofte først op for ham, når det er for sent.
Stefan lider stadig under de overgreb, hans far begik mod ham, den dag i dag, men med hjælp fra professionelle har Stefan nu en hverdag som fungerer for ham, med trygge rammer og et netværk til at støtte ved eventuelle problemer. Stefan er også begyndt i klub, her går han 1-2 gange om ugen sammen med andre udviklingshæmmede. Stefan elsker at komme i klubben. Han har gode kammerater og i klubben kan man lave lige hvad man vil.
torsdag den 19. februar 2009
Brik 1 ?
Et sted i Danmark (Brik 1 – Tid og Sted)
Det er en rigtig kold eftermiddag, og dørene er stadig låst. Uden for blæser det kraftig og der falder nogle få snefnug på fortovet. Klokken er nu 13.55 og døren låses op.
På den anden side af døren bliver man mødt af et vælg af glade farver.
Opslagstavlen er fyldt med plakater med alt lige fra fest til daglige aktiviteter. Inde til højre ses garderoben. Under bøjlerne står en blå tandemcykel, som for vintertiden er sat i bero. Bøjlerne venter på at blive tynget af jakker. Her hænger allerede to jakker under markaten ”Glemt tøj”.
Videre inde til højre er hylder fyldt med sakse, lim, stof og perler. Et stort bord med personlighed og en dejlig sofa som har sjæl og et slidt look. Et stort poolbord, hvor man stadig kan høre lyden af kugler slå mod hinanden. I rummet ved siden af er der lyst og venligt, her dufter stadig af de materialer, som for nyligt er blevet brugt til at udforme det nye køkkenalrum. Bordet i midten summer af hygge og samvær. Her er blevet vendt mange ting, store som små. Her er både blevet grint og grædt.
Tilbage i entreen står en stor flot dekoreret bar. Bag baren står et køleskab fyldt med kolde forfriskninger og væggene er fyldt med smukke malerier.
Længere fremme åbnes en dør ind til et stort nymalet diskotek. Duften af nye møbler har spredt sig i hele rummet. Små hjerter hænger ned fra loft og stolper. Væggene prydes af hjemmelavede computerdesignet plakater. I hjørnet står et sammenlappet gråt trommesæt, som fortæller sin lange historie; Og ned fra loftet skinner snore med spejlpalietter.
Tilbage i rummet med baren. Lyset fra det store vinduesparti falder på det røde fodboldbord. De slidte håndtag fortæller en historie om alle de tætte kampe som er foregået i tidernes løb.
Ved siden af fodboldbordet er åbningen til teknikkens verden. Flere gamle stationære computere fylder bordene langs væggen. Tastaturenes fedtede knapper lider af bogstavslid. Væggene er igen fyldt med tankevækkende malerier, som viser vej tilbage til entreen.
Inde til højre ses nu et stort tv og en nedslidt rødblomstret sofa, som indbyder til ro og fred.
Lige ved indgangen er et lille kontor, med plads til kun det mest nødvendige. Et rum præget af harmonisk ordensans.
Det er en rigtig kold eftermiddag, og dørene er stadig låst. Uden for blæser det kraftig og der falder nogle få snefnug på fortovet. Klokken er nu 13.55 og døren låses op.
På den anden side af døren bliver man mødt af et vælg af glade farver.
Opslagstavlen er fyldt med plakater med alt lige fra fest til daglige aktiviteter. Inde til højre ses garderoben. Under bøjlerne står en blå tandemcykel, som for vintertiden er sat i bero. Bøjlerne venter på at blive tynget af jakker. Her hænger allerede to jakker under markaten ”Glemt tøj”.
Videre inde til højre er hylder fyldt med sakse, lim, stof og perler. Et stort bord med personlighed og en dejlig sofa som har sjæl og et slidt look. Et stort poolbord, hvor man stadig kan høre lyden af kugler slå mod hinanden. I rummet ved siden af er der lyst og venligt, her dufter stadig af de materialer, som for nyligt er blevet brugt til at udforme det nye køkkenalrum. Bordet i midten summer af hygge og samvær. Her er blevet vendt mange ting, store som små. Her er både blevet grint og grædt.
Tilbage i entreen står en stor flot dekoreret bar. Bag baren står et køleskab fyldt med kolde forfriskninger og væggene er fyldt med smukke malerier.
Længere fremme åbnes en dør ind til et stort nymalet diskotek. Duften af nye møbler har spredt sig i hele rummet. Små hjerter hænger ned fra loft og stolper. Væggene prydes af hjemmelavede computerdesignet plakater. I hjørnet står et sammenlappet gråt trommesæt, som fortæller sin lange historie; Og ned fra loftet skinner snore med spejlpalietter.
Tilbage i rummet med baren. Lyset fra det store vinduesparti falder på det røde fodboldbord. De slidte håndtag fortæller en historie om alle de tætte kampe som er foregået i tidernes løb.
Ved siden af fodboldbordet er åbningen til teknikkens verden. Flere gamle stationære computere fylder bordene langs væggen. Tastaturenes fedtede knapper lider af bogstavslid. Væggene er igen fyldt med tankevækkende malerier, som viser vej tilbage til entreen.
Inde til højre ses nu et stort tv og en nedslidt rødblomstret sofa, som indbyder til ro og fred.
Lige ved indgangen er et lille kontor, med plads til kun det mest nødvendige. Et rum præget af harmonisk ordensans.
onsdag den 18. februar 2009
Barndomsfortælling
Dunja og hendes veninde er på vej hjem fra skole.
Det er solskin og der er fuglesang. Det er en dejlig dag.
På vej hjem snakke de sammen, og hygger sig.
De får øje på et stort æbletræ, med mange æbler på.
Dunya siger til sin veninde oh
Jeg kan godte lide æbler, men hvordan får jeg fat i den.
Det hænger så højt oppet.
Dunja tager sin sko og kaster den op mod æblerne, men hendes sko
Holder fast og 3 store æbler falder ned, men dunja`s sko sidder fast oppe i træet.
Dunja begynder at græde rigtig meget over sin sko
Det er helt nye og hun er meget glad for den.
Hun er bange for sin mor, dunja`s veninde er glad for, at det ikke er hendes sko, som sidder fast
Dunja siger til sin veninde jeg kan ikke gå med en sko?
Hvordan får jeg den ned fra træet
De bange på døren men det kommer ikke nogen
De har prøvet igen og pludselige kommer en sur dame ud.
Dunja spørger om hun måtte få sin sko, men damen siger nej.
Hun siger at de skal gå ud af hendes have.
Dunja har spørger igen og igen.
Må jeg bede dig om min sko. Og græder til sidste siger damer ok, men det er sidste gang
Dunja kravler op i træet og får fat i sin flotte sko
Hun tager den på og de bliver glad.
Det er solskin og der er fuglesang. Det er en dejlig dag.
På vej hjem snakke de sammen, og hygger sig.
De får øje på et stort æbletræ, med mange æbler på.
Dunya siger til sin veninde oh
Jeg kan godte lide æbler, men hvordan får jeg fat i den.
Det hænger så højt oppet.
Dunja tager sin sko og kaster den op mod æblerne, men hendes sko
Holder fast og 3 store æbler falder ned, men dunja`s sko sidder fast oppe i træet.
Dunja begynder at græde rigtig meget over sin sko
Det er helt nye og hun er meget glad for den.
Hun er bange for sin mor, dunja`s veninde er glad for, at det ikke er hendes sko, som sidder fast
Dunja siger til sin veninde jeg kan ikke gå med en sko?
Hvordan får jeg den ned fra træet
De bange på døren men det kommer ikke nogen
De har prøvet igen og pludselige kommer en sur dame ud.
Dunja spørger om hun måtte få sin sko, men damen siger nej.
Hun siger at de skal gå ud af hendes have.
Dunja har spørger igen og igen.
Må jeg bede dig om min sko. Og græder til sidste siger damer ok, men det er sidste gang
Dunja kravler op i træet og får fat i sin flotte sko
Hun tager den på og de bliver glad.
Interviewguide
Interviewguide
Roller under besøget:
Fotograf: Louise
Interviewer: Tina
Observant: Dunya og Janni
Vigtig med suppleant til interview: Janni
Interviewguide (leder eller pædagog)
• Hvilken uddannelsesbaggrund har du?
• Hvad består dit arbejde i?
• Hvad sætter du mest pris på ved dit arbejde her i klubben?
• Hvad skal man som pædagog være god til for at arbejde her?
• Hvilke værktøjer bruger i til at løse konflikter brugerne imellem?
• Oplever du som pædagog, at du skælder ud når du er på arbejde?
• Har i som medarbejdere en fælles politik som hjælper til at opretholde en god stemning og sikre at brugerne er og forbliver glade for at komme i klubben?
Interviewguide til brugeren:
• Hvor længe har du gået i klub 85?
• Hvordan er det at gå i klub 85?
• Hvilke aktiviteter synes du er sjove?
• Hvor arbejder du? Eller går du i skole?
Det er vigtigt at skabe en god dialog med brugeren.
Roller under besøget:
Fotograf: Louise
Interviewer: Tina
Observant: Dunya og Janni
Vigtig med suppleant til interview: Janni
Interviewguide (leder eller pædagog)
• Hvilken uddannelsesbaggrund har du?
• Hvad består dit arbejde i?
• Hvad sætter du mest pris på ved dit arbejde her i klubben?
• Hvad skal man som pædagog være god til for at arbejde her?
• Hvilke værktøjer bruger i til at løse konflikter brugerne imellem?
• Oplever du som pædagog, at du skælder ud når du er på arbejde?
• Har i som medarbejdere en fælles politik som hjælper til at opretholde en god stemning og sikre at brugerne er og forbliver glade for at komme i klubben?
Interviewguide til brugeren:
• Hvor længe har du gået i klub 85?
• Hvordan er det at gå i klub 85?
• Hvilke aktiviteter synes du er sjove?
• Hvor arbejder du? Eller går du i skole?
Det er vigtigt at skabe en god dialog med brugeren.
Lovgrundlaget
Lovgrundlaget for Klub 85 findes i serviceloven.
I henhold til paragraf 1 i serviceloven beskriver vi her formålet med loven, i forhold til det område vi beskæftiger os med.
Stk. 1-3
Formålet med loven er at forebygge sociale problemer, ved at tilbyde ydelser, der kan hjælpe den enkelte. Formålet er også at støtte og vejlede for at forbedre livskvaliteten og at hjælpe til selvstændighed og ansvar for sig selv.
Loven specifikt for voksne:
Kommunalbestyrelsen kan sørge for tilskud og iværksættelse til dem, som har brug for det.
Loven specifikt for beskyttet beskæftigelse:
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde beskæftigelse til dem, som har nedsat psykisk og fysisk funktionsevne og personer med sociale problemer.
Hvilket syn kommer til udtryk gennem de pågældende love?
Igennem lovgivning ser vi en støtte omkring brugernes værdighed. Loven er med til at opretholde den enkeltes betydning i forhold til samfundet, i forhold til en arbejdsplads og i fritiden.
I henhold til paragraf 1 i serviceloven beskriver vi her formålet med loven, i forhold til det område vi beskæftiger os med.
Stk. 1-3
Formålet med loven er at forebygge sociale problemer, ved at tilbyde ydelser, der kan hjælpe den enkelte. Formålet er også at støtte og vejlede for at forbedre livskvaliteten og at hjælpe til selvstændighed og ansvar for sig selv.
Loven specifikt for voksne:
Kommunalbestyrelsen kan sørge for tilskud og iværksættelse til dem, som har brug for det.
Loven specifikt for beskyttet beskæftigelse:
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde beskæftigelse til dem, som har nedsat psykisk og fysisk funktionsevne og personer med sociale problemer.
Hvilket syn kommer til udtryk gennem de pågældende love?
Igennem lovgivning ser vi en støtte omkring brugernes værdighed. Loven er med til at opretholde den enkeltes betydning i forhold til samfundet, i forhold til en arbejdsplads og i fritiden.
Klub 85
Lidt om Klub 85 -
Klub 85 er et fritidstilbud for voksne udviklingshæmmede i Randers kommune. Her er aktivitetestilbud i alle forskellige former, som giver mulighed for udvikling og socialt samvær.
Klubben har 105 medlemmer, og i gennemsnit 55 medlemmer pr. klubaften. Medlemmerne bestemmer selv når de har lyst og tid til at komme.
Klubben har åbent 3 dage om ugen:
Tirsdag fra 14.00 til 22.00
Onsdag fra 14.00 til 20.00
Torsdag fra 14.00 til 22.00
Hver aften er der et varmt måltid mad, som brugerne sommetider kan være med til at tilberede.
Der er forskellige arrangementer hver aften hos Klub 85, såsom motion, historiefortælling, fælles sang, diskotek osv.
I Klub 85 har nogle af brugerne selv dannet et band, som tager rundt og optræder. De har også udgivet deres egen cd.
Personalet hos Klub 85 består af 8 ansatte, samt en musiklærer og en rengøringshjælp.
Klub 85 arbejder ud fra nogle værdier:
- Ansvarlighed
- Udvikling
- Helhed
- Kvalitet
- Brugerorientering
Klub 85 og personalets mål:
At nå ud til så mange potentielle brugere som muligt.
At skabe et sted for medlemmerne, som de føler sig ansvarlige overfor, ved at indrage dem i klubbens planlægning og daglige gøremål. At give brugerne en atmosfære af tillid, tryghed og tolerance, og give dem mulighed for oplevelser og udvikling.
Hjælpe brugerne med at knytte venskaber og hjælpe dem til et bedre socialt netværk.
Klub 85 er et fritidstilbud for voksne udviklingshæmmede i Randers kommune. Her er aktivitetestilbud i alle forskellige former, som giver mulighed for udvikling og socialt samvær.
Klubben har 105 medlemmer, og i gennemsnit 55 medlemmer pr. klubaften. Medlemmerne bestemmer selv når de har lyst og tid til at komme.
Klubben har åbent 3 dage om ugen:
Tirsdag fra 14.00 til 22.00
Onsdag fra 14.00 til 20.00
Torsdag fra 14.00 til 22.00
Hver aften er der et varmt måltid mad, som brugerne sommetider kan være med til at tilberede.
Der er forskellige arrangementer hver aften hos Klub 85, såsom motion, historiefortælling, fælles sang, diskotek osv.
I Klub 85 har nogle af brugerne selv dannet et band, som tager rundt og optræder. De har også udgivet deres egen cd.
Personalet hos Klub 85 består af 8 ansatte, samt en musiklærer og en rengøringshjælp.
Klub 85 arbejder ud fra nogle værdier:
- Ansvarlighed
- Udvikling
- Helhed
- Kvalitet
- Brugerorientering
Klub 85 og personalets mål:
At nå ud til så mange potentielle brugere som muligt.
At skabe et sted for medlemmerne, som de føler sig ansvarlige overfor, ved at indrage dem i klubbens planlægning og daglige gøremål. At give brugerne en atmosfære af tillid, tryghed og tolerance, og give dem mulighed for oplevelser og udvikling.
Hjælpe brugerne med at knytte venskaber og hjælpe dem til et bedre socialt netværk.
mandag den 16. februar 2009
En situation i børnehaven!
Simon er på vej i børnehave sammen med hans mor. De plejer at køre, men da der om natten er faldet sne, synes de det kunne være dejligt at gå hen i børnehaven i dag. Sneen ligger stadig på fortovet, og Simon glæder sig til at skulle ud at lege med sine kamerater. Simon er 3 1/2 år og har ingen søskende. Han bor sammen med sin mor og stedfar. Han har næsten ingen kontakt med sin far. Da de ankommer til børnehaven er mange af de andre børn allerede kommet, og de er i fuld gang med at lege. Simon putter sin madpakke i køleskabet. Imens står Simons mor og snakker med en pædagog. Bagefter går de sammen ind til Simons gardarobe for at tage hans overtøj og støvler af. Simons mor hjælper ham automatisk af tøjet. Hun hænger hans jakke op og stiller hans støvler på plads. Simons mor siger farvel og forlader børnehaven.
Simon går ind på stuen og begynder at lægge puslespil med en af de andre drenge. Senere på formiddagen er det blevet tid til middagsmad. Alle børnene sidder omkring bordet og spiser et stykke mad. Bagefter skal de selv bære deres tallerken og krus over til vasken. Simon forlader bordet uden at bære sine ting over. Jeg går hen til Simon, og siger til ham, at han skal bære hans ting over. Simon nægter og sætter sig på gulvet. Jeg siger, at han først kan komme ud at lege når han har sat tingene over. Da de andre børn så småt er forsvundet ud i gardaroben ombestemmer Simon sig og sætter tingene over til vasken.
Diskussionen fortsætter ud i garderoben. Alle de andre børn er begyndt selv at tage deres dragter og støvler på for at komme ud at lege i sneen. Simon sætter sig ned og kigger på de andre. Jeg kommer ud og ber Simon om om at begynde at tage hans tøj på. Simon nægter og ber om hjælp. Jeg siger til ham, at jeg gerne vil hjælpe ham, når han selv har gjort et forsøg. De andre børn er så småt kommet i tøjet og er på legepladsen. Simon sidder stadig på gulvet uden forsøg på selv at tage tøjet på. Da jeg sætter mig hen til ham, begynder han at græde og siger han vil have hans mor kommer og hjælper ham, for det plejer hun at gøre. Jeg forklarer Simon at når man begynder i brnehave skal man selv lære at tage sit tøj af og på. Lidt efter lidt begynder han at slappe af igen, og Simon kommer i tjet med meget lidt hjælp fra mig, og han løber hurtigt ud og leger i sneen.
Simon går ind på stuen og begynder at lægge puslespil med en af de andre drenge. Senere på formiddagen er det blevet tid til middagsmad. Alle børnene sidder omkring bordet og spiser et stykke mad. Bagefter skal de selv bære deres tallerken og krus over til vasken. Simon forlader bordet uden at bære sine ting over. Jeg går hen til Simon, og siger til ham, at han skal bære hans ting over. Simon nægter og sætter sig på gulvet. Jeg siger, at han først kan komme ud at lege når han har sat tingene over. Da de andre børn så småt er forsvundet ud i gardaroben ombestemmer Simon sig og sætter tingene over til vasken.
Diskussionen fortsætter ud i garderoben. Alle de andre børn er begyndt selv at tage deres dragter og støvler på for at komme ud at lege i sneen. Simon sætter sig ned og kigger på de andre. Jeg kommer ud og ber Simon om om at begynde at tage hans tøj på. Simon nægter og ber om hjælp. Jeg siger til ham, at jeg gerne vil hjælpe ham, når han selv har gjort et forsøg. De andre børn er så småt kommet i tøjet og er på legepladsen. Simon sidder stadig på gulvet uden forsøg på selv at tage tøjet på. Da jeg sætter mig hen til ham, begynder han at græde og siger han vil have hans mor kommer og hjælper ham, for det plejer hun at gøre. Jeg forklarer Simon at når man begynder i brnehave skal man selv lære at tage sit tøj af og på. Lidt efter lidt begynder han at slappe af igen, og Simon kommer i tjet med meget lidt hjælp fra mig, og han løber hurtigt ud og leger i sneen.
torsdag den 12. februar 2009
En ny starter på holdet
Det er efterår. Håndboldsæsonen er netop begyndt, og et nyt hold bliver startet op med en ny træner. Holdet er piger i alderen 11 til 13 år, blandet af rutinerede og helt nye spillere!
Inde i kantinen i hallen står træneren og gør klar til træningen.
En forælder går hen til træneren og siger: "Min datter vil gerne prøve at spille håndbold, er der stadig plads på holdet?" Træneren nikker smilende og siger: "Selvfølgelig, jo flere des bedre. Har hun spillet før?" Forælderen ryster på hovedet, og påpeger at det mere er for at få datteren ind i et sammenhold med piger på samme alder. Træner og forælder bliver enige om at lade datteren prøve et par træninger, og derefter se om hun stadig er interesseret.
Efter en tre gange er pigen stadig med til træningen, og hun har stadig mod på at fortsætte. Hun snakker ikke meget med de andre piger. Hun er netop flyttet til byen, og kender ikke så mange endnu. Hun har meget svært ved at lære de forskellige fodtrin, de forskellige kast og kropsstilling som skal bruges til håndbold. Træneren opfanger hurtigt, at de øvende ting ikke rigtig sidder fast hos pigen.
Til næste træning, da pigerne på holdet er sat igang med skudøvelser, trækker træneren den nye pige til side. Træneren spørger nu pigen, hvordan hun synes det går, og om hun har nogle ting hun har svært ved. Pigen ser på træneren og siger: "Jeg har svært ved det hele, synes jeg." Træneren sender pigen et forstående smil og forklarer pigen, at hun gerne vil hjælpe hende. De bliver enige om at der skal gøres lidt ekstra, for at hun kan lære de forskellige bevægelser og trick.
De følgende træninger bliver pigen hjulpet ved at blive vist de forskellige ting. I stedet for kun at gøre det for netop hende, bliver alle øvelser vist for hele holdet, inden hver øvelse sættes igang. Men det er stadig svært for den nye pige. Senere går træneren ind og retter og viser kun hende, de forskellige skud, trin og fodbevægelser. Til sidst råber pigen op: "Jeg forstår det ikke, jeg gider ikke mere." Træneren forsøger først at snakke med pigen og få hende til at forstå, at intet kan læres på én dag; Men intet hjælper.
Pigen begynder at græde, løber ned i omklædningsrummet, tager sine ting og løber hjem.
Samme aften ringer pigens forældre til træneren og forklarer at hun ikke kommer til håndbold mere, fordi hun ikke gider den sport.
Inde i kantinen i hallen står træneren og gør klar til træningen.
En forælder går hen til træneren og siger: "Min datter vil gerne prøve at spille håndbold, er der stadig plads på holdet?" Træneren nikker smilende og siger: "Selvfølgelig, jo flere des bedre. Har hun spillet før?" Forælderen ryster på hovedet, og påpeger at det mere er for at få datteren ind i et sammenhold med piger på samme alder. Træner og forælder bliver enige om at lade datteren prøve et par træninger, og derefter se om hun stadig er interesseret.
Efter en tre gange er pigen stadig med til træningen, og hun har stadig mod på at fortsætte. Hun snakker ikke meget med de andre piger. Hun er netop flyttet til byen, og kender ikke så mange endnu. Hun har meget svært ved at lære de forskellige fodtrin, de forskellige kast og kropsstilling som skal bruges til håndbold. Træneren opfanger hurtigt, at de øvende ting ikke rigtig sidder fast hos pigen.
Til næste træning, da pigerne på holdet er sat igang med skudøvelser, trækker træneren den nye pige til side. Træneren spørger nu pigen, hvordan hun synes det går, og om hun har nogle ting hun har svært ved. Pigen ser på træneren og siger: "Jeg har svært ved det hele, synes jeg." Træneren sender pigen et forstående smil og forklarer pigen, at hun gerne vil hjælpe hende. De bliver enige om at der skal gøres lidt ekstra, for at hun kan lære de forskellige bevægelser og trick.
De følgende træninger bliver pigen hjulpet ved at blive vist de forskellige ting. I stedet for kun at gøre det for netop hende, bliver alle øvelser vist for hele holdet, inden hver øvelse sættes igang. Men det er stadig svært for den nye pige. Senere går træneren ind og retter og viser kun hende, de forskellige skud, trin og fodbevægelser. Til sidst råber pigen op: "Jeg forstår det ikke, jeg gider ikke mere." Træneren forsøger først at snakke med pigen og få hende til at forstå, at intet kan læres på én dag; Men intet hjælper.
Pigen begynder at græde, løber ned i omklædningsrummet, tager sine ting og løber hjem.
Samme aften ringer pigens forældre til træneren og forklarer at hun ikke kommer til håndbold mere, fordi hun ikke gider den sport.
Fortælling
Det er eftermiddag i Juniorklubben, kl. er 14.00 og børnene har sat sig til rette ved bordet i kreativ værkstedet. I kreativ deltager piger i alderen 9-13 år. Drenge kan også deltage, men netop i dag er der ingen drenge med. Emnet i dag er filt og min kollega Kristine går i gang med at sætte børnene ind i, hvordan vi skal arbejde med det.
Da børnene er kommet godt i gang rundt ved bordet, begynder snakken at gå. Som alle andre dage i kreativ bliver der også i dag både snakket om kæledyr, yndlingsfarver og livretter. Snakken falder efter et stykke tid på emnet hår, det fanger imidlertid alle pigernes interesse og de nærmest efter tur fortæller om deres yndlings frisure og yndlingshårfarve. En af pigerne fortæller de andre ved bordet, at hendes far er frisør og det fører videre til en snak om hvem, der kender nogle som er frisør. En anden af pigerne fortæller at hendes mor engang har prøvet at misfarve hendes hår, og pigen fortæller også at hun i hvert fald aldrig skal have farvet hår, tænk hvis det gik ligesom med hendes mor.
Ved siden af min kollega sidder en 10 årig pige, som godt nok har lyttet til samtalen ved bordet men ikke har deltaget aktivt i snakken. Hun sidder og kigger lidt rundt på de andre piger ved bordet, og da der næsten er helt stille ved bordet, udbryder hun "Jeg har lus". Nogle ved bordet fniser lidt, og andre kigger underligt over på pigen. Min kollega, som sider ved siden af pigen læner sig ind over pigen og kigger ned i hovedbunden, og udbryder "Gud, det har du jo også". Det får imidlertid nogle af pigerne ved bordet til at skrige op og styrte ind i lokalet ved siden af. Nogle bliver siddende ved bordet, de der bliver siddende udbryder sætninger som "Ad, hvor ulækkert", "Hvor er det klamt, det smitter" og "Føj, gå langt væk fra mig". Det får pigen med lusene til at bryde i gråd, min kollega tager om hende og spørger om hun vil med ud bag ved.
De går ud i køkkenet og min kollega fortæller pigen at lus sagtens kan fjernes igen og at der ikke er noget at være ked af. Hun fortæller hende også, at der er en regel om, at man ikke må komme i klub når man har lus, og opfordrer hende til at fortælle om lusene, til hendes mor, når hun kommer hjem. Pigens humør er helt ødelagt, og hun afviser ideen om at komme med ind i kreativ igen, hun siger at hun hellere vil hjem, min kollega forsøger igen at overtale hende til at gå med ind, og fortæller hende at hun vil tage en snak med de andre piger om lus. Men pigen har sat sig fast på, at hun vil hjem. Pigen går snøftende hjem fra klub.
Min kollega og jeg går tilbage til kreativværkstedet igen og fortæller de andre piger om lus, smittefare og behandlingsmetoder og opfordrer dem samtidig til at få tjekket deres eget hår, når de kommer hjem. En af pigerne konkluderer at det jo egentlig ikke er så slemt at have lus og at det jo kan ske for alle. Hun fortæller efterfølgende at hendes lillebror også engang har prøvet at have lus.
Midt i snakken ringer telefonen, det er moderen til den pige som er gået grædende hjem, hun vil bare lige høre, hvad der giver os ret til at udstille hendes barn, foran de andre børn, på den måde.
Efterfølgende har vi i institutionen arbejdet med situationen. Hvad blev gjort rigtigt, hvad blev gjort forkert og kan vi bruge konklusionen til i en lignende situation.
Da børnene er kommet godt i gang rundt ved bordet, begynder snakken at gå. Som alle andre dage i kreativ bliver der også i dag både snakket om kæledyr, yndlingsfarver og livretter. Snakken falder efter et stykke tid på emnet hår, det fanger imidlertid alle pigernes interesse og de nærmest efter tur fortæller om deres yndlings frisure og yndlingshårfarve. En af pigerne fortæller de andre ved bordet, at hendes far er frisør og det fører videre til en snak om hvem, der kender nogle som er frisør. En anden af pigerne fortæller at hendes mor engang har prøvet at misfarve hendes hår, og pigen fortæller også at hun i hvert fald aldrig skal have farvet hår, tænk hvis det gik ligesom med hendes mor.
Ved siden af min kollega sidder en 10 årig pige, som godt nok har lyttet til samtalen ved bordet men ikke har deltaget aktivt i snakken. Hun sidder og kigger lidt rundt på de andre piger ved bordet, og da der næsten er helt stille ved bordet, udbryder hun "Jeg har lus". Nogle ved bordet fniser lidt, og andre kigger underligt over på pigen. Min kollega, som sider ved siden af pigen læner sig ind over pigen og kigger ned i hovedbunden, og udbryder "Gud, det har du jo også". Det får imidlertid nogle af pigerne ved bordet til at skrige op og styrte ind i lokalet ved siden af. Nogle bliver siddende ved bordet, de der bliver siddende udbryder sætninger som "Ad, hvor ulækkert", "Hvor er det klamt, det smitter" og "Føj, gå langt væk fra mig". Det får pigen med lusene til at bryde i gråd, min kollega tager om hende og spørger om hun vil med ud bag ved.
De går ud i køkkenet og min kollega fortæller pigen at lus sagtens kan fjernes igen og at der ikke er noget at være ked af. Hun fortæller hende også, at der er en regel om, at man ikke må komme i klub når man har lus, og opfordrer hende til at fortælle om lusene, til hendes mor, når hun kommer hjem. Pigens humør er helt ødelagt, og hun afviser ideen om at komme med ind i kreativ igen, hun siger at hun hellere vil hjem, min kollega forsøger igen at overtale hende til at gå med ind, og fortæller hende at hun vil tage en snak med de andre piger om lus. Men pigen har sat sig fast på, at hun vil hjem. Pigen går snøftende hjem fra klub.
Min kollega og jeg går tilbage til kreativværkstedet igen og fortæller de andre piger om lus, smittefare og behandlingsmetoder og opfordrer dem samtidig til at få tjekket deres eget hår, når de kommer hjem. En af pigerne konkluderer at det jo egentlig ikke er så slemt at have lus og at det jo kan ske for alle. Hun fortæller efterfølgende at hendes lillebror også engang har prøvet at have lus.
Midt i snakken ringer telefonen, det er moderen til den pige som er gået grædende hjem, hun vil bare lige høre, hvad der giver os ret til at udstille hendes barn, foran de andre børn, på den måde.
Efterfølgende har vi i institutionen arbejdet med situationen. Hvad blev gjort rigtigt, hvad blev gjort forkert og kan vi bruge konklusionen til i en lignende situation.
tirsdag den 10. februar 2009
Pædagogens arbejde før 30´erne og i 30´erne.
Før 30´erne ser vi 2 perspektiver af pædagogens profession.
* Streng disciplin
- Ro
- Renlighed = Bibelsk karakter
- Respekt
Begyndelsen til det vi i dag kalder "SFO".
- Maria Montessori
* Udvikling
- Gennem leg som middel
- Kreativitet
- Naturlige sanser stimuleres.
Opretter den første børnehave.
- Friedrich Fröbel
To forskellige syn på pædagogik.
Før 30´erne arbejdede børn på fabrikker, men i i 1913 kom en lov som forbød børn at arbejde så de kunne få tid til skole.
1926 - "Fagforening" som fører til mere samarbejde. Senere udvikler denne "Fagforening" sig til BUBL.
30´erne:
I 1939 er der registreret 388 forebyggende børneforsorgsinstitutioner. Der bliver diskuteret om hvorvidt institutionerne skal være "pædagogisk" eller "social"
* Der kommer uddannelse for pædagoger.
* Fagforeningen bliver nu for pædagoger frem for institutioner (1932)
* Uddannelsessteder - flere seminarier, som både indeholdt Fröbel og Montessoris teorier.
* Højere krav for at være/arbejde som pædagog.
* Streng disciplin er forsvundet som det den kendetegnede tilbage før 30´erne og i 30´erne. Men disciplin findes stadig i pædagogens arbejde.
* Viden i dag gør pædagogens arbejde mere bredt og mere åbent. Leg og kreativitet er stadig en meget stor del af det pædagoiske arbejde.
* Streng disciplin
- Ro
- Renlighed = Bibelsk karakter
- Respekt
Begyndelsen til det vi i dag kalder "SFO".
- Maria Montessori
* Udvikling
- Gennem leg som middel
- Kreativitet
- Naturlige sanser stimuleres.
Opretter den første børnehave.
- Friedrich Fröbel
To forskellige syn på pædagogik.
Før 30´erne arbejdede børn på fabrikker, men i i 1913 kom en lov som forbød børn at arbejde så de kunne få tid til skole.
1926 - "Fagforening" som fører til mere samarbejde. Senere udvikler denne "Fagforening" sig til BUBL.
30´erne:
I 1939 er der registreret 388 forebyggende børneforsorgsinstitutioner. Der bliver diskuteret om hvorvidt institutionerne skal være "pædagogisk" eller "social"
* Der kommer uddannelse for pædagoger.
* Fagforeningen bliver nu for pædagoger frem for institutioner (1932)
* Uddannelsessteder - flere seminarier, som både indeholdt Fröbel og Montessoris teorier.
* Højere krav for at være/arbejde som pædagog.
* Streng disciplin er forsvundet som det den kendetegnede tilbage før 30´erne og i 30´erne. Men disciplin findes stadig i pædagogens arbejde.
* Viden i dag gør pædagogens arbejde mere bredt og mere åbent. Leg og kreativitet er stadig en meget stor del af det pædagoiske arbejde.
Abonner på:
Opslag (Atom)