fredag den 6. marts 2009
Anerkendelse - fortælling og seksualitet
Anerkendelse i forhold til vores fiktive fortælling:
I henhold til fortællingen er det vigtigt at der under konfrontationen mellem Lise og Stefan bliver givet plads til, at de evt. selv kan løse situationen, før pædagogerne træder ind. Dette sker også i vores fiktive fortælling. Lise får lov at reagere på Stefans kys, og hun får lov til at fortælle, at hun ikke bryder sig om det. Stefan reagerer først irriteret, men det at der ikke er nogen som skrider ind, og Lise begynder at græde, gør at Stefan kan se at de ikke har været helt enige i situationen.
Muligvis kunne der godt have trådt en pædagog ind i situationen, og evt. spurgt til konflikten, og spurgt begge parter til hvordan de havde det, og om de havde en løsning til, hvordan de kunne blive gode venner igen.
Det er også utroligt vigtigt at Kamilla er lyttende og tilstedeværende da Lise konfronterer hende, og har brug for at snakke med en pædagog. Hun lytter også i fortællingen til hvad Lise har brug for at snakke om, og til hvordan hun har det i forholdet til Stefan.
Hvad vi ikke kan se ud af fortællingen er om Kamilla har fokus på mere end blot Lises fortælling om hendes problemer, men om hun også sætter sig ind i Lises situation, og lægger mærke til Lises metakommunikation. Hvordan er Lises ansigtsudtryk, når hun fortæller, er hendes øjne triste, bruger hun kroppen til at forklare; For at se hvor oprørt Lise egentlig er i den her situation.
Anerkendelse omkring seksualitet:
Det er vigtigt at være åben som pædagog, og lytte til hvad brugeren eller brugerne har brug for af hjælp i den givne situation. At finde ud af, om brugerne har brug for hjælp til samværstid, til spørgsmål omrking seksualitet eller andet. En pædagog kan evt. spørge ind til, hvis emnet bliver bragt på bane, om brugeren ved hvordan man beskytter sig rigtigt under sex. Om Brugeren ved hvor egne grænser går osv.
At give brugeren så meget hjælp som muligt, dog med brugerens egen hjælp og egen tanke på og omkring seksualitet
I henhold til fortællingen er det vigtigt at der under konfrontationen mellem Lise og Stefan bliver givet plads til, at de evt. selv kan løse situationen, før pædagogerne træder ind. Dette sker også i vores fiktive fortælling. Lise får lov at reagere på Stefans kys, og hun får lov til at fortælle, at hun ikke bryder sig om det. Stefan reagerer først irriteret, men det at der ikke er nogen som skrider ind, og Lise begynder at græde, gør at Stefan kan se at de ikke har været helt enige i situationen.
Muligvis kunne der godt have trådt en pædagog ind i situationen, og evt. spurgt til konflikten, og spurgt begge parter til hvordan de havde det, og om de havde en løsning til, hvordan de kunne blive gode venner igen.
Det er også utroligt vigtigt at Kamilla er lyttende og tilstedeværende da Lise konfronterer hende, og har brug for at snakke med en pædagog. Hun lytter også i fortællingen til hvad Lise har brug for at snakke om, og til hvordan hun har det i forholdet til Stefan.
Hvad vi ikke kan se ud af fortællingen er om Kamilla har fokus på mere end blot Lises fortælling om hendes problemer, men om hun også sætter sig ind i Lises situation, og lægger mærke til Lises metakommunikation. Hvordan er Lises ansigtsudtryk, når hun fortæller, er hendes øjne triste, bruger hun kroppen til at forklare; For at se hvor oprørt Lise egentlig er i den her situation.
Anerkendelse omkring seksualitet:
Det er vigtigt at være åben som pædagog, og lytte til hvad brugeren eller brugerne har brug for af hjælp i den givne situation. At finde ud af, om brugerne har brug for hjælp til samværstid, til spørgsmål omrking seksualitet eller andet. En pædagog kan evt. spørge ind til, hvis emnet bliver bragt på bane, om brugeren ved hvordan man beskytter sig rigtigt under sex. Om Brugeren ved hvor egne grænser går osv.
At give brugeren så meget hjælp som muligt, dog med brugerens egen hjælp og egen tanke på og omkring seksualitet
onsdag den 4. marts 2009
Dilemmaer
Dilemma omkring seksualitet.
Pædagog:
Hvad skal pædagogen råde brugeren til? Hvad nu, hvis man ikke opdager brugerens råb om hjælp til at sætte grænser overfor en eventuel partner. Eller modsat hvad nu, hvis man får sat en grænse som forhindrer brugeren i at udleve sin seksualitet. En anden vinkel på det er dilemmaet omkring det at lytte til brugerens forældre, og prøve at påvirke brugeren til at efterleve de ønsker forældrene har. I vores tilfælde ville det være at lytte til Lises forældre og forsøge at afholde Lise fra at være alene med Stefan. Modsat ville pædagogen kunne påvirke Lise til at gå ”mod” sine forældre og støtte hende i at kunne tackle det at være alene med Stefan. Pædagogerne i vores fortælling vælger at hjælpe Lise til at opstille nogle regler for samværet med Stefan.
Klub:
Hvor meget ansvar kan klubben tage i forhold til at understøtte brugernes seksualitet. Skal klubben tillade kys, berøringer osv. i det åbne rum, eller skal der være regler om hvorvidt disse ting kun må foregå visse steder eller slet ikke i klubben. Skal man forsøge med forbud for ikke at overskride grænserne hos de brugere som ikke føler sig trykke ved et sådan miljø. Eller skal man tillade det for ikke at undertrykke de brugere som føler sig tilpasse ved denne adfærd og som har et behov for at udtrykke sin seksualitet.
Forældre:
Som forældre til en udviklingshæmmede står man i et dilemma mht. hvor meget man skal lade sit barn bestemme selv. Hvornår er den udviklingshæmmede i stand til at bestemme selv og hvornår er der brug for hjælp fra forældrene. Især seksualitet er svært for nogle forældre. På den ene side er det forældrenes lille barn, som de selvfølgelig vil beskytte overfor eventuelle ubehagelige oplevelser. På den anden side er det et voksent menneske, som har seksuelle behov. En mellemvej mellem de to synspunkter ville være at vejlede den udviklingshæmmede mht. eventuelle kærestesorger, prævention og det at tage et ansvar for sig selv.
Pædagog:
Hvad skal pædagogen råde brugeren til? Hvad nu, hvis man ikke opdager brugerens råb om hjælp til at sætte grænser overfor en eventuel partner. Eller modsat hvad nu, hvis man får sat en grænse som forhindrer brugeren i at udleve sin seksualitet. En anden vinkel på det er dilemmaet omkring det at lytte til brugerens forældre, og prøve at påvirke brugeren til at efterleve de ønsker forældrene har. I vores tilfælde ville det være at lytte til Lises forældre og forsøge at afholde Lise fra at være alene med Stefan. Modsat ville pædagogen kunne påvirke Lise til at gå ”mod” sine forældre og støtte hende i at kunne tackle det at være alene med Stefan. Pædagogerne i vores fortælling vælger at hjælpe Lise til at opstille nogle regler for samværet med Stefan.
Klub:
Hvor meget ansvar kan klubben tage i forhold til at understøtte brugernes seksualitet. Skal klubben tillade kys, berøringer osv. i det åbne rum, eller skal der være regler om hvorvidt disse ting kun må foregå visse steder eller slet ikke i klubben. Skal man forsøge med forbud for ikke at overskride grænserne hos de brugere som ikke føler sig trykke ved et sådan miljø. Eller skal man tillade det for ikke at undertrykke de brugere som føler sig tilpasse ved denne adfærd og som har et behov for at udtrykke sin seksualitet.
Forældre:
Som forældre til en udviklingshæmmede står man i et dilemma mht. hvor meget man skal lade sit barn bestemme selv. Hvornår er den udviklingshæmmede i stand til at bestemme selv og hvornår er der brug for hjælp fra forældrene. Især seksualitet er svært for nogle forældre. På den ene side er det forældrenes lille barn, som de selvfølgelig vil beskytte overfor eventuelle ubehagelige oplevelser. På den anden side er det et voksent menneske, som har seksuelle behov. En mellemvej mellem de to synspunkter ville være at vejlede den udviklingshæmmede mht. eventuelle kærestesorger, prævention og det at tage et ansvar for sig selv.
Skæld ud, teori
Skæld ud
De fleste undersøgelser viser at skæld ud foregår hver dag rundt om i danske institutioner, alligevel er det et emne, som ikke bliver talt ret meget om. Der er en vis tabuirisering om emnet, da det at skælde ud ikke er en positiv ting, og dermed ikke noget pædagogen er stolt over at indrømme at man anvender dagligt.
Der er ikke nogle overordnede regler for anvendelsen af skæld ud, det er forskelligt fra institution til institution hvordan man griber det an. Nogle er meget fokuserede i at nedbringe skæld ud’en og andre har ikke nogen speciel politik for området. Ligeledes er det forskelligt fra pædagog til pædagog, hvor det hos den ene er det ene der udløser skæld ud, og hos den anden pædagog er det noget andet. Pædagogerne reagerer ud fra egne normer.
Der skældes typisk ud over er regelbrud, uro, uorden eller fysisk og psykisk vold.
Et redskab til at nedbringe skæld ud i institutionerne kan være at ændre pædagogernes måde at agere overfor brugerne. Ofte taler de til brugerne og ikke med dem. Undersøgelsen viser at man ved at tale MED brugerne undgår at skulle skælde dem meget ud. De forstår pædagogen bedre, når de taler med dem og ikke til dem, og derved vil ”reglerne” ikke blive overtrådt så ofte.
Ofte bliver de verbale "overgreb" fra pædagogen misforstået af brugerne, de tror pædagogen mener de er dumme, selvom det egentlig er situationen der er dum. Det er hårdt for selvværdet at blive skældt ud. Hvis man hele tiden får af vide at man har gjort noget forkert, tror man til sidst at man ikke kan gøre noget rigtigt, og at man ikke er noget værd.
De fleste undersøgelser viser at skæld ud foregår hver dag rundt om i danske institutioner, alligevel er det et emne, som ikke bliver talt ret meget om. Der er en vis tabuirisering om emnet, da det at skælde ud ikke er en positiv ting, og dermed ikke noget pædagogen er stolt over at indrømme at man anvender dagligt.
Der er ikke nogle overordnede regler for anvendelsen af skæld ud, det er forskelligt fra institution til institution hvordan man griber det an. Nogle er meget fokuserede i at nedbringe skæld ud’en og andre har ikke nogen speciel politik for området. Ligeledes er det forskelligt fra pædagog til pædagog, hvor det hos den ene er det ene der udløser skæld ud, og hos den anden pædagog er det noget andet. Pædagogerne reagerer ud fra egne normer.
Der skældes typisk ud over er regelbrud, uro, uorden eller fysisk og psykisk vold.
Et redskab til at nedbringe skæld ud i institutionerne kan være at ændre pædagogernes måde at agere overfor brugerne. Ofte taler de til brugerne og ikke med dem. Undersøgelsen viser at man ved at tale MED brugerne undgår at skulle skælde dem meget ud. De forstår pædagogen bedre, når de taler med dem og ikke til dem, og derved vil ”reglerne” ikke blive overtrådt så ofte.
Ofte bliver de verbale "overgreb" fra pædagogen misforstået af brugerne, de tror pædagogen mener de er dumme, selvom det egentlig er situationen der er dum. Det er hårdt for selvværdet at blive skældt ud. Hvis man hele tiden får af vide at man har gjort noget forkert, tror man til sidst at man ikke kan gøre noget rigtigt, og at man ikke er noget værd.
Fortælling.
Et sted i Danmark (Brik 1 – Tid og Sted)
Det er en rigtig kold eftermiddag, og dørene er stadig låst. Uden for blæser det kraftig og der falder nogle få snefnug på fortovet. Klokken er nu 13.55 og døren låses op.
På den anden side af døren bliver man mødt af et vælg af glade farver.
Opslagstavlen er fyldt med plakater med alt lige fra fest til daglige aktiviteter. Inde til højre ses garderoben. Under bøjlerne står en blå tandemcykel, som for vintertiden er sat i bero. Bøjlerne venter på at blive tynget af jakker. Her hænger allerede to jakker under markaten ”Glemt tøj”.
Videre inde til højre er hylder fyldt med sakse, lim, stof og perler. Et stort bord med personlighed og en dejlig sofa som har sjæl og et slidt look. Et stort poolbord, hvor man stadig kan høre lyden af kugler slå mod hinanden. I rummet ved siden af er der lyst og venligt, her dufter stadig af de materialer, som for nyligt er blevet brugt til at udforme det nye køkkenalrum. Bordet i midten summer af hygge og samvær. Her er blevet vendt mange ting, store som små. Her er både blevet grint og grædt.
Tilbage i entreen står en stor flot dekoreret bar. Bag baren står et køleskab fyldt med kolde forfriskninger og væggene er fyldt med smukke malerier.
Længere fremme åbnes en dør ind til et stort nymalet diskotek. Duften af nye møbler har spredt sig i hele rummet. Små hjerter hænger ned fra loft og stolper. Væggene prydes af hjemmelavede computerdesignet plakater. I hjørnet står et sammenlappet gråt trommesæt, som fortæller sin lange historie; Og ned fra loftet skinner snore med spejlpalietter.
Tilbage i rummet med baren. Lyset fra det store vinduesparti falder på det røde fodboldbord. De slidte håndtag fortæller en historie om alle de tætte kampe som er foregået i tidernes løb.
Ved siden af fodboldbordet er åbningen til teknikkens verden. Flere gamle stationære computere fylder bordene langs væggen. Tastaturenes fedtede knapper lider af bogstavslid. Væggene er igen fyldt med tankevækkende malerier, som viser vej tilbage til entreen.
Inde til højre ses nu et stort tv og en nedslidt rødblomstret sofa, som indbyder til ro og fred.
Lige ved indgangen er et lille kontor, med plads til kun det mest nødvendige. Et rum præget af harmonisk ordensans.
Persongalleri:
Klokken var omkring 13.50 og Merethe steg af bussen. Hun arbejder i Klub 85 og er rigtig glad for hendes job. Hun er uddannet pædagog og har været det i ca. 5 år. Før Klub 85 har hun været børnehavepædagog, men ville gerne have lidt mere udfordring og søgte derfor jobbet i klubben. Da Merethe træder af bussen, og ud i det meget kolde vejr, er hun glad for hun har taget hendes varme halstørklæde og hende nye røde jakke på i dag. De sorte vinterstøvler er lidt slidte i snuden, men de kan sagtens overleve denne sæson.
Merethe er 38 år og er gift. Hun har en pige på 6 år, som lige er startet i 1. klasse. Merethe traver af sted langs fortovet og kan nu se indgangen til Klub 85. Hun glæder sig til at komme ned og møde de forskellige mennesker dernede. Hun elsker dynamikken i klubben. Hun krydser vejen og går hen til indgangen mod døren. I dag er det torsdag og Merethe åbner klubben. Hun kan ud af glasruden se den anden pædagog, Kamilla, er på vej.
Kamilla er 35 år gammel. Hun er nyuddannet pædagog, og har kun været i klubben i knap et år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem ca. 10 år, og hun har en søn på 9 år.
Kamilla er på arbejde hver dag klubben holder åbent, og hun er glad for sine kollegaer.
Hun er også aktiv sammen med brugerne. Hun er et rigtig glad og åbent menneske, som
inspirerer til et godt fællesskab i klubben. Kamilla er i gang med at lave en udstilling af malerier sammen med bruger; Det glæder hende utrolig meget at se dem udfolde deres kreative evner.
Kamilla tager fat i håndtaget i døren ind til Klub 85. Hun tager sin jakke af, og hænger den over i garderoben til højre. Hun kan Merethe ude i køkkenet, og går ud til hende.
Merethe er i gang med at lave kaffe og the til dem alle.
Lise er på vej til Klub 85 på hendes scooter. Klokken er 14.20 og det er ikke længe siden døren er åbnet i klubben. Hun ved at det er Merethe og Kamilla som er i klubben i dag.
Lise er 27 år og har gået i Klub 85 i 9 år.
Hun elsker at komme og være sammen med sine venner og være i kreativværkstedet.
Lise er også med i et band i klubben. Hun er rigtig god til at synge, synes hun selv og spille på keyboard. Lise og de andre i bandet har været rundt omkring i hele Danmark og rundt om i verden med deres optrædener.
Lise er udviklingshæmmet og bor stadig hos hendes forældre lige uden for Randers, men hun håber snart på at kunne få sin egen lejlighed inde i byen. Et sted hvor hun kan få lov at klare sig selv.
Lise har langt brunt hår, som altid er sat op i en hestehale. Hendes yndlingsfarve er lyserød, og det afspejles i hendes tøj, som altid har et præg af lyserød i sig.
Lise er nu nået til klubben. Hun sætter sin røde scooter, med Wasa og Ota klistermærker, omme i gården, og går hen til døren.Hun glæder sig til at se hendes nye kæreste Stefan, og til aftensmåltidet som i aften består af boller i karry.
Døren åbner igen, og ind kommer Stefan.
Stefan er 25 år, han har halvlangt leverpostej farvet hår, som sidder fedtet ned i panden. Cowboybukserne er slidte ved knæene, men ikke slidte på den fede måde. Bæltet er strammet godt til lige under maven. T-shirten er falmet lidt i farven og trykket på maven er næsten utydeligt, efter de mange ture i vaskemaskinen. Kondiskoene i størrelse 43. er et par år gamle og sålen er begyndt at slippe lidt under storetåen. Lige over øret kan man se afmærkningen efter hans briller. Bag de tykke brilleglas kan man se de mørke øjne, det er tydeligt at se at der gemmer sig en følelsesladet historie i dem.
Stefan er udviklingshæmmet, og han bor i bofællesskab sammen med andre udviklingshæmmede. Sandheden er at Stefan har det svært med piger. Han kommer til at overskride deres grænser og det går ofte først op for ham, når det er for sent. Stefan er også begyndt i klub, her går han 1-2 gange om ugen sammen med andre udviklingshæmmede. Stefan elsker at komme i klubben. Han har gode kammerater og i klubben kan man lave lige hvad man vil.
Stefan har fået ny kæreste. Det er Lise.
Efterhånden som klokken nærmer sig 15.30 kommer der mere liv i klubben. Bordet i køkkenet er så småt fyldt med kaffekopper og franskbrødsmadder. 2 af computerne i computerlokalet er besat og en kamp er begyndt ved fodboldbordet.
Lise synes det er svært at være kærester med Stefan. Hun synes han vil kysse hele tiden, og det synes hun er træls. Pædagogerne har iagttaget, at Lise er begyndt at udelukke sig selv fra de forskellige grupper. Stefan derimod praler utrolig meget om ham og Lise til kameraterne. Han ligger ikke skjul på at han får hvad han vil have.
Lise sidder inde ved det store kreativbord og laver perler, da Stefan kommer hen og kysser hende. Lise bliver forskrækket og farer op, så stolen vælter bagud. Lise kigger vredt på Stefan og siger: ”Jeg gider ikke kysse nu!” Stefan udbryder: ”Det er sådan man gør, når man er kærester; og lige nu vil jeg altså kysse!” Lise begynder at græde. Stefan ligger armene om Lise, og han forsørger at trøste hende med en undskyldning. Han siger også, at han elsker hende, og at hun ikke skal være sur på ham mere. Stefan og Lise går hvert til sit, og tilbringer ikke meget tid sammen mere den eftermiddag. Da klokken nærmer sig 20 og det store aftensmåltid er afsluttet, vil Stefan gerne have Lise med hjem. Stefan tager fat i Lise og siger: ”Jeg synes, vi skal tage hjem til mig og se en film”. Lise virker nervøs og er lidt afventede med hendes svar, hvorefter hun siger: ”Jeg skal lige ind og synge med en af de andre i bandet, så skal vi ikke vente lidt?” Stefan ser lidt irriteret ud, men går med til at vente lidt. På vej ind i diskoteket støder Lise på Kamilla. Kamilla ser på Lise og hun kan fornemme at hun virker lidt nedtrykt. ”Hej Lise, hygger du dig i dag?”, spørger Kamilla. Lise svarer: ”Ja, det gør jeg, men har du lige tid til at snakke med mig om noget?” ”Selvfølgelig har jeg det. Lad os sætte os ind i sofaen”, svarer Kamilla. Efter en lang snak mellem Lise og Kamilla, finder Kamilla frem til at Lise til tider har svært at sige fra overfor Stefan. Lise har nogle grænser som Stefan tit overtræder. Da Kamilla er nyuddannet, og har lidt svært ved at se hvordan hun skal gribe situationen an, drøfter hun det med den mere erfarne pædagog, Merethe. Efter en samtale mellem pædagogerne tager Kamilla endnu en snak med Lise. Kamilla spørger hende om hun har lyst til at tage en snak sammen med Stefan, hvor Kamilla også vil være til stede. Lise overvejer det et kort sekund, men vælger at svare ja. Under snakken med Lise og Stefan udarbejder de nogle regler for samværet mellem kæresteparret. Et par af reglerne går på, at der er afsat aftalt tid til samværet mellem dem i klubben og Stefan skal acceptere Lises nej.
En time senere forlader Lise og Stefan klubben sammen. De er i godt humør og snakker på vej ud af døren. Kort tid senere ringer Lises forældre og spørger om Lise har forladt klubben. Pædagogerne forklarer, at Lise er gået fra klubben sammen med Stefan for kort tid siden. Forældrene siger, at de har forklaret hende at de ikke vil acceptere at Lise og Stefan ser hinanden uden opsyn, og hun ikke må besøge Stefan på hans værelse.
Det er en rigtig kold eftermiddag, og dørene er stadig låst. Uden for blæser det kraftig og der falder nogle få snefnug på fortovet. Klokken er nu 13.55 og døren låses op.
På den anden side af døren bliver man mødt af et vælg af glade farver.
Opslagstavlen er fyldt med plakater med alt lige fra fest til daglige aktiviteter. Inde til højre ses garderoben. Under bøjlerne står en blå tandemcykel, som for vintertiden er sat i bero. Bøjlerne venter på at blive tynget af jakker. Her hænger allerede to jakker under markaten ”Glemt tøj”.
Videre inde til højre er hylder fyldt med sakse, lim, stof og perler. Et stort bord med personlighed og en dejlig sofa som har sjæl og et slidt look. Et stort poolbord, hvor man stadig kan høre lyden af kugler slå mod hinanden. I rummet ved siden af er der lyst og venligt, her dufter stadig af de materialer, som for nyligt er blevet brugt til at udforme det nye køkkenalrum. Bordet i midten summer af hygge og samvær. Her er blevet vendt mange ting, store som små. Her er både blevet grint og grædt.
Tilbage i entreen står en stor flot dekoreret bar. Bag baren står et køleskab fyldt med kolde forfriskninger og væggene er fyldt med smukke malerier.
Længere fremme åbnes en dør ind til et stort nymalet diskotek. Duften af nye møbler har spredt sig i hele rummet. Små hjerter hænger ned fra loft og stolper. Væggene prydes af hjemmelavede computerdesignet plakater. I hjørnet står et sammenlappet gråt trommesæt, som fortæller sin lange historie; Og ned fra loftet skinner snore med spejlpalietter.
Tilbage i rummet med baren. Lyset fra det store vinduesparti falder på det røde fodboldbord. De slidte håndtag fortæller en historie om alle de tætte kampe som er foregået i tidernes løb.
Ved siden af fodboldbordet er åbningen til teknikkens verden. Flere gamle stationære computere fylder bordene langs væggen. Tastaturenes fedtede knapper lider af bogstavslid. Væggene er igen fyldt med tankevækkende malerier, som viser vej tilbage til entreen.
Inde til højre ses nu et stort tv og en nedslidt rødblomstret sofa, som indbyder til ro og fred.
Lige ved indgangen er et lille kontor, med plads til kun det mest nødvendige. Et rum præget af harmonisk ordensans.
Persongalleri:
Klokken var omkring 13.50 og Merethe steg af bussen. Hun arbejder i Klub 85 og er rigtig glad for hendes job. Hun er uddannet pædagog og har været det i ca. 5 år. Før Klub 85 har hun været børnehavepædagog, men ville gerne have lidt mere udfordring og søgte derfor jobbet i klubben. Da Merethe træder af bussen, og ud i det meget kolde vejr, er hun glad for hun har taget hendes varme halstørklæde og hende nye røde jakke på i dag. De sorte vinterstøvler er lidt slidte i snuden, men de kan sagtens overleve denne sæson.
Merethe er 38 år og er gift. Hun har en pige på 6 år, som lige er startet i 1. klasse. Merethe traver af sted langs fortovet og kan nu se indgangen til Klub 85. Hun glæder sig til at komme ned og møde de forskellige mennesker dernede. Hun elsker dynamikken i klubben. Hun krydser vejen og går hen til indgangen mod døren. I dag er det torsdag og Merethe åbner klubben. Hun kan ud af glasruden se den anden pædagog, Kamilla, er på vej.
Kamilla er 35 år gammel. Hun er nyuddannet pædagog, og har kun været i klubben i knap et år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem ca. 10 år, og hun har en søn på 9 år.
Kamilla er på arbejde hver dag klubben holder åbent, og hun er glad for sine kollegaer.
Hun er også aktiv sammen med brugerne. Hun er et rigtig glad og åbent menneske, som
inspirerer til et godt fællesskab i klubben. Kamilla er i gang med at lave en udstilling af malerier sammen med bruger; Det glæder hende utrolig meget at se dem udfolde deres kreative evner.
Kamilla tager fat i håndtaget i døren ind til Klub 85. Hun tager sin jakke af, og hænger den over i garderoben til højre. Hun kan Merethe ude i køkkenet, og går ud til hende.
Merethe er i gang med at lave kaffe og the til dem alle.
Lise er på vej til Klub 85 på hendes scooter. Klokken er 14.20 og det er ikke længe siden døren er åbnet i klubben. Hun ved at det er Merethe og Kamilla som er i klubben i dag.
Lise er 27 år og har gået i Klub 85 i 9 år.
Hun elsker at komme og være sammen med sine venner og være i kreativværkstedet.
Lise er også med i et band i klubben. Hun er rigtig god til at synge, synes hun selv og spille på keyboard. Lise og de andre i bandet har været rundt omkring i hele Danmark og rundt om i verden med deres optrædener.
Lise er udviklingshæmmet og bor stadig hos hendes forældre lige uden for Randers, men hun håber snart på at kunne få sin egen lejlighed inde i byen. Et sted hvor hun kan få lov at klare sig selv.
Lise har langt brunt hår, som altid er sat op i en hestehale. Hendes yndlingsfarve er lyserød, og det afspejles i hendes tøj, som altid har et præg af lyserød i sig.
Lise er nu nået til klubben. Hun sætter sin røde scooter, med Wasa og Ota klistermærker, omme i gården, og går hen til døren.Hun glæder sig til at se hendes nye kæreste Stefan, og til aftensmåltidet som i aften består af boller i karry.
Døren åbner igen, og ind kommer Stefan.
Stefan er 25 år, han har halvlangt leverpostej farvet hår, som sidder fedtet ned i panden. Cowboybukserne er slidte ved knæene, men ikke slidte på den fede måde. Bæltet er strammet godt til lige under maven. T-shirten er falmet lidt i farven og trykket på maven er næsten utydeligt, efter de mange ture i vaskemaskinen. Kondiskoene i størrelse 43. er et par år gamle og sålen er begyndt at slippe lidt under storetåen. Lige over øret kan man se afmærkningen efter hans briller. Bag de tykke brilleglas kan man se de mørke øjne, det er tydeligt at se at der gemmer sig en følelsesladet historie i dem.
Stefan er udviklingshæmmet, og han bor i bofællesskab sammen med andre udviklingshæmmede. Sandheden er at Stefan har det svært med piger. Han kommer til at overskride deres grænser og det går ofte først op for ham, når det er for sent. Stefan er også begyndt i klub, her går han 1-2 gange om ugen sammen med andre udviklingshæmmede. Stefan elsker at komme i klubben. Han har gode kammerater og i klubben kan man lave lige hvad man vil.
Stefan har fået ny kæreste. Det er Lise.
Efterhånden som klokken nærmer sig 15.30 kommer der mere liv i klubben. Bordet i køkkenet er så småt fyldt med kaffekopper og franskbrødsmadder. 2 af computerne i computerlokalet er besat og en kamp er begyndt ved fodboldbordet.
Lise synes det er svært at være kærester med Stefan. Hun synes han vil kysse hele tiden, og det synes hun er træls. Pædagogerne har iagttaget, at Lise er begyndt at udelukke sig selv fra de forskellige grupper. Stefan derimod praler utrolig meget om ham og Lise til kameraterne. Han ligger ikke skjul på at han får hvad han vil have.
Lise sidder inde ved det store kreativbord og laver perler, da Stefan kommer hen og kysser hende. Lise bliver forskrækket og farer op, så stolen vælter bagud. Lise kigger vredt på Stefan og siger: ”Jeg gider ikke kysse nu!” Stefan udbryder: ”Det er sådan man gør, når man er kærester; og lige nu vil jeg altså kysse!” Lise begynder at græde. Stefan ligger armene om Lise, og han forsørger at trøste hende med en undskyldning. Han siger også, at han elsker hende, og at hun ikke skal være sur på ham mere. Stefan og Lise går hvert til sit, og tilbringer ikke meget tid sammen mere den eftermiddag. Da klokken nærmer sig 20 og det store aftensmåltid er afsluttet, vil Stefan gerne have Lise med hjem. Stefan tager fat i Lise og siger: ”Jeg synes, vi skal tage hjem til mig og se en film”. Lise virker nervøs og er lidt afventede med hendes svar, hvorefter hun siger: ”Jeg skal lige ind og synge med en af de andre i bandet, så skal vi ikke vente lidt?” Stefan ser lidt irriteret ud, men går med til at vente lidt. På vej ind i diskoteket støder Lise på Kamilla. Kamilla ser på Lise og hun kan fornemme at hun virker lidt nedtrykt. ”Hej Lise, hygger du dig i dag?”, spørger Kamilla. Lise svarer: ”Ja, det gør jeg, men har du lige tid til at snakke med mig om noget?” ”Selvfølgelig har jeg det. Lad os sætte os ind i sofaen”, svarer Kamilla. Efter en lang snak mellem Lise og Kamilla, finder Kamilla frem til at Lise til tider har svært at sige fra overfor Stefan. Lise har nogle grænser som Stefan tit overtræder. Da Kamilla er nyuddannet, og har lidt svært ved at se hvordan hun skal gribe situationen an, drøfter hun det med den mere erfarne pædagog, Merethe. Efter en samtale mellem pædagogerne tager Kamilla endnu en snak med Lise. Kamilla spørger hende om hun har lyst til at tage en snak sammen med Stefan, hvor Kamilla også vil være til stede. Lise overvejer det et kort sekund, men vælger at svare ja. Under snakken med Lise og Stefan udarbejder de nogle regler for samværet mellem kæresteparret. Et par af reglerne går på, at der er afsat aftalt tid til samværet mellem dem i klubben og Stefan skal acceptere Lises nej.
En time senere forlader Lise og Stefan klubben sammen. De er i godt humør og snakker på vej ud af døren. Kort tid senere ringer Lises forældre og spørger om Lise har forladt klubben. Pædagogerne forklarer, at Lise er gået fra klubben sammen med Stefan for kort tid siden. Forældrene siger, at de har forklaret hende at de ikke vil acceptere at Lise og Stefan ser hinanden uden opsyn, og hun ikke må besøge Stefan på hans værelse.
søndag den 1. marts 2009
Anerkendende pædagogik
Anerkendende Pædagogik
At være anerkendende handler om at være selvreflekterende. Som pædagog handler det om at forstå og acceptere at man ikke altid ser tingene på samme måde som brugeren. For at kunne være anerkendende, er det vigtigt at finde ud af hvem man selv er, for at kunne forstå andre mennesker og acceptere at vi ikke alle er ens, men stadig er ligeværd.
Anerkendende pædagogik er ikke en arbejdsmetode, men et menneskesyn.
At være anerkendende i en dialog med en bruger handler om at give brugeren lov til at få sine syn og fortolkninger frem, og handle derudfra. Være opmærksom på metakommunikationen. Give brugeren sin fulde opmærksomhed og vise at man lytter og er interesseret i at høre, hvad brugeren har brug for at fortælle.
Det er vigtigt stadig at sætte grænser hvis der sker en uacceptabel handling fra brugerens side, men her er det vigtigt stadig at lytte til brugerens oplevelse og forklaring af sin handling, og derefter fortælle at handlingen ikke er acceptabel for dig og stedet, men at du kan forstå følelsen eller tanken bag.
Vigtigt ikke at forveksle anerkendelse med ros!
At være anerkendende handler om at være selvreflekterende. Som pædagog handler det om at forstå og acceptere at man ikke altid ser tingene på samme måde som brugeren. For at kunne være anerkendende, er det vigtigt at finde ud af hvem man selv er, for at kunne forstå andre mennesker og acceptere at vi ikke alle er ens, men stadig er ligeværd.
Anerkendende pædagogik er ikke en arbejdsmetode, men et menneskesyn.
At være anerkendende i en dialog med en bruger handler om at give brugeren lov til at få sine syn og fortolkninger frem, og handle derudfra. Være opmærksom på metakommunikationen. Give brugeren sin fulde opmærksomhed og vise at man lytter og er interesseret i at høre, hvad brugeren har brug for at fortælle.
Det er vigtigt stadig at sætte grænser hvis der sker en uacceptabel handling fra brugerens side, men her er det vigtigt stadig at lytte til brugerens oplevelse og forklaring af sin handling, og derefter fortælle at handlingen ikke er acceptabel for dig og stedet, men at du kan forstå følelsen eller tanken bag.
Vigtigt ikke at forveksle anerkendelse med ros!
Gruppearbejde - Rollespil
Rollespil:
Underkendende situation:
- En pædagog stå i køkkenet og laver mad med 1 bruger. Ind kommer Bodil og vil fortælle/vise pædagogen hendes nye arm, fra fødselsdagen dagen før.
Bodil: "Se Karin, jeg har fået et nyt armbård i fødselsdagsgave".
Karin kigger på gryderne og har meget lidt kontakt med Bodil.
Karin: "Nøj, hvor flot. Hvor har du købt det henne"?
Bodil: "NEJ, jeg har fået det i fødselsdagsgave".
Karin: "Nå okay, jeg ser der lige senere".
Bodil går trist ud af lokalet.
Anerkendende situation:
Bodil: "Se Karin, jeg har fået nyt armbånd i fødselsdagsgave".
Karin kigger smilende på Bodil.
Karin: "Det ser virkelig flot ud, Bodil, men jeg vil gerne vente med at høre om det til efter jeg har lavet mad".
Bodil: "Okay, så viser jeg det bare til Lone først.
Karin: "Det synes jeg er en god idé".
Underkendende situation:
- En pædagog stå i køkkenet og laver mad med 1 bruger. Ind kommer Bodil og vil fortælle/vise pædagogen hendes nye arm, fra fødselsdagen dagen før.
Bodil: "Se Karin, jeg har fået et nyt armbård i fødselsdagsgave".
Karin kigger på gryderne og har meget lidt kontakt med Bodil.
Karin: "Nøj, hvor flot. Hvor har du købt det henne"?
Bodil: "NEJ, jeg har fået det i fødselsdagsgave".
Karin: "Nå okay, jeg ser der lige senere".
Bodil går trist ud af lokalet.
Anerkendende situation:
Bodil: "Se Karin, jeg har fået nyt armbånd i fødselsdagsgave".
Karin kigger smilende på Bodil.
Karin: "Det ser virkelig flot ud, Bodil, men jeg vil gerne vente med at høre om det til efter jeg har lavet mad".
Bodil: "Okay, så viser jeg det bare til Lone først.
Karin: "Det synes jeg er en god idé".
Abonner på:
Opslag (Atom)