En ny starter på holdet

Det er efterår. Håndboldsæsonen er netop begyndt, og et nyt hold bliver startet op med en ny træner. Holdet er piger i alderen 11 til 13 år, blandet af rutinerede og helt nye spillere!
Inde i kantinen i hallen står træneren og gør klar til træningen.
En forælder går hen til træneren og siger: "Min datter vil gerne prøve at spille håndbold, er der stadig plads på holdet?" Træneren nikker smilende og siger: "Selvfølgelig, jo flere des bedre. Har hun spillet før?" Forælderen ryster på hovedet, og påpeger at det mere er for at få datteren ind i et sammenhold med piger på samme alder. Træner og forælder bliver enige om at lade datteren prøve et par træninger, og derefter se om hun stadig er interesseret.
Efter en tre gange er pigen stadig med til træningen, og hun har stadig mod på at fortsætte. Hun snakker ikke meget med de andre piger. Hun er netop flyttet til byen, og kender ikke så mange endnu. Hun har meget svært ved at lære de forskellige fodtrin, de forskellige kast og kropsstilling som skal bruges til håndbold. Træneren opfanger hurtigt, at de øvende ting ikke rigtig sidder fast hos pigen.
Til næste træning, da pigerne på holdet er sat igang med skudøvelser, trækker træneren den nye pige til side. Træneren spørger nu pigen, hvordan hun synes det går, og om hun har nogle ting hun har svært ved. Pigen ser på træneren og siger: "Jeg har svært ved det hele, synes jeg." Træneren sender pigen et forstående smil og forklarer pigen, at hun gerne vil hjælpe hende. De bliver enige om at der skal gøres lidt ekstra, for at hun kan lære de forskellige bevægelser og trick.
De følgende træninger bliver pigen hjulpet ved at blive vist de forskellige ting. I stedet for kun at gøre det for netop hende, bliver alle øvelser vist for hele holdet, inden hver øvelse sættes igang. Men det er stadig svært for den nye pige. Senere går træneren ind og retter og viser kun hende, de forskellige skud, trin og fodbevægelser. Til sidst råber pigen op: "Jeg forstår det ikke, jeg gider ikke mere." Træneren forsøger først at snakke med pigen og få hende til at forstå, at intet kan læres på én dag; Men intet hjælper.
Pigen begynder at græde, løber ned i omklædningsrummet, tager sine ting og løber hjem.
Samme aften ringer pigens forældre til træneren og forklarer at hun ikke kommer til håndbold mere, fordi hun ikke gider den sport.

Fortælling

Det er eftermiddag i Juniorklubben, kl. er 14.00 og børnene har sat sig til rette ved bordet i kreativ værkstedet. I kreativ deltager piger i alderen 9-13 år. Drenge kan også deltage, men netop i dag er der ingen drenge med. Emnet i dag er filt og min kollega Kristine går i gang med at sætte børnene ind i, hvordan vi skal arbejde med det.

Da børnene er kommet godt i gang rundt ved bordet, begynder snakken at gå. Som alle andre dage i kreativ bliver der også i dag både snakket om kæledyr, yndlingsfarver og livretter. Snakken falder efter et stykke tid på emnet hår, det fanger imidlertid alle pigernes interesse og de nærmest efter tur fortæller om deres yndlings frisure og yndlingshårfarve. En af pigerne fortæller de andre ved bordet, at hendes far er frisør og det fører videre til en snak om hvem, der kender nogle som er frisør. En anden af pigerne fortæller at hendes mor engang har prøvet at misfarve hendes hår, og pigen fortæller også at hun i hvert fald aldrig skal have farvet hår, tænk hvis det gik ligesom med hendes mor.

Ved siden af min kollega sidder en 10 årig pige, som godt nok har lyttet til samtalen ved bordet men ikke har deltaget aktivt i snakken. Hun sidder og kigger lidt rundt på de andre piger ved bordet, og da der næsten er helt stille ved bordet, udbryder hun "Jeg har lus". Nogle ved bordet fniser lidt, og andre kigger underligt over på pigen. Min kollega, som sider ved siden af pigen læner sig ind over pigen og kigger ned i hovedbunden, og udbryder "Gud, det har du jo også". Det får imidlertid nogle af pigerne ved bordet til at skrige op og styrte ind i lokalet ved siden af. Nogle bliver siddende ved bordet, de der bliver siddende udbryder sætninger som "Ad, hvor ulækkert", "Hvor er det klamt, det smitter" og "Føj, gå langt væk fra mig". Det får pigen med lusene til at bryde i gråd, min kollega tager om hende og spørger om hun vil med ud bag ved.

De går ud i køkkenet og min kollega fortæller pigen at lus sagtens kan fjernes igen og at der ikke er noget at være ked af. Hun fortæller hende også, at der er en regel om, at man ikke må komme i klub når man har lus, og opfordrer hende til at fortælle om lusene, til hendes mor, når hun kommer hjem. Pigens humør er helt ødelagt, og hun afviser ideen om at komme med ind i kreativ igen, hun siger at hun hellere vil hjem, min kollega forsøger igen at overtale hende til at gå med ind, og fortæller hende at hun vil tage en snak med de andre piger om lus. Men pigen har sat sig fast på, at hun vil hjem. Pigen går snøftende hjem fra klub.

Min kollega og jeg går tilbage til kreativværkstedet igen og fortæller de andre piger om lus, smittefare og behandlingsmetoder og opfordrer dem samtidig til at få tjekket deres eget hår, når de kommer hjem. En af pigerne konkluderer at det jo egentlig ikke er så slemt at have lus og at det jo kan ske for alle. Hun fortæller efterfølgende at hendes lillebror også engang har prøvet at have lus.

Midt i snakken ringer telefonen, det er moderen til den pige som er gået grædende hjem, hun vil bare lige høre, hvad der giver os ret til at udstille hendes barn, foran de andre børn, på den måde.

Efterfølgende har vi i institutionen arbejdet med situationen. Hvad blev gjort rigtigt, hvad blev gjort forkert og kan vi bruge konklusionen til i en lignende situation.

Pædagogens arbejde før 30´erne og i 30´erne.

Før 30´erne ser vi 2 perspektiver af pædagogens profession.

* Streng disciplin
- Ro
- Renlighed = Bibelsk karakter
- Respekt
Begyndelsen til det vi i dag kalder "SFO".
- Maria Montessori

* Udvikling
- Gennem leg som middel
- Kreativitet
- Naturlige sanser stimuleres.
Opretter den første børnehave.
- Friedrich Fröbel

To forskellige syn på pædagogik.

Før 30´erne arbejdede børn på fabrikker, men i i 1913 kom en lov som forbød børn at arbejde så de kunne få tid til skole.

1926 - "Fagforening" som fører til mere samarbejde. Senere udvikler denne "Fagforening" sig til BUBL.

30´erne:
I 1939 er der registreret 388 forebyggende børneforsorgsinstitutioner. Der bliver diskuteret om hvorvidt institutionerne skal være "pædagogisk" eller "social"

* Der kommer uddannelse for pædagoger.

* Fagforeningen bliver nu for pædagoger frem for institutioner (1932)

* Uddannelsessteder - flere seminarier, som både indeholdt Fröbel og Montessoris teorier.

* Højere krav for at være/arbejde som pædagog.

* Streng disciplin er forsvundet som det den kendetegnede tilbage før 30´erne og i 30´erne. Men disciplin findes stadig i pædagogens arbejde.

* Viden i dag gør pædagogens arbejde mere bredt og mere åbent. Leg og kreativitet er stadig en meget stor del af det pædagoiske arbejde.