dunyas gellrig

Persongalleri "Lise"

Det er en kold og blæsende dag, og Lise er på vej til Klub 85 på hendes scooter. Klokken er 14.20 og det er ikke længe siden døren er åbnet i klubben.

Lise er 27 år og har gået i Klub 85 i 9 år.
Hun elsker at komme og være sammen med sine venner og være i kreativværkstedet.
Lise er også med i et band i klubben. Hun er rigtig god til at synge, synes hun selv og spille på keyboard.
Lise og de andre i bandet har været rundt omkring i hele Danmark og rundt om i verden med deres optrædener.

Lise er udviklingshæmmet og bor stadig hos hendes forældre lige uden for Randers, men hun håber snart på at kunne få sin egen lejlighed inde i byen. Et sted hvor hun kan få lov at klare sig selv.

Lise har langt brunt hår, som altid er sat op i en hestehale. Hendes yndlingsfarve er lyserød. Det afspejles i hendes tøj, som altid har et præg af lyserød i sig.
Lise har fået en kæreste, som også går i Klub 85.

Persongalleri - Merethe

Der havde sneet dagen i forvejen og der lå stadig lidt sne rundt omkring på græsarealerne. Buskene og træerne var stadig helt bare. Rundt omkring kunne man se folk godt pakket ind i jakker, vanter og huer. Folk skyndte sig af sted på fortovene, så de skulle være mindst mulig ude i kulden.

Klokken var omkring 13.50 og Merethe steg af bussen. Hun arbejder i Klub 85 og er rigtig glad for hendes job. Hun er uddannet pædagog og har været det i ca. 5 år. Før Klub 85 har hun været børnehavepædagog, men ville gerne have lidt mere udfordring og søgte derfor jobbet i klubben. Da Merethe træder af bussen, og ud i det meget kolde vejr, er hun glad for hun har taget hendes varme halstørklæde og hende nye røde jakke på i dag. De sorte vinterstøvler er lidt slidte i snuden, men de kan sagtens overleve denne sæson.

Merethe er 38 år og er gift. Hun har en pige på 6 år, som lige er startet i 1. klasse. Merethe går over fortovet. Vejene er stadig lidt glatte, og hun kan se mange forskellige fodspor i den let smeltede sne, der er tilbage på vejen.

Der er ingen stemmer at høre, kun bilernes motorer. Det er i det hele en lidt trist dag udenfor. Det er som om solen ikke rigtig kommer igennem, og selvom klokken er 13.50 er himmelen stadig helt mørk. Merethe traver af sted langs fortovet og kan nu se indgangen til Klub 85. Hun glæder sig til at komme ned og møde de forskellige mennesker dernede. Hun elsker dynamikken i klubben. Hun krydser vejen og går hen til indgangen mod døren.

personal galliri kamilla

kamilla er 35år gammel. hun er uddannelset som pætagog.

Hun bor sammen med sin kæreste i ca. 10år, og hun har en søn på 6år.

kamilla er på arbejde hver dag, og hun er glad far sine kollegaer.

Hun går til fysioterapeut to gange om ugen.

kamilla går i svømmehallen hver lørdag eftermiddag sammen med sin søn.

kamilla er aktiv og ansvarlig person.

Hun er akti sammen med brugeren og hun er et rigtig glad og øbent menneske.

kamilla giver selvstændighed til brugerne og hun arbejder i fællesskab og inspirerer.

kamilla lytter og respekterer brugernes ideer.

Hun bruger sin tid sammen med dem og laver aktiviteter.

kamilla er igang med at lave en udstilling af malerier sammen med bruger.

Det glæder hende urrolig meget at se dem udfolde deres kreative evner.

Wikipedia.

DEL 8

A) Wikipedia er navnet på et leksikon på internettet. Du kan både anvende opslagsværket og bidrage til indholdet. Projektet startede den 15. januar 2001 og findes (i september 2005) på 41 forskellige sprog - bl.a. engelsk og dansk.WikiWiki - "wiki wiki" betyder "hurtig" på hawaiisk og udtales på dansk "vikiviki". Wikipedia findes på adressen www.wikipedia.org. Wikipedia er et leksikon hvor alle kan gå ind og tilføje og ændre ting. Alle kan skrive "nyt" viden ind i dette leksikon, så derfor skal man tage lidt forbehold når man søger på dette leksikon.

C) Det er et godt leksikon mht. facts, men hjemmesiden er lidt uoverskueligt. Layoutet er også lidt kedeligt.

Blogs.

Del 7

A)

http://kryger.blogspot.com/

http://majalouisa.wordpress.com/

C) Overskrift.dk er Danmarks største weblog og RSS feed portal. Her kan du finde danske weblogs og tilhørende opdateret "Live Web" indhold. På Overskrift.dk kan du: søge i danske weblogs og nyhedssites. Indlæg og posts bliver opdateret time for time. Man kan finde danske weblogs, danske RSS feeds, oprette gratis brugerkonto, følge dine favorit-søgninger, tilmelde dit eget RSS feed og meget mere.

D) RSS (eng: Really Simple Syndication) betyder rigtig simpel syndikering eller let opdateringsstrøm. RSS er en betegnelse som bruges om en familie af filstandarder baseret på XML-data. Det er i øjeblikket tre forskellige standarder som RSS kan henvise til:

Really Simple Syndication (RSS 2.0)
Rich Site Summary (RSS 0.91, RSS 1.0)
RDF Site Summary (RSS 0.9 og 1.0)

RSS-feeds kan bruges til at gøre det nemmere for de besøgende at følge med i strømmen af informationer på ofte opdaterede hjemmesider så som nyhedssider/-tjenester og weblogs.
Teknologien fungerer på den måde, at en side tilbyder en syndikation via RSS, dvs. et RSS-feed, som består af sidens indhold i en XML-version, som er specielt indrettet til at forskellige former for RSS-læsere kan læse den. Ved at sætte en RSS-læser op til med jævne mellemrum at besøge sådan et RSS-feed og scanne den for ændringer, kan man følge med i opdateringer uden at skulle besøge hjemmesiden selv. Det sætter en i stand til at følge med på et stort antal hjemmesider på en gang.
Det, brugeren modtager i sin RSS-læser, er som regel en overskrift (eller et kort resumé), der er linket til websiden. Selve RSS-læseren kan man som bruger enten have liggende på sin egen computer, eller man kan benytte en af RSS-læserne tilgængelige på internettet.
Det er ikke helt ved siden af at tænke på et link til et RSS-feed som et dynamisk bogmærke. Browseren Mozilla Firefox kan tolke RSS-strømme som netop dynamiske bogmærker, kaldet "live bookmarks".

E)

pætagogisk relation

DEL 2

Det er forholdet mellem pætagog og bruger eller mellem pætagog og forældre og nstitution og barn omsorg der er fokus på relations dannelse nærvær, udtryks forme, samspil og være måder mellem børn og voksne.

http://www.bupl.dk/

http://www.hovedstasem.dk/da/resources/08s%20pp%207/$File/Intruduktion%20til%20pædagogik%207%20%20gang%20-%20Den%20pædagogiske%20relation.ppt

http://www.bupl.dk/pp/pp.nsf/dok/pucn?OpenDocument

Pædagogiske Profil

DEL 5

A: En pædagogisk profil er et produkt som udvikles hele tiden. En formulering af de fælles pædagogiske værdier. Et grundlag for fælles faglig identitet. Her skrives om mål og værdier i det pædagogiske arbejde med børn og unge.

http://www.bupl.dk/web/internet.nsf/Indhold/DC83E56FBAF3B935C1256CAA0040308A!OpenDocument

Den pædagogiske profil danner en forståelse for pædagogens arbejde, som giver andre personer et indblik i mål og værdier og faglige kompetencer i pædagogens verden, hvilket vi synes er godt.
Og det giver også nogle retningslinier for pædagoger selv.

Bøger og artikler.

DEL 4

A) http://www.socialpaedagogen.dk/Arkiv/2006/2006-08/Udviklingshæmmede%20-%20En%20anden%20verden.aspx?utm_source=Social&utm_medium=Emneside&utm_campaign=Emneside

http://www.socialpaedagogen.dk/Arkiv/2007/2007-06/Strandvænget%20-%20Kan%20du%20ikke%20lide%20lugten%20i%20bageriet.aspx?utm_source=Social&utm_medium=Emneside&utm_campaign=Emneside

Begge artikler tager udgansgpunkt i arbejdet som pædagog. Vores tema er mennesker med nedsat funktionsevne. Begge artikler fortæller om en daglidag ansat i et tilbud/bostøtte til mennesker med nedsat funktionsevne.

B) http://www.p-l-s.dk/fileadmin/user_upload/billeder/puls_pdf/PULS_6_2008_praktikunder.pdf

Her ligger der forskellige artikler, som har relvans med vores kommende 1. praktikperiode.

C)

D) Der findes kun en hjemmeside til vores institution, der findes ingen artikler.

E) http://www2.viauc.dk/Efteruddannelse/Sider/retninger.aspx?EducationID=226

F)

Den Pædagogiske Profession

DEL 1

A: Definitionen af "Den Pædagogiske Profession" kan man i det store hele forklare som pædagogens funktionelle arbejdsområder og de kompetencer som en pædagog skal kunne. De teorier og begreber en pædagog skal kende og kunne bruge i det praktiske arbejde. gøre til handling i sit arbejde.


">http://www.bupl.dk/web/web033.nsf/3f019a4198afb160c12571620029f6e8/f0c1834248253fbcc12572d80032f24c/$FILE/Definition%20af%20begreber.pdf">
B:

http://www.dpu.dk/Everest/Publications/Om%20DPU\Institutter\Pædagogisk%20Sociologi\HPA/20080515105438/CurrentVersion/Kirsten%20Elisa%20Petersen%20projektbeskrivelsemaj2008.pdf?

">http://www.bupl.dk/web/internet.nsf/3a4987563758994ac1256c000025298b/6083e301ec7b1de9c12572290042152a!OpenDocument">

Specialiseringsområder.

Del 3

A) Lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Kapitel 1
Formål m.v.
§ 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende får et teoretisk og praktisk grundlag for at udføre arbejde som pædagog.
Stk. 2. Uddannelsen skal kvalificere den studerende til at kunne
1) indgå i professionelle relationer med børn, unge og voksne brugere og samarbejde med, vejlede og støtte disses forældre og pårørende,
2) formidle samfundsmæssige mål og værdier til alle uanset sproglig og kulturel baggrund,
3) tilegne sig og gøre brug af relevante teorier og metoder i pædagogisk praksis,
4) tilrettelægge, udføre og koordinere pædagogisk begrundede aktiviteter og processer,
5) deltage i professionelt samarbejde, herunder med personale fra tilgrænsende områder, og
6) analysere, evaluere, dokumentere og udvikle pædagogisk praksis samt deltage i kvalitets- og udviklingsarbejde.
§ 2. Uddannelsen tager sigte på hele det pædagogiske beskæftigelsesområde med specialisering inden for et arbejds-, funktions- eller fagområde.
§ 3. Uddannelsen skal bidrage til at fremme de studerendes personlige udvikling, herunder de studerendes interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund, og skal give de studerende grundlag for videreuddannelse.
§ 4. Uddannelsen foregår på Centre for Videregående Uddannelse (CVU’er) og på seminarier, der af undervisningsministeren er godkendt til at uddanne pædagoger.
Kapitel 2
Indhold, varighed og struktur
Varighed
§ 5. Uddannelsen er normeret til 3½ år og tilrettelægges således, at der veksles mellem uddannelse på institution og på praktiksted.
Uddannelsens fag og faglige elementer
§ 6. Uddannelsen omfatter følgende grundlæggende fag og faglige elementer:
1) Pædagogik.
2) Dansk, kultur og kommunikation.
3) Individ, institution og samfund.
4) Ét af følgende linjefag efter den studerendes valg:
a) Sundhed, krop og bevægelse.
b) Udtryk, musik og drama.
c) Værksted, natur og teknik.
5) Praktikuddannelse.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om fagenes og de faglige elementers mål, organisering, omfang og centrale kundskabs- og færdighedsområder og kan fastsætte regler om de studerendes valg af linjefag.
§ 7. Den studerende vælger én af følgende specialiseringer:
1) Børn og unge.
2) Mennesker med nedsat funktionsevne.
3) Mennesker med sociale problemer.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om specialiseringernes mål, organisering, omfang og centrale kundskabs- og færdighedsområder og kan fastsætte regler om de studerendes valg af specialisering.
§ 8. Uddannelsen indeholder et tværprofessionelt element, der tilrettelægges af uddannelsesinstitutionen, og som sigter mod, at den studerende tilegner sig kompetencer til fremme af samarbejde med andre relevante professioner.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om det tværprofessionelle elements mål, omfang og placering.
§ 9. Praktikuddannelsen tilrettelægges med progression gennem uddannelsens første 3 år med henblik på, at den studerende tilegner sig kompetencer, der danner et fagligt grundlag for erhvervsmæssig beskæftigelse.
Stk. 2. Praktikuddannelsen tilrettelægges med udgangspunkt i fastlagte uddannelsesmål, således at den studerende indgår i tilrettelagte uddannelsesforløb, aktiviteter og arbejdsfunktioner, der har relation til disse mål, og således at der er sammenhæng med uddannelsen på uddannelsesinstitutionen, herunder bachelorprojektet.
Stk. 3. 1. års praktikperiode er normeret til ¼ år og er ulønnet. 2. års og 3. års praktikperioder er hver normeret til ½ år og er lønnede.
Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af praktik, om praktikvejledning og -bedømmelse og om uddannelsesinstitutionernes tilsyn med praktikken samt om hel eller delvis erstatning af den lønnede praktik med ulønnet praktik for studerende, der gennemfører dele af uddannelsen i udlandet.
Professionsbachelorprojektet
§ 10. I uddannelsen indgår for den enkelte studerende et professionsbachelorprojekt, der sigter mod, at den studerende tilegner sig
1) særlig indsigt i et afgrænset område eller problem af både teoretisk og praktisk karakter inden for et centralt pædagogisk arbejdsområde,
2) færdighed i at indsamle, dokumentere, analysere, reflektere og perspektivere viden og information inden for pædagogfaglige emner og problemstillinger og
3) færdighed i at formidle pædagogfaglige emner og problemstillinger.
Stk. 2. Professionsbachelorprojektet afsluttes efter 3. praktikperiode.
Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om professionsbachelorprojektets omfang og udformning m.v.
Øvrige bemyndigelser
§ 11. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om uddannelsen i øvrigt, herunder om
1) adgang til og optagelse på uddannelsen,
2) institutionens studieordning,
3) de studerendes deltagelsespligt, herunder mødepligt i praktikuddannelsen,
4) prøver og beviser,
5) kvalitetsudvikling og -kontrol, herunder om lærerkvalifikationer og censorinstitutionen, og
6) klager til institutionen fra de studerende, herunder om klagefrist.
§ 12. Undervisningsministeren fastsætter regler om, at studerende med særlige uddannelses- eller beskæftigelsesmæssige forudsætninger kan fritages for dele af uddannelsen.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om muligheden for særligt tilrettelagte uddannelsesforløb for studerende med særlige behov.
§ 13. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde fravige loven, hvis det sker for at fremme forsøgs- og udviklingsarbejde.
Kapitel 3
Klage
§ 14. Efter regler fastsat af undervisningsministeren kan klager over institutionens afgørelser indbringes for ministeren.
Stk. 2. Retlige spørgsmål ved afgørelser om en studerendes retsstilling kan altid indbringes for undervisningsministeren.
Kapitel 4
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 15. Loven træder i kraft den 1. januar 2007 og har virkning for studerende, der begynder på uddannelsen den 1. august 2007 eller senere.
Stk. 2. Undervisningsministeriet kan fastsætte overgangsbestemmelser for studerende, der er begyndt på deres uddannelse før den 1. august 2007.
§ 16. Lov om uddannelse af pædagoger, jf. lovbekendtgørelse nr. 980 af 1. november 2000, ophæves, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Bestemmelserne i kapitel 2 i den i stk. 1 nævnte lov finder fortsat anvendelse for de seminarier, der ikke er omfattet af reglerne om CVU’er i lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v., og som er godkendt til at udbyde pædagoguddannelsen før denne lovs ikrafttræden.
§ 17. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Givet på Christiansborg Slot, den 19. april 2006

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.


/Bertel Haarder
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=25070

B) De 3 specialiseringsområder er:

1) Børn og unge.
2) Mennesker med nedsat funktionsevne.
3) Mennesker med sociale problemer.

C) http://www.jpsem.dk/Uddannelsen/Randers_intro.asp

D) De enkeltes fags CKF´er vil med forskellig vægtning alle være i spil i temaet. Særlig fokus rettes imod følgende:

* Opdragelse, dannelse, læring, omsorg, socialisering og udvikling (PÆD)

* Pædagogens fagidentitet og kompetanceområder aktuelt, historisk og komparativt (PÆD)

* Den samfundmæssige og socialpolitiske udvikling og betydning for pædagogens ansvarsområde i velfærdsstaten (IIS)

* Institutioners organisation, kultur, fysiske rammer og samfundsmæssige funktion samt interne og eksterne relationer (IIS)

* Internationale konventioner og lovgivning, herunder tavshedspligt, underretningspligt og videregivelse af oplysninger (IIS)

* Skriftlige, mundtlige, mediebaserede og digitale kommunikations- og formidlingsformer (DKK)

* Fortællinger, fiktions- og fakta-litteratur, billedsprog, rim og remser. (DKK)

E) En CKF er: Centrale kundskabs- og færdighedsområder.

http://www.jpsem.dk/Pdffiler/Studieordning/2007/Tilrettelaeggelse.pdf

Persongalleri Stefan

Stefan er 25 år, han har halvlangt leverpostej farvet hår, som sidder fedtet ned i panden. Cowboybukserne er slidte ved knæene, men ikke slidte på den fede måde. Bæltet er strammet godt til lige under maven. Stefan er ikke tyk. T-shirten er falmet lidt i farven og trykket på maven er næsten utydeligt, efter de mange ture i vaskemaskinen. Kondiskoene i størrelse 43. er et par år gamle og sålen er begyndt at slippe lidt under storetåen. Lige over øret kan man se afmærkningen efter hans briller, dem tager han ofte af, da han egentlig ikke synes at de er ret smarte. Bag de tykke brilleglas kan man se de mørke øjne, det er tydeligt at se at der gemmer sig en følelsesladet historie i dem.

Stefan er udviklingshæmmet, og han bor i bofællesskab sammen med andre udviklingshæmmede. Stefan blev ikke født sådan. Stefan blev tvangsfjernet fra familien lige inden han fyldte fire år. Han kom i en sød og imødekommende plejefamilie, men plejefamilien måtte kort tid efter konstatere at skaden allerede var sket. Stefan havde svært ved at falde til i familien. Han stolede ikke på voksen autoriteter. Et andet stort problem var, at han havde svært ved at håndtere den kærlighed, han blev mødt med. Og endnu sværere ved selv at vise følelser overfor andre. Stefan stivnede som en sten, hvis han følte sig presset. Stefan var i hans første leveår blevet udsat for seksuelle overgreb. Det havde ændret Stefans liv for altid. Familien og Stefans netværk fungerede ikke.

Stefan blev som 14 årig mistænkt for seksuelt overgreb på en pige i specialklassen, men da pigen ikke var helt sikker på sin historie, blev det ikke til en sag. Stefans nærmeste netværk var ikke i tvivl om at der havde været noget om historien. Der blev gennemført en række psykolog samtaler med Stefan. Det blev vurderet at han ikke var til fare for sine omgivelser. Sandheden er at Stefan stadig har det svært med piger. Han kommer til at overskrider deres grænser og det går ofte først op for ham, når det er for sent.

Stefan lider stadig under de overgreb, hans far begik mod ham, den dag i dag, men med hjælp fra professionelle har Stefan nu en hverdag som fungerer for ham, med trygge rammer og et netværk til at støtte ved eventuelle problemer. Stefan er også begyndt i klub, her går han 1-2 gange om ugen sammen med andre udviklingshæmmede. Stefan elsker at komme i klubben. Han har gode kammerater og i klubben kan man lave lige hvad man vil.