Der havde sneet dagen i forvejen og der lå stadig lidt sne rundt omkring på græsarealerne. Buskene og træerne var stadig helt bare. Rundt omkring kunne man se folk godt pakket ind i jakker, vanter og huer. Folk skyndte sig af sted på fortovene, så de skulle være mindst mulig ude i kulden.
Klokken var omkring 13.50 og Merethe steg af bussen. Hun arbejder i Klub 85 og er rigtig glad for hendes job. Hun er uddannet pædagog og har været det i ca. 5 år. Før Klub 85 har hun været børnehavepædagog, men ville gerne have lidt mere udfordring og søgte derfor jobbet i klubben. Da Merethe træder af bussen, og ud i det meget kolde vejr, er hun glad for hun har taget hendes varme halstørklæde og hende nye røde jakke på i dag. De sorte vinterstøvler er lidt slidte i snuden, men de kan sagtens overleve denne sæson.
Merethe er 38 år og er gift. Hun har en pige på 6 år, som lige er startet i 1. klasse. Merethe går over fortovet. Vejene er stadig lidt glatte, og hun kan se mange forskellige fodspor i den let smeltede sne, der er tilbage på vejen.
Der er ingen stemmer at høre, kun bilernes motorer. Det er i det hele en lidt trist dag udenfor. Det er som om solen ikke rigtig kommer igennem, og selvom klokken er 13.50 er himmelen stadig helt mørk. Merethe traver af sted langs fortovet og kan nu se indgangen til Klub 85. Hun glæder sig til at komme ned og møde de forskellige mennesker dernede. Hun elsker dynamikken i klubben. Hun krydser vejen og går hen til indgangen mod døren.
mandag den 23. februar 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar