Stefan er 25 år, han har halvlangt leverpostej farvet hår, som sidder fedtet ned i panden. Cowboybukserne er slidte ved knæene, men ikke slidte på den fede måde. Bæltet er strammet godt til lige under maven. Stefan er ikke tyk. T-shirten er falmet lidt i farven og trykket på maven er næsten utydeligt, efter de mange ture i vaskemaskinen. Kondiskoene i størrelse 43. er et par år gamle og sålen er begyndt at slippe lidt under storetåen. Lige over øret kan man se afmærkningen efter hans briller, dem tager han ofte af, da han egentlig ikke synes at de er ret smarte. Bag de tykke brilleglas kan man se de mørke øjne, det er tydeligt at se at der gemmer sig en følelsesladet historie i dem.
Stefan er udviklingshæmmet, og han bor i bofællesskab sammen med andre udviklingshæmmede. Stefan blev ikke født sådan. Stefan blev tvangsfjernet fra familien lige inden han fyldte fire år. Han kom i en sød og imødekommende plejefamilie, men plejefamilien måtte kort tid efter konstatere at skaden allerede var sket. Stefan havde svært ved at falde til i familien. Han stolede ikke på voksen autoriteter. Et andet stort problem var, at han havde svært ved at håndtere den kærlighed, han blev mødt med. Og endnu sværere ved selv at vise følelser overfor andre. Stefan stivnede som en sten, hvis han følte sig presset. Stefan var i hans første leveår blevet udsat for seksuelle overgreb. Det havde ændret Stefans liv for altid. Familien og Stefans netværk fungerede ikke.
Stefan blev som 14 årig mistænkt for seksuelt overgreb på en pige i specialklassen, men da pigen ikke var helt sikker på sin historie, blev det ikke til en sag. Stefans nærmeste netværk var ikke i tvivl om at der havde været noget om historien. Der blev gennemført en række psykolog samtaler med Stefan. Det blev vurderet at han ikke var til fare for sine omgivelser. Sandheden er at Stefan stadig har det svært med piger. Han kommer til at overskrider deres grænser og det går ofte først op for ham, når det er for sent.
Stefan lider stadig under de overgreb, hans far begik mod ham, den dag i dag, men med hjælp fra professionelle har Stefan nu en hverdag som fungerer for ham, med trygge rammer og et netværk til at støtte ved eventuelle problemer. Stefan er også begyndt i klub, her går han 1-2 gange om ugen sammen med andre udviklingshæmmede. Stefan elsker at komme i klubben. Han har gode kammerater og i klubben kan man lave lige hvad man vil.
søndag den 22. februar 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar