Viser opslag med etiketten Klub 85 - fakta. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Klub 85 - fakta. Vis alle opslag
fredag den 6. marts 2009
Anerkendelse - fortælling og seksualitet
Anerkendelse i forhold til vores fiktive fortælling:
I henhold til fortællingen er det vigtigt at der under konfrontationen mellem Lise og Stefan bliver givet plads til, at de evt. selv kan løse situationen, før pædagogerne træder ind. Dette sker også i vores fiktive fortælling. Lise får lov at reagere på Stefans kys, og hun får lov til at fortælle, at hun ikke bryder sig om det. Stefan reagerer først irriteret, men det at der ikke er nogen som skrider ind, og Lise begynder at græde, gør at Stefan kan se at de ikke har været helt enige i situationen.
Muligvis kunne der godt have trådt en pædagog ind i situationen, og evt. spurgt til konflikten, og spurgt begge parter til hvordan de havde det, og om de havde en løsning til, hvordan de kunne blive gode venner igen.
Det er også utroligt vigtigt at Kamilla er lyttende og tilstedeværende da Lise konfronterer hende, og har brug for at snakke med en pædagog. Hun lytter også i fortællingen til hvad Lise har brug for at snakke om, og til hvordan hun har det i forholdet til Stefan.
Hvad vi ikke kan se ud af fortællingen er om Kamilla har fokus på mere end blot Lises fortælling om hendes problemer, men om hun også sætter sig ind i Lises situation, og lægger mærke til Lises metakommunikation. Hvordan er Lises ansigtsudtryk, når hun fortæller, er hendes øjne triste, bruger hun kroppen til at forklare; For at se hvor oprørt Lise egentlig er i den her situation.
Anerkendelse omkring seksualitet:
Det er vigtigt at være åben som pædagog, og lytte til hvad brugeren eller brugerne har brug for af hjælp i den givne situation. At finde ud af, om brugerne har brug for hjælp til samværstid, til spørgsmål omrking seksualitet eller andet. En pædagog kan evt. spørge ind til, hvis emnet bliver bragt på bane, om brugeren ved hvordan man beskytter sig rigtigt under sex. Om Brugeren ved hvor egne grænser går osv.
At give brugeren så meget hjælp som muligt, dog med brugerens egen hjælp og egen tanke på og omkring seksualitet
I henhold til fortællingen er det vigtigt at der under konfrontationen mellem Lise og Stefan bliver givet plads til, at de evt. selv kan løse situationen, før pædagogerne træder ind. Dette sker også i vores fiktive fortælling. Lise får lov at reagere på Stefans kys, og hun får lov til at fortælle, at hun ikke bryder sig om det. Stefan reagerer først irriteret, men det at der ikke er nogen som skrider ind, og Lise begynder at græde, gør at Stefan kan se at de ikke har været helt enige i situationen.
Muligvis kunne der godt have trådt en pædagog ind i situationen, og evt. spurgt til konflikten, og spurgt begge parter til hvordan de havde det, og om de havde en løsning til, hvordan de kunne blive gode venner igen.
Det er også utroligt vigtigt at Kamilla er lyttende og tilstedeværende da Lise konfronterer hende, og har brug for at snakke med en pædagog. Hun lytter også i fortællingen til hvad Lise har brug for at snakke om, og til hvordan hun har det i forholdet til Stefan.
Hvad vi ikke kan se ud af fortællingen er om Kamilla har fokus på mere end blot Lises fortælling om hendes problemer, men om hun også sætter sig ind i Lises situation, og lægger mærke til Lises metakommunikation. Hvordan er Lises ansigtsudtryk, når hun fortæller, er hendes øjne triste, bruger hun kroppen til at forklare; For at se hvor oprørt Lise egentlig er i den her situation.
Anerkendelse omkring seksualitet:
Det er vigtigt at være åben som pædagog, og lytte til hvad brugeren eller brugerne har brug for af hjælp i den givne situation. At finde ud af, om brugerne har brug for hjælp til samværstid, til spørgsmål omrking seksualitet eller andet. En pædagog kan evt. spørge ind til, hvis emnet bliver bragt på bane, om brugeren ved hvordan man beskytter sig rigtigt under sex. Om Brugeren ved hvor egne grænser går osv.
At give brugeren så meget hjælp som muligt, dog med brugerens egen hjælp og egen tanke på og omkring seksualitet
onsdag den 4. marts 2009
Dilemmaer
Dilemma omkring seksualitet.
Pædagog:
Hvad skal pædagogen råde brugeren til? Hvad nu, hvis man ikke opdager brugerens råb om hjælp til at sætte grænser overfor en eventuel partner. Eller modsat hvad nu, hvis man får sat en grænse som forhindrer brugeren i at udleve sin seksualitet. En anden vinkel på det er dilemmaet omkring det at lytte til brugerens forældre, og prøve at påvirke brugeren til at efterleve de ønsker forældrene har. I vores tilfælde ville det være at lytte til Lises forældre og forsøge at afholde Lise fra at være alene med Stefan. Modsat ville pædagogen kunne påvirke Lise til at gå ”mod” sine forældre og støtte hende i at kunne tackle det at være alene med Stefan. Pædagogerne i vores fortælling vælger at hjælpe Lise til at opstille nogle regler for samværet med Stefan.
Klub:
Hvor meget ansvar kan klubben tage i forhold til at understøtte brugernes seksualitet. Skal klubben tillade kys, berøringer osv. i det åbne rum, eller skal der være regler om hvorvidt disse ting kun må foregå visse steder eller slet ikke i klubben. Skal man forsøge med forbud for ikke at overskride grænserne hos de brugere som ikke føler sig trykke ved et sådan miljø. Eller skal man tillade det for ikke at undertrykke de brugere som føler sig tilpasse ved denne adfærd og som har et behov for at udtrykke sin seksualitet.
Forældre:
Som forældre til en udviklingshæmmede står man i et dilemma mht. hvor meget man skal lade sit barn bestemme selv. Hvornår er den udviklingshæmmede i stand til at bestemme selv og hvornår er der brug for hjælp fra forældrene. Især seksualitet er svært for nogle forældre. På den ene side er det forældrenes lille barn, som de selvfølgelig vil beskytte overfor eventuelle ubehagelige oplevelser. På den anden side er det et voksent menneske, som har seksuelle behov. En mellemvej mellem de to synspunkter ville være at vejlede den udviklingshæmmede mht. eventuelle kærestesorger, prævention og det at tage et ansvar for sig selv.
Pædagog:
Hvad skal pædagogen råde brugeren til? Hvad nu, hvis man ikke opdager brugerens råb om hjælp til at sætte grænser overfor en eventuel partner. Eller modsat hvad nu, hvis man får sat en grænse som forhindrer brugeren i at udleve sin seksualitet. En anden vinkel på det er dilemmaet omkring det at lytte til brugerens forældre, og prøve at påvirke brugeren til at efterleve de ønsker forældrene har. I vores tilfælde ville det være at lytte til Lises forældre og forsøge at afholde Lise fra at være alene med Stefan. Modsat ville pædagogen kunne påvirke Lise til at gå ”mod” sine forældre og støtte hende i at kunne tackle det at være alene med Stefan. Pædagogerne i vores fortælling vælger at hjælpe Lise til at opstille nogle regler for samværet med Stefan.
Klub:
Hvor meget ansvar kan klubben tage i forhold til at understøtte brugernes seksualitet. Skal klubben tillade kys, berøringer osv. i det åbne rum, eller skal der være regler om hvorvidt disse ting kun må foregå visse steder eller slet ikke i klubben. Skal man forsøge med forbud for ikke at overskride grænserne hos de brugere som ikke føler sig trykke ved et sådan miljø. Eller skal man tillade det for ikke at undertrykke de brugere som føler sig tilpasse ved denne adfærd og som har et behov for at udtrykke sin seksualitet.
Forældre:
Som forældre til en udviklingshæmmede står man i et dilemma mht. hvor meget man skal lade sit barn bestemme selv. Hvornår er den udviklingshæmmede i stand til at bestemme selv og hvornår er der brug for hjælp fra forældrene. Især seksualitet er svært for nogle forældre. På den ene side er det forældrenes lille barn, som de selvfølgelig vil beskytte overfor eventuelle ubehagelige oplevelser. På den anden side er det et voksent menneske, som har seksuelle behov. En mellemvej mellem de to synspunkter ville være at vejlede den udviklingshæmmede mht. eventuelle kærestesorger, prævention og det at tage et ansvar for sig selv.
Skæld ud, teori
Skæld ud
De fleste undersøgelser viser at skæld ud foregår hver dag rundt om i danske institutioner, alligevel er det et emne, som ikke bliver talt ret meget om. Der er en vis tabuirisering om emnet, da det at skælde ud ikke er en positiv ting, og dermed ikke noget pædagogen er stolt over at indrømme at man anvender dagligt.
Der er ikke nogle overordnede regler for anvendelsen af skæld ud, det er forskelligt fra institution til institution hvordan man griber det an. Nogle er meget fokuserede i at nedbringe skæld ud’en og andre har ikke nogen speciel politik for området. Ligeledes er det forskelligt fra pædagog til pædagog, hvor det hos den ene er det ene der udløser skæld ud, og hos den anden pædagog er det noget andet. Pædagogerne reagerer ud fra egne normer.
Der skældes typisk ud over er regelbrud, uro, uorden eller fysisk og psykisk vold.
Et redskab til at nedbringe skæld ud i institutionerne kan være at ændre pædagogernes måde at agere overfor brugerne. Ofte taler de til brugerne og ikke med dem. Undersøgelsen viser at man ved at tale MED brugerne undgår at skulle skælde dem meget ud. De forstår pædagogen bedre, når de taler med dem og ikke til dem, og derved vil ”reglerne” ikke blive overtrådt så ofte.
Ofte bliver de verbale "overgreb" fra pædagogen misforstået af brugerne, de tror pædagogen mener de er dumme, selvom det egentlig er situationen der er dum. Det er hårdt for selvværdet at blive skældt ud. Hvis man hele tiden får af vide at man har gjort noget forkert, tror man til sidst at man ikke kan gøre noget rigtigt, og at man ikke er noget værd.
De fleste undersøgelser viser at skæld ud foregår hver dag rundt om i danske institutioner, alligevel er det et emne, som ikke bliver talt ret meget om. Der er en vis tabuirisering om emnet, da det at skælde ud ikke er en positiv ting, og dermed ikke noget pædagogen er stolt over at indrømme at man anvender dagligt.
Der er ikke nogle overordnede regler for anvendelsen af skæld ud, det er forskelligt fra institution til institution hvordan man griber det an. Nogle er meget fokuserede i at nedbringe skæld ud’en og andre har ikke nogen speciel politik for området. Ligeledes er det forskelligt fra pædagog til pædagog, hvor det hos den ene er det ene der udløser skæld ud, og hos den anden pædagog er det noget andet. Pædagogerne reagerer ud fra egne normer.
Der skældes typisk ud over er regelbrud, uro, uorden eller fysisk og psykisk vold.
Et redskab til at nedbringe skæld ud i institutionerne kan være at ændre pædagogernes måde at agere overfor brugerne. Ofte taler de til brugerne og ikke med dem. Undersøgelsen viser at man ved at tale MED brugerne undgår at skulle skælde dem meget ud. De forstår pædagogen bedre, når de taler med dem og ikke til dem, og derved vil ”reglerne” ikke blive overtrådt så ofte.
Ofte bliver de verbale "overgreb" fra pædagogen misforstået af brugerne, de tror pædagogen mener de er dumme, selvom det egentlig er situationen der er dum. Det er hårdt for selvværdet at blive skældt ud. Hvis man hele tiden får af vide at man har gjort noget forkert, tror man til sidst at man ikke kan gøre noget rigtigt, og at man ikke er noget værd.
Fortælling.
Et sted i Danmark (Brik 1 – Tid og Sted)
Det er en rigtig kold eftermiddag, og dørene er stadig låst. Uden for blæser det kraftig og der falder nogle få snefnug på fortovet. Klokken er nu 13.55 og døren låses op.
På den anden side af døren bliver man mødt af et vælg af glade farver.
Opslagstavlen er fyldt med plakater med alt lige fra fest til daglige aktiviteter. Inde til højre ses garderoben. Under bøjlerne står en blå tandemcykel, som for vintertiden er sat i bero. Bøjlerne venter på at blive tynget af jakker. Her hænger allerede to jakker under markaten ”Glemt tøj”.
Videre inde til højre er hylder fyldt med sakse, lim, stof og perler. Et stort bord med personlighed og en dejlig sofa som har sjæl og et slidt look. Et stort poolbord, hvor man stadig kan høre lyden af kugler slå mod hinanden. I rummet ved siden af er der lyst og venligt, her dufter stadig af de materialer, som for nyligt er blevet brugt til at udforme det nye køkkenalrum. Bordet i midten summer af hygge og samvær. Her er blevet vendt mange ting, store som små. Her er både blevet grint og grædt.
Tilbage i entreen står en stor flot dekoreret bar. Bag baren står et køleskab fyldt med kolde forfriskninger og væggene er fyldt med smukke malerier.
Længere fremme åbnes en dør ind til et stort nymalet diskotek. Duften af nye møbler har spredt sig i hele rummet. Små hjerter hænger ned fra loft og stolper. Væggene prydes af hjemmelavede computerdesignet plakater. I hjørnet står et sammenlappet gråt trommesæt, som fortæller sin lange historie; Og ned fra loftet skinner snore med spejlpalietter.
Tilbage i rummet med baren. Lyset fra det store vinduesparti falder på det røde fodboldbord. De slidte håndtag fortæller en historie om alle de tætte kampe som er foregået i tidernes løb.
Ved siden af fodboldbordet er åbningen til teknikkens verden. Flere gamle stationære computere fylder bordene langs væggen. Tastaturenes fedtede knapper lider af bogstavslid. Væggene er igen fyldt med tankevækkende malerier, som viser vej tilbage til entreen.
Inde til højre ses nu et stort tv og en nedslidt rødblomstret sofa, som indbyder til ro og fred.
Lige ved indgangen er et lille kontor, med plads til kun det mest nødvendige. Et rum præget af harmonisk ordensans.
Persongalleri:
Klokken var omkring 13.50 og Merethe steg af bussen. Hun arbejder i Klub 85 og er rigtig glad for hendes job. Hun er uddannet pædagog og har været det i ca. 5 år. Før Klub 85 har hun været børnehavepædagog, men ville gerne have lidt mere udfordring og søgte derfor jobbet i klubben. Da Merethe træder af bussen, og ud i det meget kolde vejr, er hun glad for hun har taget hendes varme halstørklæde og hende nye røde jakke på i dag. De sorte vinterstøvler er lidt slidte i snuden, men de kan sagtens overleve denne sæson.
Merethe er 38 år og er gift. Hun har en pige på 6 år, som lige er startet i 1. klasse. Merethe traver af sted langs fortovet og kan nu se indgangen til Klub 85. Hun glæder sig til at komme ned og møde de forskellige mennesker dernede. Hun elsker dynamikken i klubben. Hun krydser vejen og går hen til indgangen mod døren. I dag er det torsdag og Merethe åbner klubben. Hun kan ud af glasruden se den anden pædagog, Kamilla, er på vej.
Kamilla er 35 år gammel. Hun er nyuddannet pædagog, og har kun været i klubben i knap et år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem ca. 10 år, og hun har en søn på 9 år.
Kamilla er på arbejde hver dag klubben holder åbent, og hun er glad for sine kollegaer.
Hun er også aktiv sammen med brugerne. Hun er et rigtig glad og åbent menneske, som
inspirerer til et godt fællesskab i klubben. Kamilla er i gang med at lave en udstilling af malerier sammen med bruger; Det glæder hende utrolig meget at se dem udfolde deres kreative evner.
Kamilla tager fat i håndtaget i døren ind til Klub 85. Hun tager sin jakke af, og hænger den over i garderoben til højre. Hun kan Merethe ude i køkkenet, og går ud til hende.
Merethe er i gang med at lave kaffe og the til dem alle.
Lise er på vej til Klub 85 på hendes scooter. Klokken er 14.20 og det er ikke længe siden døren er åbnet i klubben. Hun ved at det er Merethe og Kamilla som er i klubben i dag.
Lise er 27 år og har gået i Klub 85 i 9 år.
Hun elsker at komme og være sammen med sine venner og være i kreativværkstedet.
Lise er også med i et band i klubben. Hun er rigtig god til at synge, synes hun selv og spille på keyboard. Lise og de andre i bandet har været rundt omkring i hele Danmark og rundt om i verden med deres optrædener.
Lise er udviklingshæmmet og bor stadig hos hendes forældre lige uden for Randers, men hun håber snart på at kunne få sin egen lejlighed inde i byen. Et sted hvor hun kan få lov at klare sig selv.
Lise har langt brunt hår, som altid er sat op i en hestehale. Hendes yndlingsfarve er lyserød, og det afspejles i hendes tøj, som altid har et præg af lyserød i sig.
Lise er nu nået til klubben. Hun sætter sin røde scooter, med Wasa og Ota klistermærker, omme i gården, og går hen til døren.Hun glæder sig til at se hendes nye kæreste Stefan, og til aftensmåltidet som i aften består af boller i karry.
Døren åbner igen, og ind kommer Stefan.
Stefan er 25 år, han har halvlangt leverpostej farvet hår, som sidder fedtet ned i panden. Cowboybukserne er slidte ved knæene, men ikke slidte på den fede måde. Bæltet er strammet godt til lige under maven. T-shirten er falmet lidt i farven og trykket på maven er næsten utydeligt, efter de mange ture i vaskemaskinen. Kondiskoene i størrelse 43. er et par år gamle og sålen er begyndt at slippe lidt under storetåen. Lige over øret kan man se afmærkningen efter hans briller. Bag de tykke brilleglas kan man se de mørke øjne, det er tydeligt at se at der gemmer sig en følelsesladet historie i dem.
Stefan er udviklingshæmmet, og han bor i bofællesskab sammen med andre udviklingshæmmede. Sandheden er at Stefan har det svært med piger. Han kommer til at overskride deres grænser og det går ofte først op for ham, når det er for sent. Stefan er også begyndt i klub, her går han 1-2 gange om ugen sammen med andre udviklingshæmmede. Stefan elsker at komme i klubben. Han har gode kammerater og i klubben kan man lave lige hvad man vil.
Stefan har fået ny kæreste. Det er Lise.
Efterhånden som klokken nærmer sig 15.30 kommer der mere liv i klubben. Bordet i køkkenet er så småt fyldt med kaffekopper og franskbrødsmadder. 2 af computerne i computerlokalet er besat og en kamp er begyndt ved fodboldbordet.
Lise synes det er svært at være kærester med Stefan. Hun synes han vil kysse hele tiden, og det synes hun er træls. Pædagogerne har iagttaget, at Lise er begyndt at udelukke sig selv fra de forskellige grupper. Stefan derimod praler utrolig meget om ham og Lise til kameraterne. Han ligger ikke skjul på at han får hvad han vil have.
Lise sidder inde ved det store kreativbord og laver perler, da Stefan kommer hen og kysser hende. Lise bliver forskrækket og farer op, så stolen vælter bagud. Lise kigger vredt på Stefan og siger: ”Jeg gider ikke kysse nu!” Stefan udbryder: ”Det er sådan man gør, når man er kærester; og lige nu vil jeg altså kysse!” Lise begynder at græde. Stefan ligger armene om Lise, og han forsørger at trøste hende med en undskyldning. Han siger også, at han elsker hende, og at hun ikke skal være sur på ham mere. Stefan og Lise går hvert til sit, og tilbringer ikke meget tid sammen mere den eftermiddag. Da klokken nærmer sig 20 og det store aftensmåltid er afsluttet, vil Stefan gerne have Lise med hjem. Stefan tager fat i Lise og siger: ”Jeg synes, vi skal tage hjem til mig og se en film”. Lise virker nervøs og er lidt afventede med hendes svar, hvorefter hun siger: ”Jeg skal lige ind og synge med en af de andre i bandet, så skal vi ikke vente lidt?” Stefan ser lidt irriteret ud, men går med til at vente lidt. På vej ind i diskoteket støder Lise på Kamilla. Kamilla ser på Lise og hun kan fornemme at hun virker lidt nedtrykt. ”Hej Lise, hygger du dig i dag?”, spørger Kamilla. Lise svarer: ”Ja, det gør jeg, men har du lige tid til at snakke med mig om noget?” ”Selvfølgelig har jeg det. Lad os sætte os ind i sofaen”, svarer Kamilla. Efter en lang snak mellem Lise og Kamilla, finder Kamilla frem til at Lise til tider har svært at sige fra overfor Stefan. Lise har nogle grænser som Stefan tit overtræder. Da Kamilla er nyuddannet, og har lidt svært ved at se hvordan hun skal gribe situationen an, drøfter hun det med den mere erfarne pædagog, Merethe. Efter en samtale mellem pædagogerne tager Kamilla endnu en snak med Lise. Kamilla spørger hende om hun har lyst til at tage en snak sammen med Stefan, hvor Kamilla også vil være til stede. Lise overvejer det et kort sekund, men vælger at svare ja. Under snakken med Lise og Stefan udarbejder de nogle regler for samværet mellem kæresteparret. Et par af reglerne går på, at der er afsat aftalt tid til samværet mellem dem i klubben og Stefan skal acceptere Lises nej.
En time senere forlader Lise og Stefan klubben sammen. De er i godt humør og snakker på vej ud af døren. Kort tid senere ringer Lises forældre og spørger om Lise har forladt klubben. Pædagogerne forklarer, at Lise er gået fra klubben sammen med Stefan for kort tid siden. Forældrene siger, at de har forklaret hende at de ikke vil acceptere at Lise og Stefan ser hinanden uden opsyn, og hun ikke må besøge Stefan på hans værelse.
Det er en rigtig kold eftermiddag, og dørene er stadig låst. Uden for blæser det kraftig og der falder nogle få snefnug på fortovet. Klokken er nu 13.55 og døren låses op.
På den anden side af døren bliver man mødt af et vælg af glade farver.
Opslagstavlen er fyldt med plakater med alt lige fra fest til daglige aktiviteter. Inde til højre ses garderoben. Under bøjlerne står en blå tandemcykel, som for vintertiden er sat i bero. Bøjlerne venter på at blive tynget af jakker. Her hænger allerede to jakker under markaten ”Glemt tøj”.
Videre inde til højre er hylder fyldt med sakse, lim, stof og perler. Et stort bord med personlighed og en dejlig sofa som har sjæl og et slidt look. Et stort poolbord, hvor man stadig kan høre lyden af kugler slå mod hinanden. I rummet ved siden af er der lyst og venligt, her dufter stadig af de materialer, som for nyligt er blevet brugt til at udforme det nye køkkenalrum. Bordet i midten summer af hygge og samvær. Her er blevet vendt mange ting, store som små. Her er både blevet grint og grædt.
Tilbage i entreen står en stor flot dekoreret bar. Bag baren står et køleskab fyldt med kolde forfriskninger og væggene er fyldt med smukke malerier.
Længere fremme åbnes en dør ind til et stort nymalet diskotek. Duften af nye møbler har spredt sig i hele rummet. Små hjerter hænger ned fra loft og stolper. Væggene prydes af hjemmelavede computerdesignet plakater. I hjørnet står et sammenlappet gråt trommesæt, som fortæller sin lange historie; Og ned fra loftet skinner snore med spejlpalietter.
Tilbage i rummet med baren. Lyset fra det store vinduesparti falder på det røde fodboldbord. De slidte håndtag fortæller en historie om alle de tætte kampe som er foregået i tidernes løb.
Ved siden af fodboldbordet er åbningen til teknikkens verden. Flere gamle stationære computere fylder bordene langs væggen. Tastaturenes fedtede knapper lider af bogstavslid. Væggene er igen fyldt med tankevækkende malerier, som viser vej tilbage til entreen.
Inde til højre ses nu et stort tv og en nedslidt rødblomstret sofa, som indbyder til ro og fred.
Lige ved indgangen er et lille kontor, med plads til kun det mest nødvendige. Et rum præget af harmonisk ordensans.
Persongalleri:
Klokken var omkring 13.50 og Merethe steg af bussen. Hun arbejder i Klub 85 og er rigtig glad for hendes job. Hun er uddannet pædagog og har været det i ca. 5 år. Før Klub 85 har hun været børnehavepædagog, men ville gerne have lidt mere udfordring og søgte derfor jobbet i klubben. Da Merethe træder af bussen, og ud i det meget kolde vejr, er hun glad for hun har taget hendes varme halstørklæde og hende nye røde jakke på i dag. De sorte vinterstøvler er lidt slidte i snuden, men de kan sagtens overleve denne sæson.
Merethe er 38 år og er gift. Hun har en pige på 6 år, som lige er startet i 1. klasse. Merethe traver af sted langs fortovet og kan nu se indgangen til Klub 85. Hun glæder sig til at komme ned og møde de forskellige mennesker dernede. Hun elsker dynamikken i klubben. Hun krydser vejen og går hen til indgangen mod døren. I dag er det torsdag og Merethe åbner klubben. Hun kan ud af glasruden se den anden pædagog, Kamilla, er på vej.
Kamilla er 35 år gammel. Hun er nyuddannet pædagog, og har kun været i klubben i knap et år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem ca. 10 år, og hun har en søn på 9 år.
Kamilla er på arbejde hver dag klubben holder åbent, og hun er glad for sine kollegaer.
Hun er også aktiv sammen med brugerne. Hun er et rigtig glad og åbent menneske, som
inspirerer til et godt fællesskab i klubben. Kamilla er i gang med at lave en udstilling af malerier sammen med bruger; Det glæder hende utrolig meget at se dem udfolde deres kreative evner.
Kamilla tager fat i håndtaget i døren ind til Klub 85. Hun tager sin jakke af, og hænger den over i garderoben til højre. Hun kan Merethe ude i køkkenet, og går ud til hende.
Merethe er i gang med at lave kaffe og the til dem alle.
Lise er på vej til Klub 85 på hendes scooter. Klokken er 14.20 og det er ikke længe siden døren er åbnet i klubben. Hun ved at det er Merethe og Kamilla som er i klubben i dag.
Lise er 27 år og har gået i Klub 85 i 9 år.
Hun elsker at komme og være sammen med sine venner og være i kreativværkstedet.
Lise er også med i et band i klubben. Hun er rigtig god til at synge, synes hun selv og spille på keyboard. Lise og de andre i bandet har været rundt omkring i hele Danmark og rundt om i verden med deres optrædener.
Lise er udviklingshæmmet og bor stadig hos hendes forældre lige uden for Randers, men hun håber snart på at kunne få sin egen lejlighed inde i byen. Et sted hvor hun kan få lov at klare sig selv.
Lise har langt brunt hår, som altid er sat op i en hestehale. Hendes yndlingsfarve er lyserød, og det afspejles i hendes tøj, som altid har et præg af lyserød i sig.
Lise er nu nået til klubben. Hun sætter sin røde scooter, med Wasa og Ota klistermærker, omme i gården, og går hen til døren.Hun glæder sig til at se hendes nye kæreste Stefan, og til aftensmåltidet som i aften består af boller i karry.
Døren åbner igen, og ind kommer Stefan.
Stefan er 25 år, han har halvlangt leverpostej farvet hår, som sidder fedtet ned i panden. Cowboybukserne er slidte ved knæene, men ikke slidte på den fede måde. Bæltet er strammet godt til lige under maven. T-shirten er falmet lidt i farven og trykket på maven er næsten utydeligt, efter de mange ture i vaskemaskinen. Kondiskoene i størrelse 43. er et par år gamle og sålen er begyndt at slippe lidt under storetåen. Lige over øret kan man se afmærkningen efter hans briller. Bag de tykke brilleglas kan man se de mørke øjne, det er tydeligt at se at der gemmer sig en følelsesladet historie i dem.
Stefan er udviklingshæmmet, og han bor i bofællesskab sammen med andre udviklingshæmmede. Sandheden er at Stefan har det svært med piger. Han kommer til at overskride deres grænser og det går ofte først op for ham, når det er for sent. Stefan er også begyndt i klub, her går han 1-2 gange om ugen sammen med andre udviklingshæmmede. Stefan elsker at komme i klubben. Han har gode kammerater og i klubben kan man lave lige hvad man vil.
Stefan har fået ny kæreste. Det er Lise.
Efterhånden som klokken nærmer sig 15.30 kommer der mere liv i klubben. Bordet i køkkenet er så småt fyldt med kaffekopper og franskbrødsmadder. 2 af computerne i computerlokalet er besat og en kamp er begyndt ved fodboldbordet.
Lise synes det er svært at være kærester med Stefan. Hun synes han vil kysse hele tiden, og det synes hun er træls. Pædagogerne har iagttaget, at Lise er begyndt at udelukke sig selv fra de forskellige grupper. Stefan derimod praler utrolig meget om ham og Lise til kameraterne. Han ligger ikke skjul på at han får hvad han vil have.
Lise sidder inde ved det store kreativbord og laver perler, da Stefan kommer hen og kysser hende. Lise bliver forskrækket og farer op, så stolen vælter bagud. Lise kigger vredt på Stefan og siger: ”Jeg gider ikke kysse nu!” Stefan udbryder: ”Det er sådan man gør, når man er kærester; og lige nu vil jeg altså kysse!” Lise begynder at græde. Stefan ligger armene om Lise, og han forsørger at trøste hende med en undskyldning. Han siger også, at han elsker hende, og at hun ikke skal være sur på ham mere. Stefan og Lise går hvert til sit, og tilbringer ikke meget tid sammen mere den eftermiddag. Da klokken nærmer sig 20 og det store aftensmåltid er afsluttet, vil Stefan gerne have Lise med hjem. Stefan tager fat i Lise og siger: ”Jeg synes, vi skal tage hjem til mig og se en film”. Lise virker nervøs og er lidt afventede med hendes svar, hvorefter hun siger: ”Jeg skal lige ind og synge med en af de andre i bandet, så skal vi ikke vente lidt?” Stefan ser lidt irriteret ud, men går med til at vente lidt. På vej ind i diskoteket støder Lise på Kamilla. Kamilla ser på Lise og hun kan fornemme at hun virker lidt nedtrykt. ”Hej Lise, hygger du dig i dag?”, spørger Kamilla. Lise svarer: ”Ja, det gør jeg, men har du lige tid til at snakke med mig om noget?” ”Selvfølgelig har jeg det. Lad os sætte os ind i sofaen”, svarer Kamilla. Efter en lang snak mellem Lise og Kamilla, finder Kamilla frem til at Lise til tider har svært at sige fra overfor Stefan. Lise har nogle grænser som Stefan tit overtræder. Da Kamilla er nyuddannet, og har lidt svært ved at se hvordan hun skal gribe situationen an, drøfter hun det med den mere erfarne pædagog, Merethe. Efter en samtale mellem pædagogerne tager Kamilla endnu en snak med Lise. Kamilla spørger hende om hun har lyst til at tage en snak sammen med Stefan, hvor Kamilla også vil være til stede. Lise overvejer det et kort sekund, men vælger at svare ja. Under snakken med Lise og Stefan udarbejder de nogle regler for samværet mellem kæresteparret. Et par af reglerne går på, at der er afsat aftalt tid til samværet mellem dem i klubben og Stefan skal acceptere Lises nej.
En time senere forlader Lise og Stefan klubben sammen. De er i godt humør og snakker på vej ud af døren. Kort tid senere ringer Lises forældre og spørger om Lise har forladt klubben. Pædagogerne forklarer, at Lise er gået fra klubben sammen med Stefan for kort tid siden. Forældrene siger, at de har forklaret hende at de ikke vil acceptere at Lise og Stefan ser hinanden uden opsyn, og hun ikke må besøge Stefan på hans værelse.
søndag den 1. marts 2009
Anerkendende pædagogik
Anerkendende Pædagogik
At være anerkendende handler om at være selvreflekterende. Som pædagog handler det om at forstå og acceptere at man ikke altid ser tingene på samme måde som brugeren. For at kunne være anerkendende, er det vigtigt at finde ud af hvem man selv er, for at kunne forstå andre mennesker og acceptere at vi ikke alle er ens, men stadig er ligeværd.
Anerkendende pædagogik er ikke en arbejdsmetode, men et menneskesyn.
At være anerkendende i en dialog med en bruger handler om at give brugeren lov til at få sine syn og fortolkninger frem, og handle derudfra. Være opmærksom på metakommunikationen. Give brugeren sin fulde opmærksomhed og vise at man lytter og er interesseret i at høre, hvad brugeren har brug for at fortælle.
Det er vigtigt stadig at sætte grænser hvis der sker en uacceptabel handling fra brugerens side, men her er det vigtigt stadig at lytte til brugerens oplevelse og forklaring af sin handling, og derefter fortælle at handlingen ikke er acceptabel for dig og stedet, men at du kan forstå følelsen eller tanken bag.
Vigtigt ikke at forveksle anerkendelse med ros!
At være anerkendende handler om at være selvreflekterende. Som pædagog handler det om at forstå og acceptere at man ikke altid ser tingene på samme måde som brugeren. For at kunne være anerkendende, er det vigtigt at finde ud af hvem man selv er, for at kunne forstå andre mennesker og acceptere at vi ikke alle er ens, men stadig er ligeværd.
Anerkendende pædagogik er ikke en arbejdsmetode, men et menneskesyn.
At være anerkendende i en dialog med en bruger handler om at give brugeren lov til at få sine syn og fortolkninger frem, og handle derudfra. Være opmærksom på metakommunikationen. Give brugeren sin fulde opmærksomhed og vise at man lytter og er interesseret i at høre, hvad brugeren har brug for at fortælle.
Det er vigtigt stadig at sætte grænser hvis der sker en uacceptabel handling fra brugerens side, men her er det vigtigt stadig at lytte til brugerens oplevelse og forklaring af sin handling, og derefter fortælle at handlingen ikke er acceptabel for dig og stedet, men at du kan forstå følelsen eller tanken bag.
Vigtigt ikke at forveksle anerkendelse med ros!
mandag den 23. februar 2009
Persongalleri "Lise"
Det er en kold og blæsende dag, og Lise er på vej til Klub 85 på hendes scooter. Klokken er 14.20 og det er ikke længe siden døren er åbnet i klubben.
Lise er 27 år og har gået i Klub 85 i 9 år.
Hun elsker at komme og være sammen med sine venner og være i kreativværkstedet.
Lise er også med i et band i klubben. Hun er rigtig god til at synge, synes hun selv og spille på keyboard.
Lise og de andre i bandet har været rundt omkring i hele Danmark og rundt om i verden med deres optrædener.
Lise er udviklingshæmmet og bor stadig hos hendes forældre lige uden for Randers, men hun håber snart på at kunne få sin egen lejlighed inde i byen. Et sted hvor hun kan få lov at klare sig selv.
Lise har langt brunt hår, som altid er sat op i en hestehale. Hendes yndlingsfarve er lyserød. Det afspejles i hendes tøj, som altid har et præg af lyserød i sig.
Lise har fået en kæreste, som også går i Klub 85.
Lise er 27 år og har gået i Klub 85 i 9 år.
Hun elsker at komme og være sammen med sine venner og være i kreativværkstedet.
Lise er også med i et band i klubben. Hun er rigtig god til at synge, synes hun selv og spille på keyboard.
Lise og de andre i bandet har været rundt omkring i hele Danmark og rundt om i verden med deres optrædener.
Lise er udviklingshæmmet og bor stadig hos hendes forældre lige uden for Randers, men hun håber snart på at kunne få sin egen lejlighed inde i byen. Et sted hvor hun kan få lov at klare sig selv.
Lise har langt brunt hår, som altid er sat op i en hestehale. Hendes yndlingsfarve er lyserød. Det afspejles i hendes tøj, som altid har et præg af lyserød i sig.
Lise har fået en kæreste, som også går i Klub 85.
Persongalleri - Merethe
Der havde sneet dagen i forvejen og der lå stadig lidt sne rundt omkring på græsarealerne. Buskene og træerne var stadig helt bare. Rundt omkring kunne man se folk godt pakket ind i jakker, vanter og huer. Folk skyndte sig af sted på fortovene, så de skulle være mindst mulig ude i kulden.
Klokken var omkring 13.50 og Merethe steg af bussen. Hun arbejder i Klub 85 og er rigtig glad for hendes job. Hun er uddannet pædagog og har været det i ca. 5 år. Før Klub 85 har hun været børnehavepædagog, men ville gerne have lidt mere udfordring og søgte derfor jobbet i klubben. Da Merethe træder af bussen, og ud i det meget kolde vejr, er hun glad for hun har taget hendes varme halstørklæde og hende nye røde jakke på i dag. De sorte vinterstøvler er lidt slidte i snuden, men de kan sagtens overleve denne sæson.
Merethe er 38 år og er gift. Hun har en pige på 6 år, som lige er startet i 1. klasse. Merethe går over fortovet. Vejene er stadig lidt glatte, og hun kan se mange forskellige fodspor i den let smeltede sne, der er tilbage på vejen.
Der er ingen stemmer at høre, kun bilernes motorer. Det er i det hele en lidt trist dag udenfor. Det er som om solen ikke rigtig kommer igennem, og selvom klokken er 13.50 er himmelen stadig helt mørk. Merethe traver af sted langs fortovet og kan nu se indgangen til Klub 85. Hun glæder sig til at komme ned og møde de forskellige mennesker dernede. Hun elsker dynamikken i klubben. Hun krydser vejen og går hen til indgangen mod døren.
Klokken var omkring 13.50 og Merethe steg af bussen. Hun arbejder i Klub 85 og er rigtig glad for hendes job. Hun er uddannet pædagog og har været det i ca. 5 år. Før Klub 85 har hun været børnehavepædagog, men ville gerne have lidt mere udfordring og søgte derfor jobbet i klubben. Da Merethe træder af bussen, og ud i det meget kolde vejr, er hun glad for hun har taget hendes varme halstørklæde og hende nye røde jakke på i dag. De sorte vinterstøvler er lidt slidte i snuden, men de kan sagtens overleve denne sæson.
Merethe er 38 år og er gift. Hun har en pige på 6 år, som lige er startet i 1. klasse. Merethe går over fortovet. Vejene er stadig lidt glatte, og hun kan se mange forskellige fodspor i den let smeltede sne, der er tilbage på vejen.
Der er ingen stemmer at høre, kun bilernes motorer. Det er i det hele en lidt trist dag udenfor. Det er som om solen ikke rigtig kommer igennem, og selvom klokken er 13.50 er himmelen stadig helt mørk. Merethe traver af sted langs fortovet og kan nu se indgangen til Klub 85. Hun glæder sig til at komme ned og møde de forskellige mennesker dernede. Hun elsker dynamikken i klubben. Hun krydser vejen og går hen til indgangen mod døren.
personal galliri kamilla
kamilla er 35år gammel. hun er uddannelset som pætagog.
Hun bor sammen med sin kæreste i ca. 10år, og hun har en søn på 6år.
kamilla er på arbejde hver dag, og hun er glad far sine kollegaer.
Hun går til fysioterapeut to gange om ugen.
kamilla går i svømmehallen hver lørdag eftermiddag sammen med sin søn.
kamilla er aktiv og ansvarlig person.
Hun er akti sammen med brugeren og hun er et rigtig glad og øbent menneske.
kamilla giver selvstændighed til brugerne og hun arbejder i fællesskab og inspirerer.
kamilla lytter og respekterer brugernes ideer.
Hun bruger sin tid sammen med dem og laver aktiviteter.
kamilla er igang med at lave en udstilling af malerier sammen med bruger.
Det glæder hende urrolig meget at se dem udfolde deres kreative evner.
søndag den 22. februar 2009
Persongalleri Stefan
Stefan er 25 år, han har halvlangt leverpostej farvet hår, som sidder fedtet ned i panden. Cowboybukserne er slidte ved knæene, men ikke slidte på den fede måde. Bæltet er strammet godt til lige under maven. Stefan er ikke tyk. T-shirten er falmet lidt i farven og trykket på maven er næsten utydeligt, efter de mange ture i vaskemaskinen. Kondiskoene i størrelse 43. er et par år gamle og sålen er begyndt at slippe lidt under storetåen. Lige over øret kan man se afmærkningen efter hans briller, dem tager han ofte af, da han egentlig ikke synes at de er ret smarte. Bag de tykke brilleglas kan man se de mørke øjne, det er tydeligt at se at der gemmer sig en følelsesladet historie i dem.
Stefan er udviklingshæmmet, og han bor i bofællesskab sammen med andre udviklingshæmmede. Stefan blev ikke født sådan. Stefan blev tvangsfjernet fra familien lige inden han fyldte fire år. Han kom i en sød og imødekommende plejefamilie, men plejefamilien måtte kort tid efter konstatere at skaden allerede var sket. Stefan havde svært ved at falde til i familien. Han stolede ikke på voksen autoriteter. Et andet stort problem var, at han havde svært ved at håndtere den kærlighed, han blev mødt med. Og endnu sværere ved selv at vise følelser overfor andre. Stefan stivnede som en sten, hvis han følte sig presset. Stefan var i hans første leveår blevet udsat for seksuelle overgreb. Det havde ændret Stefans liv for altid. Familien og Stefans netværk fungerede ikke.
Stefan blev som 14 årig mistænkt for seksuelt overgreb på en pige i specialklassen, men da pigen ikke var helt sikker på sin historie, blev det ikke til en sag. Stefans nærmeste netværk var ikke i tvivl om at der havde været noget om historien. Der blev gennemført en række psykolog samtaler med Stefan. Det blev vurderet at han ikke var til fare for sine omgivelser. Sandheden er at Stefan stadig har det svært med piger. Han kommer til at overskrider deres grænser og det går ofte først op for ham, når det er for sent.
Stefan lider stadig under de overgreb, hans far begik mod ham, den dag i dag, men med hjælp fra professionelle har Stefan nu en hverdag som fungerer for ham, med trygge rammer og et netværk til at støtte ved eventuelle problemer. Stefan er også begyndt i klub, her går han 1-2 gange om ugen sammen med andre udviklingshæmmede. Stefan elsker at komme i klubben. Han har gode kammerater og i klubben kan man lave lige hvad man vil.
Stefan er udviklingshæmmet, og han bor i bofællesskab sammen med andre udviklingshæmmede. Stefan blev ikke født sådan. Stefan blev tvangsfjernet fra familien lige inden han fyldte fire år. Han kom i en sød og imødekommende plejefamilie, men plejefamilien måtte kort tid efter konstatere at skaden allerede var sket. Stefan havde svært ved at falde til i familien. Han stolede ikke på voksen autoriteter. Et andet stort problem var, at han havde svært ved at håndtere den kærlighed, han blev mødt med. Og endnu sværere ved selv at vise følelser overfor andre. Stefan stivnede som en sten, hvis han følte sig presset. Stefan var i hans første leveår blevet udsat for seksuelle overgreb. Det havde ændret Stefans liv for altid. Familien og Stefans netværk fungerede ikke.
Stefan blev som 14 årig mistænkt for seksuelt overgreb på en pige i specialklassen, men da pigen ikke var helt sikker på sin historie, blev det ikke til en sag. Stefans nærmeste netværk var ikke i tvivl om at der havde været noget om historien. Der blev gennemført en række psykolog samtaler med Stefan. Det blev vurderet at han ikke var til fare for sine omgivelser. Sandheden er at Stefan stadig har det svært med piger. Han kommer til at overskrider deres grænser og det går ofte først op for ham, når det er for sent.
Stefan lider stadig under de overgreb, hans far begik mod ham, den dag i dag, men med hjælp fra professionelle har Stefan nu en hverdag som fungerer for ham, med trygge rammer og et netværk til at støtte ved eventuelle problemer. Stefan er også begyndt i klub, her går han 1-2 gange om ugen sammen med andre udviklingshæmmede. Stefan elsker at komme i klubben. Han har gode kammerater og i klubben kan man lave lige hvad man vil.
torsdag den 19. februar 2009
Brik 1 ?
Et sted i Danmark (Brik 1 – Tid og Sted)
Det er en rigtig kold eftermiddag, og dørene er stadig låst. Uden for blæser det kraftig og der falder nogle få snefnug på fortovet. Klokken er nu 13.55 og døren låses op.
På den anden side af døren bliver man mødt af et vælg af glade farver.
Opslagstavlen er fyldt med plakater med alt lige fra fest til daglige aktiviteter. Inde til højre ses garderoben. Under bøjlerne står en blå tandemcykel, som for vintertiden er sat i bero. Bøjlerne venter på at blive tynget af jakker. Her hænger allerede to jakker under markaten ”Glemt tøj”.
Videre inde til højre er hylder fyldt med sakse, lim, stof og perler. Et stort bord med personlighed og en dejlig sofa som har sjæl og et slidt look. Et stort poolbord, hvor man stadig kan høre lyden af kugler slå mod hinanden. I rummet ved siden af er der lyst og venligt, her dufter stadig af de materialer, som for nyligt er blevet brugt til at udforme det nye køkkenalrum. Bordet i midten summer af hygge og samvær. Her er blevet vendt mange ting, store som små. Her er både blevet grint og grædt.
Tilbage i entreen står en stor flot dekoreret bar. Bag baren står et køleskab fyldt med kolde forfriskninger og væggene er fyldt med smukke malerier.
Længere fremme åbnes en dør ind til et stort nymalet diskotek. Duften af nye møbler har spredt sig i hele rummet. Små hjerter hænger ned fra loft og stolper. Væggene prydes af hjemmelavede computerdesignet plakater. I hjørnet står et sammenlappet gråt trommesæt, som fortæller sin lange historie; Og ned fra loftet skinner snore med spejlpalietter.
Tilbage i rummet med baren. Lyset fra det store vinduesparti falder på det røde fodboldbord. De slidte håndtag fortæller en historie om alle de tætte kampe som er foregået i tidernes løb.
Ved siden af fodboldbordet er åbningen til teknikkens verden. Flere gamle stationære computere fylder bordene langs væggen. Tastaturenes fedtede knapper lider af bogstavslid. Væggene er igen fyldt med tankevækkende malerier, som viser vej tilbage til entreen.
Inde til højre ses nu et stort tv og en nedslidt rødblomstret sofa, som indbyder til ro og fred.
Lige ved indgangen er et lille kontor, med plads til kun det mest nødvendige. Et rum præget af harmonisk ordensans.
Det er en rigtig kold eftermiddag, og dørene er stadig låst. Uden for blæser det kraftig og der falder nogle få snefnug på fortovet. Klokken er nu 13.55 og døren låses op.
På den anden side af døren bliver man mødt af et vælg af glade farver.
Opslagstavlen er fyldt med plakater med alt lige fra fest til daglige aktiviteter. Inde til højre ses garderoben. Under bøjlerne står en blå tandemcykel, som for vintertiden er sat i bero. Bøjlerne venter på at blive tynget af jakker. Her hænger allerede to jakker under markaten ”Glemt tøj”.
Videre inde til højre er hylder fyldt med sakse, lim, stof og perler. Et stort bord med personlighed og en dejlig sofa som har sjæl og et slidt look. Et stort poolbord, hvor man stadig kan høre lyden af kugler slå mod hinanden. I rummet ved siden af er der lyst og venligt, her dufter stadig af de materialer, som for nyligt er blevet brugt til at udforme det nye køkkenalrum. Bordet i midten summer af hygge og samvær. Her er blevet vendt mange ting, store som små. Her er både blevet grint og grædt.
Tilbage i entreen står en stor flot dekoreret bar. Bag baren står et køleskab fyldt med kolde forfriskninger og væggene er fyldt med smukke malerier.
Længere fremme åbnes en dør ind til et stort nymalet diskotek. Duften af nye møbler har spredt sig i hele rummet. Små hjerter hænger ned fra loft og stolper. Væggene prydes af hjemmelavede computerdesignet plakater. I hjørnet står et sammenlappet gråt trommesæt, som fortæller sin lange historie; Og ned fra loftet skinner snore med spejlpalietter.
Tilbage i rummet med baren. Lyset fra det store vinduesparti falder på det røde fodboldbord. De slidte håndtag fortæller en historie om alle de tætte kampe som er foregået i tidernes løb.
Ved siden af fodboldbordet er åbningen til teknikkens verden. Flere gamle stationære computere fylder bordene langs væggen. Tastaturenes fedtede knapper lider af bogstavslid. Væggene er igen fyldt med tankevækkende malerier, som viser vej tilbage til entreen.
Inde til højre ses nu et stort tv og en nedslidt rødblomstret sofa, som indbyder til ro og fred.
Lige ved indgangen er et lille kontor, med plads til kun det mest nødvendige. Et rum præget af harmonisk ordensans.
onsdag den 18. februar 2009
Interviewguide
Interviewguide
Roller under besøget:
Fotograf: Louise
Interviewer: Tina
Observant: Dunya og Janni
Vigtig med suppleant til interview: Janni
Interviewguide (leder eller pædagog)
• Hvilken uddannelsesbaggrund har du?
• Hvad består dit arbejde i?
• Hvad sætter du mest pris på ved dit arbejde her i klubben?
• Hvad skal man som pædagog være god til for at arbejde her?
• Hvilke værktøjer bruger i til at løse konflikter brugerne imellem?
• Oplever du som pædagog, at du skælder ud når du er på arbejde?
• Har i som medarbejdere en fælles politik som hjælper til at opretholde en god stemning og sikre at brugerne er og forbliver glade for at komme i klubben?
Interviewguide til brugeren:
• Hvor længe har du gået i klub 85?
• Hvordan er det at gå i klub 85?
• Hvilke aktiviteter synes du er sjove?
• Hvor arbejder du? Eller går du i skole?
Det er vigtigt at skabe en god dialog med brugeren.
Roller under besøget:
Fotograf: Louise
Interviewer: Tina
Observant: Dunya og Janni
Vigtig med suppleant til interview: Janni
Interviewguide (leder eller pædagog)
• Hvilken uddannelsesbaggrund har du?
• Hvad består dit arbejde i?
• Hvad sætter du mest pris på ved dit arbejde her i klubben?
• Hvad skal man som pædagog være god til for at arbejde her?
• Hvilke værktøjer bruger i til at løse konflikter brugerne imellem?
• Oplever du som pædagog, at du skælder ud når du er på arbejde?
• Har i som medarbejdere en fælles politik som hjælper til at opretholde en god stemning og sikre at brugerne er og forbliver glade for at komme i klubben?
Interviewguide til brugeren:
• Hvor længe har du gået i klub 85?
• Hvordan er det at gå i klub 85?
• Hvilke aktiviteter synes du er sjove?
• Hvor arbejder du? Eller går du i skole?
Det er vigtigt at skabe en god dialog med brugeren.
Lovgrundlaget
Lovgrundlaget for Klub 85 findes i serviceloven.
I henhold til paragraf 1 i serviceloven beskriver vi her formålet med loven, i forhold til det område vi beskæftiger os med.
Stk. 1-3
Formålet med loven er at forebygge sociale problemer, ved at tilbyde ydelser, der kan hjælpe den enkelte. Formålet er også at støtte og vejlede for at forbedre livskvaliteten og at hjælpe til selvstændighed og ansvar for sig selv.
Loven specifikt for voksne:
Kommunalbestyrelsen kan sørge for tilskud og iværksættelse til dem, som har brug for det.
Loven specifikt for beskyttet beskæftigelse:
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde beskæftigelse til dem, som har nedsat psykisk og fysisk funktionsevne og personer med sociale problemer.
Hvilket syn kommer til udtryk gennem de pågældende love?
Igennem lovgivning ser vi en støtte omkring brugernes værdighed. Loven er med til at opretholde den enkeltes betydning i forhold til samfundet, i forhold til en arbejdsplads og i fritiden.
I henhold til paragraf 1 i serviceloven beskriver vi her formålet med loven, i forhold til det område vi beskæftiger os med.
Stk. 1-3
Formålet med loven er at forebygge sociale problemer, ved at tilbyde ydelser, der kan hjælpe den enkelte. Formålet er også at støtte og vejlede for at forbedre livskvaliteten og at hjælpe til selvstændighed og ansvar for sig selv.
Loven specifikt for voksne:
Kommunalbestyrelsen kan sørge for tilskud og iværksættelse til dem, som har brug for det.
Loven specifikt for beskyttet beskæftigelse:
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde beskæftigelse til dem, som har nedsat psykisk og fysisk funktionsevne og personer med sociale problemer.
Hvilket syn kommer til udtryk gennem de pågældende love?
Igennem lovgivning ser vi en støtte omkring brugernes værdighed. Loven er med til at opretholde den enkeltes betydning i forhold til samfundet, i forhold til en arbejdsplads og i fritiden.
Klub 85
Lidt om Klub 85 -
Klub 85 er et fritidstilbud for voksne udviklingshæmmede i Randers kommune. Her er aktivitetestilbud i alle forskellige former, som giver mulighed for udvikling og socialt samvær.
Klubben har 105 medlemmer, og i gennemsnit 55 medlemmer pr. klubaften. Medlemmerne bestemmer selv når de har lyst og tid til at komme.
Klubben har åbent 3 dage om ugen:
Tirsdag fra 14.00 til 22.00
Onsdag fra 14.00 til 20.00
Torsdag fra 14.00 til 22.00
Hver aften er der et varmt måltid mad, som brugerne sommetider kan være med til at tilberede.
Der er forskellige arrangementer hver aften hos Klub 85, såsom motion, historiefortælling, fælles sang, diskotek osv.
I Klub 85 har nogle af brugerne selv dannet et band, som tager rundt og optræder. De har også udgivet deres egen cd.
Personalet hos Klub 85 består af 8 ansatte, samt en musiklærer og en rengøringshjælp.
Klub 85 arbejder ud fra nogle værdier:
- Ansvarlighed
- Udvikling
- Helhed
- Kvalitet
- Brugerorientering
Klub 85 og personalets mål:
At nå ud til så mange potentielle brugere som muligt.
At skabe et sted for medlemmerne, som de føler sig ansvarlige overfor, ved at indrage dem i klubbens planlægning og daglige gøremål. At give brugerne en atmosfære af tillid, tryghed og tolerance, og give dem mulighed for oplevelser og udvikling.
Hjælpe brugerne med at knytte venskaber og hjælpe dem til et bedre socialt netværk.
Klub 85 er et fritidstilbud for voksne udviklingshæmmede i Randers kommune. Her er aktivitetestilbud i alle forskellige former, som giver mulighed for udvikling og socialt samvær.
Klubben har 105 medlemmer, og i gennemsnit 55 medlemmer pr. klubaften. Medlemmerne bestemmer selv når de har lyst og tid til at komme.
Klubben har åbent 3 dage om ugen:
Tirsdag fra 14.00 til 22.00
Onsdag fra 14.00 til 20.00
Torsdag fra 14.00 til 22.00
Hver aften er der et varmt måltid mad, som brugerne sommetider kan være med til at tilberede.
Der er forskellige arrangementer hver aften hos Klub 85, såsom motion, historiefortælling, fælles sang, diskotek osv.
I Klub 85 har nogle af brugerne selv dannet et band, som tager rundt og optræder. De har også udgivet deres egen cd.
Personalet hos Klub 85 består af 8 ansatte, samt en musiklærer og en rengøringshjælp.
Klub 85 arbejder ud fra nogle værdier:
- Ansvarlighed
- Udvikling
- Helhed
- Kvalitet
- Brugerorientering
Klub 85 og personalets mål:
At nå ud til så mange potentielle brugere som muligt.
At skabe et sted for medlemmerne, som de føler sig ansvarlige overfor, ved at indrage dem i klubbens planlægning og daglige gøremål. At give brugerne en atmosfære af tillid, tryghed og tolerance, og give dem mulighed for oplevelser og udvikling.
Hjælpe brugerne med at knytte venskaber og hjælpe dem til et bedre socialt netværk.
Abonner på:
Opslag (Atom)