Skæld ud, teori

Skæld ud

De fleste undersøgelser viser at skæld ud foregår hver dag rundt om i danske institutioner, alligevel er det et emne, som ikke bliver talt ret meget om. Der er en vis tabuirisering om emnet, da det at skælde ud ikke er en positiv ting, og dermed ikke noget pædagogen er stolt over at indrømme at man anvender dagligt.

Der er ikke nogle overordnede regler for anvendelsen af skæld ud, det er forskelligt fra institution til institution hvordan man griber det an. Nogle er meget fokuserede i at nedbringe skæld ud’en og andre har ikke nogen speciel politik for området. Ligeledes er det forskelligt fra pædagog til pædagog, hvor det hos den ene er det ene der udløser skæld ud, og hos den anden pædagog er det noget andet. Pædagogerne reagerer ud fra egne normer.

Der skældes typisk ud over er regelbrud, uro, uorden eller fysisk og psykisk vold.

Et redskab til at nedbringe skæld ud i institutionerne kan være at ændre pædagogernes måde at agere overfor brugerne. Ofte taler de til brugerne og ikke med dem. Undersøgelsen viser at man ved at tale MED brugerne undgår at skulle skælde dem meget ud. De forstår pædagogen bedre, når de taler med dem og ikke til dem, og derved vil ”reglerne” ikke blive overtrådt så ofte.

Ofte bliver de verbale "overgreb" fra pædagogen misforstået af brugerne, de tror pædagogen mener de er dumme, selvom det egentlig er situationen der er dum. Det er hårdt for selvværdet at blive skældt ud. Hvis man hele tiden får af vide at man har gjort noget forkert, tror man til sidst at man ikke kan gøre noget rigtigt, og at man ikke er noget værd.