En ny starter på holdet

Det er efterår. Håndboldsæsonen er netop begyndt, og et nyt hold bliver startet op med en ny træner. Holdet er piger i alderen 11 til 13 år, blandet af rutinerede og helt nye spillere!
Inde i kantinen i hallen står træneren og gør klar til træningen.
En forælder går hen til træneren og siger: "Min datter vil gerne prøve at spille håndbold, er der stadig plads på holdet?" Træneren nikker smilende og siger: "Selvfølgelig, jo flere des bedre. Har hun spillet før?" Forælderen ryster på hovedet, og påpeger at det mere er for at få datteren ind i et sammenhold med piger på samme alder. Træner og forælder bliver enige om at lade datteren prøve et par træninger, og derefter se om hun stadig er interesseret.
Efter en tre gange er pigen stadig med til træningen, og hun har stadig mod på at fortsætte. Hun snakker ikke meget med de andre piger. Hun er netop flyttet til byen, og kender ikke så mange endnu. Hun har meget svært ved at lære de forskellige fodtrin, de forskellige kast og kropsstilling som skal bruges til håndbold. Træneren opfanger hurtigt, at de øvende ting ikke rigtig sidder fast hos pigen.
Til næste træning, da pigerne på holdet er sat igang med skudøvelser, trækker træneren den nye pige til side. Træneren spørger nu pigen, hvordan hun synes det går, og om hun har nogle ting hun har svært ved. Pigen ser på træneren og siger: "Jeg har svært ved det hele, synes jeg." Træneren sender pigen et forstående smil og forklarer pigen, at hun gerne vil hjælpe hende. De bliver enige om at der skal gøres lidt ekstra, for at hun kan lære de forskellige bevægelser og trick.
De følgende træninger bliver pigen hjulpet ved at blive vist de forskellige ting. I stedet for kun at gøre det for netop hende, bliver alle øvelser vist for hele holdet, inden hver øvelse sættes igang. Men det er stadig svært for den nye pige. Senere går træneren ind og retter og viser kun hende, de forskellige skud, trin og fodbevægelser. Til sidst råber pigen op: "Jeg forstår det ikke, jeg gider ikke mere." Træneren forsøger først at snakke med pigen og få hende til at forstå, at intet kan læres på én dag; Men intet hjælper.
Pigen begynder at græde, løber ned i omklædningsrummet, tager sine ting og løber hjem.
Samme aften ringer pigens forældre til træneren og forklarer at hun ikke kommer til håndbold mere, fordi hun ikke gider den sport.