onsdag den 18. februar 2009

Lovgrundlaget

Lovgrundlaget for Klub 85 findes i serviceloven.

I henhold til paragraf 1 i serviceloven beskriver vi her formålet med loven, i forhold til det område vi beskæftiger os med.

Stk. 1-3

Formålet med loven er at forebygge sociale problemer, ved at tilbyde ydelser, der kan hjælpe den enkelte. Formålet er også at støtte og vejlede for at forbedre livskvaliteten og at hjælpe til selvstændighed og ansvar for sig selv.

Loven specifikt for voksne:

Kommunalbestyrelsen kan sørge for tilskud og iværksættelse til dem, som har brug for det.

Loven specifikt for beskyttet beskæftigelse:

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde beskæftigelse til dem, som har nedsat psykisk og fysisk funktionsevne og personer med sociale problemer.

Hvilket syn kommer til udtryk gennem de pågældende love?

Igennem lovgivning ser vi en støtte omkring brugernes værdighed. Loven er med til at opretholde den enkeltes betydning i forhold til samfundet, i forhold til en arbejdsplads og i fritiden.

Klub 85

Lidt om Klub 85 -

Klub 85 er et fritidstilbud for voksne udviklingshæmmede i Randers kommune. Her er aktivitetestilbud i alle forskellige former, som giver mulighed for udvikling og socialt samvær.
Klubben har 105 medlemmer, og i gennemsnit 55 medlemmer pr. klubaften. Medlemmerne bestemmer selv når de har lyst og tid til at komme.

Klubben har åbent 3 dage om ugen:

Tirsdag fra 14.00 til 22.00
Onsdag fra 14.00 til 20.00
Torsdag fra 14.00 til 22.00

Hver aften er der et varmt måltid mad, som brugerne sommetider kan være med til at tilberede.

Der er forskellige arrangementer hver aften hos Klub 85, såsom motion, historiefortælling, fælles sang, diskotek osv.

I Klub 85 har nogle af brugerne selv dannet et band, som tager rundt og optræder. De har også udgivet deres egen cd.

Personalet hos Klub 85 består af 8 ansatte, samt en musiklærer og en rengøringshjælp.

Klub 85 arbejder ud fra nogle værdier:

- Ansvarlighed
- Udvikling
- Helhed
- Kvalitet
- Brugerorientering

Klub 85 og personalets mål:

At nå ud til så mange potentielle brugere som muligt.
At skabe et sted for medlemmerne, som de føler sig ansvarlige overfor, ved at indrage dem i klubbens planlægning og daglige gøremål. At give brugerne en atmosfære af tillid, tryghed og tolerance, og give dem mulighed for oplevelser og udvikling.
Hjælpe brugerne med at knytte venskaber og hjælpe dem til et bedre socialt netværk.

mandag den 16. februar 2009

En situation i børnehaven!

Simon er på vej i børnehave sammen med hans mor. De plejer at køre, men da der om natten er faldet sne, synes de det kunne være dejligt at gå hen i børnehaven i dag. Sneen ligger stadig på fortovet, og Simon glæder sig til at skulle ud at lege med sine kamerater. Simon er 3 1/2 år og har ingen søskende. Han bor sammen med sin mor og stedfar. Han har næsten ingen kontakt med sin far. Da de ankommer til børnehaven er mange af de andre børn allerede kommet, og de er i fuld gang med at lege. Simon putter sin madpakke i køleskabet. Imens står Simons mor og snakker med en pædagog. Bagefter går de sammen ind til Simons gardarobe for at tage hans overtøj og støvler af. Simons mor hjælper ham automatisk af tøjet. Hun hænger hans jakke op og stiller hans støvler på plads. Simons mor siger farvel og forlader børnehaven.

Simon går ind på stuen og begynder at lægge puslespil med en af de andre drenge. Senere på formiddagen er det blevet tid til middagsmad. Alle børnene sidder omkring bordet og spiser et stykke mad. Bagefter skal de selv bære deres tallerken og krus over til vasken. Simon forlader bordet uden at bære sine ting over. Jeg går hen til Simon, og siger til ham, at han skal bære hans ting over. Simon nægter og sætter sig på gulvet. Jeg siger, at han først kan komme ud at lege når han har sat tingene over. Da de andre børn så småt er forsvundet ud i gardaroben ombestemmer Simon sig og sætter tingene over til vasken.

Diskussionen fortsætter ud i garderoben. Alle de andre børn er begyndt selv at tage deres dragter og støvler på for at komme ud at lege i sneen. Simon sætter sig ned og kigger på de andre. Jeg kommer ud og ber Simon om om at begynde at tage hans tøj på. Simon nægter og ber om hjælp. Jeg siger til ham, at jeg gerne vil hjælpe ham, når han selv har gjort et forsøg. De andre børn er så småt kommet i tøjet og er på legepladsen. Simon sidder stadig på gulvet uden forsøg på selv at tage tøjet på. Da jeg sætter mig hen til ham, begynder han at græde og siger han vil have hans mor kommer og hjælper ham, for det plejer hun at gøre. Jeg forklarer Simon at når man begynder i brnehave skal man selv lære at tage sit tøj af og på. Lidt efter lidt begynder han at slappe af igen, og Simon kommer i tjet med meget lidt hjælp fra mig, og han løber hurtigt ud og leger i sneen.